Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mindre sår på hænderne behøver ikke at blive syet

En undersøgelse fra Californien har sammenlignet behandlingen af almindelige sår på hænderne på en skadestue.

Sårene blev enten behandlet ved at blive syet, eller konservativt behandlet, i begge tilfælde blev sårene efter standsning af blødning renset, og der blev anlagt forbinding med bakteriedræbende salve. Hvis sårene var mere end 2 cm lange, hvis blødningen ikke kunne standses, eller hvis der var tegn på nerve-, knogle- eller seneskade, indgik personen ikke i undersøgelsen. 91 patienter med 95 sår indgik i undersøgelsen og blev tilfældigt fordelt til enten at blive syet eller at blive konservativt behandlet. Efter tre måneder blev sårene vurderet på arrets udseende. Behandlingstiden, smerter under behandlingen, patienternes vurdering af resultatet og den tid, der gik, før patienterne kunne genoptage deres arbejde, blev også vurderet.

Det viste sig, at der ikke var sikker forskel i udseendet af arret efter tre måneder mellem dem, der blev syet og dem, der blev konservativt behandlet. Gennemsnitstiden, før patienterne kunne genoptage deres arbejde, var også den samme (3,4 dage). Patienter, der blev behandlet konservativt, havde færre smerter, og behandlingstiden var gennemsnitligt 14 minutter kortere.

Kilde: BMJ. Vol 325; 299-300.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012