Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Svært at undgå svin i din dessert

Fødevarestyrelsen udgiver ny pjece om kødrester i mad, men kan ikke love dig mad uden svinefedt

Af Maria Cuculiza

I dag udgiver Fødevarestyrelsen en ny, revideret pjece, der skal informere om svinerester i mad.

Men trods pjecen, der skal hjælpe vegetarer og andre, som vil undgå svinefedt og andre rester fra dyr i deres mad, kan Fødevarestyrelsen fortsat ikke garantere forbrugere mod rester af svin i for eksempel is, slik og mad. "Nej, vi kan ikke garantere, at forbrugeren ikke fortsat kan møde for eksempel svinerester i sin mad," siger Birgit Christine Bønsager fra Fødevarestyrelsen til 24timer.

Skjulte dyrerester
Den nye pjece kommer, efter at 24timer afdækkede en række fødevarer, som indeholder skjulte rester af svinefedt.

Resterne af dyr skjuler sig især i stabilisatorer, emulgatorer, fedtsyrer og andre former for tilsætningsstoffer, som ifølge loven altid skal mærkes med oplysninger om samtlige ingredienser, der er brugt til at fremstille en fødevare.

Skal ikke deklareres
Men herudover tilsætter fødevareindustrien også ofte de såkaldte 'tekniske hjælpestoffer' og 'bærestoffer' i sammensatte og forarbejdede fødevarer.

Disse særlige stoffer behøver industrien ikke at oplyse forbrugeren om, og det betyder altså ifølge Fødevarestyrelsen, at man som forbruger fortsat kan møde skjulte dyrerester.

"Vi kan ikke gå ud over loven, og loven siger, at hjælpestoffer og bærestoffer ikke skal deklareres. Så hvis man vil være 100 procent sikker, må man henvende sig til madens producent eller importør og de lokale fødevarekontroller," siger Birgit Christine Bønsager, Fødevarestyrelsen.

Undgå dyrerester

  • Tilbered din mad udelukkende med uforarbejdede råvarer.
  • Spis økologisk. Her er der nemlig kun ét tilsætningsstof (E 422), man skal være opmærksom på. Resten af de tilsætningsstoffer, der kan være fremstillet af dyr, er ikke tilladt i økologiske fødevarer.

24timer 17. marts 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012