Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lutein og zeaxanthin er gode for dine øjne

Masser af beviser fra en lang række forskellige videnskabelige retninger viser, at lutein og zeaxanthin som makulært pigment spiller en rolle for forebyggelsen af den ødelæggende øjensygdom AMD (aldersrelateret makulær degeneration).

Vi er afhængige af kontraster for at kunne se. Er kontrasterne ikke til stede, kan man ikke skelne et objekt fra dets omgivelser - det vil sådan set være usynligt. Faktisk har meget af det neurale kredsløb i synet det formål at finde selv de mindste brud i synsfeltet for at sikre, at man kan se objekter, som ellers er svære at få øje på. Lutein og zeaxanthin synes at indgå i dette neurale maskineri - det viser ny forskning, f.eks. et forsøg foretaget af Renzi et al (2009): Kontrasttærsklerne hos både yngre og ældre har en direkte relation til tætheden i det makulære pigment.

Umiddelbare resultater
Det er nyt, at man er begyndt at fokusere på umiddelbare forbedringer i synet. De fleste tidligere forsøg med de makulære carotenoider lutein og zeaxanthin har udelukkende gået ud på at undersøge pigmenternes beskyttende egenskaber.

Men sammenhængen mellem lutein/zeaxanthin og et bedre syn har formentlig større interesse for befolkningen (selvom AMD er en alvorlig lidelse, rammer den kun 1-2% af befolkningen (Rein et al, 2009).

Det er interessant og vigtigt at bemærke, at den beskyttende og den helbredende virkning af carotenoiderne ikke gensidigt udelukker hinanden. En sundere nethinde og linse fremmer naturligvis synet. F.eks. har Hammond et al (1997) påvist, at et højere indhold af lutein og zeaxanthin gør linsen mere transparent og mindsker dermed tætheden i den krystallinske linse, som så spreder mindre lys.

Epidemiologiske forsøg har vist, at et øget indtag og serumindhold af lutein og zeaxanthin også har forbindelse til en 32% reduktion i risikoen for aldersrelateret nuklear grå stær (Moeller et al, 2008). En klarere, mindre brunlig linse vil være en stor fordel, specielt for ældre.

Resultater fra Richer et al (2004) tyder på, at tilskud af lutein og zeaxanthin kan forbedre mange synsparametre (f.eks. blænding, belastning og skarpsyn) hos patienter med AMD i tidlige stadier. Hvis lutein og zeaxanthin har betydning for et sundt og raskt syn, som størsteparten af de videnskabelige beviser tyder på, så er den relative mangel på lutein og zeaxanthin for de fleste personer et stort problem.

Generelt varierer tætheden i det makulære pigment meget fra person til person. Forsøg foretaget på store befolkningssegmenter (f.eks. Hammond et al, 2002) tyder på, at variationen for voksne kan gå fra stort set intet påviseligt til mængder så høje, at det meste af det indfaldende kortbølgelys absorberes, før det omdannes af fotoreceptorer. I sidstnævnte gruppe skal synet kompensere ved at tilpasse tilvæksten for at modvirke så ekstreme energitab (f.eks. Stringham et al, 2006).

Disse forskelle i tætheden i det makulære pigment afspejles også i en persons levetid, f.eks. kan man ikke forvente at finde makulært pigment hos et spædbarn, der får modermælkserstatning stort set uden lutein. Dette skyldes, at mennesker ikke kan danne disse carotenoider fra bunden, og de skal derfor optages fra den næring, vi indtager.

Lisa M. Renzi arbejder for Institute for Neuroscience and Center for Perceptual Systems: University of Texas (Austin).

Billy R. Hammond, Jr. arbejder for Vision Sciences Laboratory; University of Georgia, Athens, GA.

Læs også:
Lutein Complex - vejen til sunde øjne
Lutein Complex og aldersbetinget makulær degeneration: beviserne
Lutein Complex beskytter dine øjne mod alderssvækkelse
Luteins alsidige rolle i spillet om vores helbred
Lutein - jo mere forskning, jo større behov
Blåbær/lutein-duoen forbedrer synet
Lutein Complex - iøjnefaldende vigtigt
Lutein Complex - vejen til præcis måling af makulær pigmenttæthed
At se lyset
Lutein: 91% af alle øjenlæger mener, at lutein giver et sundt syn
Lutein Complex: optimal livskvalitet er at kunne se!

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012