Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bakterier - advokaternes yndlinge

En amerikansk undersøgelse har fundet frem til noget opsigtsvækkende: Problemerne med resistente hospitalskim (MRSA) stiger med antallet af advokater. Hvad der først virkede som fantasifulde statistikeres hjernespind, dækker ved nærmere efterprøvning over fakta. Udgangspunktet var et korrelationsforsøg med resistente Staphylococcus aureus-kim (MRSA).

Man gik ud fra to ting: Den mængde antibiotika, der blev udskrevet pr. indbygger, og antallet af advokatfirmaer i Nordamerika og 15 europæiske lande. Det viste sig, at der ikke kun blev udskrevet antibiotika i forhold til antallet af læger: I de områder, hvor der kun praktiserede få læger, steg forbruget af antibiotika også - i forhold til antallet af advokater!

En detaljeret rundspørge blandt 162 læger viste årsagen: De fleste af lægerne bekræftede, at de af angst for sagsanlæg hellere ville udskrive for meget antibiotika end for lidt. Og denne bekymring synes at være en drivkraft for det betydelige antal dødsfald som følge af MRSA.

Kommentar
Stadigt flere lægelige tiltag - fra forebyggende undersøgelser over computertomografi og til ordinering af lægemidler - sker ikke på grund af en reel medicinsk indikation, men som beskyttelse mod ruinerende sagsanlæg for medicinske skader. Dermed handler det for den enkelte læge ikke om de økonomiske følger, men i lige så høj grad om at undgå ærekrænkende sagsanlæg. Dette pres giver ikke kun enorme direkte omkostninger, men har naturligvis også bivirkninger, som ligeledes kan have økonomiske følger.

Kilde:
Sakoulas G et al: Relationship between population density of attorneys and prevalence of methicillin-restistant Staphylococcus aureus: is medical legal pressure on physicians a driving force behind the development of antibiotic resistance? American Journal of Therapeutics 2009;16: el-6.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012