Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Eventyret om den lille branche der ville gøre noget sundt

I en lille landsby blev der født fem drengebørn af hver sin familie. De var så nydelige de fire af drengene, havde lyst hår og blå øjne. Den sidste havde imidlertid mørkt hår og grønne øjne. Han smilede, som det var en lyst. Moderen og faderen var stolte af ham og forgudede ham.

Men så kom naboerne i snak. De fire drenge med det lyse hår blev altid rost. De var næsten ens klædt og lyste blandt husene, når de legede. Derfor mente naboerne, at de var sødere end den mørkhårede dreng. Der måtte være noget særskilt ved ham, siden han ikke havde fået lyst hår, som ellers alle drengebørn i den lille landsby havde.

Efterhånden som drengene voksede op, blev det mere tydeligt, at han var anderledes. Han elskede at gå i naturen, og han bildte sig ind, at han kunne snakke med dyrene. Han gik i hvert fald og snakkede med dem. Han var stort set altid glad.

Drengene voksede til, og de fire lyshårede drenge blev oplært i at fremstille vin, som var en tradition i landsbyen. Vinen var god, og den solgte godt. Byen var kendt for sin vin. Men der var ingen, der ville tage den sorthårede dreng i lære, fordi han ikke lignede dem. Hvad kunne han ikke finde på, og han kunne jo skade vinens omdømme.

Det kuede dog ikke den sorthårede dreng. Han kendte naturen så godt, da han færdedes meget rundt omkring landsbyen, når nu de andre børn ikke ville lege med ham. Han opdagede, at der på en eng i nærheden af landsbyen groede nogle æbletræer. Han plukkede tit et æble og spiste det. Derfor fik han en dag en idé. Han kunne jo plukke nogle flere og sælge disse æbler til folk, der besøgte landsbyen.

Den sorthårede dreng fik vældig succes med at sælge æbler. Han pralede aldrig med det, men han klarede sig godt. En skønne dag fandt han ud af at presse saften af æblerne og putte dem i små træfade, som han lavede, når han sad og tænkte over livet i landsbyen. Når først de besøgende havde smagt hans vidunderlige æblesaft, kom de igen og spurgte til hans drik. Men han solgte meget lidt, og det var ingenting i forhold til, hvad der blev solgt af vin fra landsbyen.

Alligevel gik det den sorthårede godt. Efterhånden gik det fra mund til mund, at han lavede en vidunderlig æblesaft. Landsbyens beboere begyndte selv at købe denne drik, og det rygtedes snart, at der var kommet en ny drik til landsbyen, hvor man ellers kun drak vin og vand.

Det kom de fire lyshårede drenge for øre, at den sorthårede havde succes. Det kunne man ikke have. Derfor henvendte man sig til den lokale borgmester, som blev bedt om at gøre noget ved problemet. Han tænkte længe over det og kom så med den geniale idé, at æblesaft ikke måtte kommes på træfade, fremstillet af træ fra landsbyen. Det kunne skade vinens omdømme. På den måde løste han problemet, for så kunne den sorthårede dreng jo ikke sælge sin æblesaft mere.

Den sorthårede dreng var dog ikke helt tabt bag en vogn. Han åbnede et lille sted, hvor han pressede saften ud i et trækrus, som de rejsende altid havde med sig, hvis de skulle blive tørstige. Flere af de besøgende havde deres egne fade med, og ville gerne have dem fyldt op. Dermed overholdt den sorthårede dreng den regel, som borgmesteren havde sat op.

De fire lyshårede drenge mødtes med borgmesteren, og man blev enige om, at det kunne jo ikke gå, at der blev solgt en anden type drik i landsbyen. Så det endte med, at borgmesteren forbød salg af æblesaft i landsbyen.

Den sorthårede dreng var ked af det, men han var fast besluttet på ikke at give op. Han flyttede ud af landsbyen og byggede et hus nær engen med æbletræerne. De rejsende havde længe spurgt efter æblesaften i landsbyen, men de kunne ikke få at vide, hvor den sorthårede dreng kunne findes.

En skønne dag mødte den sorthårede dreng en sorthåret pige, og de blev utroligt glade for hinanden. De sad og snakkede om, hvordan man kunne 1øse problemet med at sælge æblesaft til de rejsende. Pigen fik den idé, at hun kunne sætte sig ved porten til landsbyen og fortælle de rejsende, hvor de kunne finde den vidunderlige drik. Da borgmesteren jo ikke kunne forbyde folk at snakke og tale sammen, opgav han at gøre mere ved sagen. Pigen fortalte de rejsende, hvor de kunne finde drikken, og den sorthårede dreng solgte drikken til de rejsende. Den sorthårede pige og den sorthårede dreng levede herefter lykkeligt til deres dages ende, idet de hver aften sagde til hinanden: "Det var godt, at vi mødte hinanden".

PS.: Historien har ikke noget at gøre med Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012