Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Omega-3 - her er svarene på de vigtigste spørgsmål

I 2004 udsendte de amerikanske sundhedsmyndigheder et officielt "Letter of Enforcement Discretion", som tillod følgende begrænsede sundhedsanprisning: "Positive, men ikke afgø­rende forskningsresultater viser, at indtagelse af EPA- og DHA-omega-3 fedtsyrer kan redu­cere risikoen for sygdomme i hjertets kranspulsårer". Siden da er interessen for forskningsbaseret viden om omega-3 fedtsyrer steget til astronomiske højder blandt læger, farmaceuter, diætister og andet sundhedspersonale - og i medierne og befolkningen generelt.

Dr. Bruce Holub er professor emeritus ved Department of Human Health & Nutritional Sciences ved University of Guelph. Han er Bachelor of Science fra 1967 og Ph.D. med hovedfag i biokemi og bifag i ernæring fra University of Toronto i 1971. Han har skrevet over 200 artikler i videnskabeli­ge tidsskrifter (inden for medicin, ernæringsvidenskab osv.), og han har skrevet adskillige kapitler i bøger og oplæg til konferencer. Hans forskning er fokuseret på omega-3 fedtsyrer fra fisk, fiskeolie, planteolie og deraf udvundne nutraceutiske produkter, samt funktionelle fødevarer, der påvirker vo­res helbred. Vi har haft fornøjelsen af at kunne trække på Dr. Holubs viden og få besvaret de vigtig­ste spørgsmål om omega-3 fedtsyrer fra en videnskabelig synsvinkel.

EPA (eicosapentaensyre, 20:5, n-3) og DHA findes overvejende i spisefisk, skaldyr (Krillolie) og tilskud af fiskeolie (eller specielle fødevarer, der indeholder disse fedtsyrer) og mangler i plantebaserede fødevarer, bl.a. de fleste vegetabilske olier. Den mængde EPA og DHA, der er i fødevarerne, varierer med fiskeart og kilde. Fra kvantitative målinger ved man, at den amerikanske kost inde­holder ekstremt små mængder DHA og EPA - helt ned til kun ca. 82 mg og 35 mg hos voksne kvinder med et samlet indtag på i gennemsnit kun 117 mg pr. dag. Tallet afspejler, at der ikke spises ret meget i USA - gennemsnittet ligger på én gang hver 8.-10. dag. I modsætning hertil spiser store dele af den japanske befolkning adskillige portioner fisk og skaldyr (Krillolie) om ugen og har dermed et DHA/EPA-indtag på tæt ved 900-1.500 mg om dagen.

Du sagde, at omega-3 fedtsyrer i den amerikanske kost primært kommer fra alfa-linolensyre (ALA). Omdannes denne syre ikke til DHA i kroppen?

Dr. Holub: Det skal bemærkes, at Health Canada (i 1990) og Food and Nutrition Board i USA (i 2002) anerkendte, at omega-3 fedtsyrer er vigtige for tilførsel af DHA til nervesystemet. Begge or­ganisationer anbefaler indtagelse af ALA (men ikke DHA) i mængder på 0,5-0,6 % af den samlede energi svarende til 1,5 g pr. dag. Denne anbefaling var delvis baseret på dyreforsøg, hvor man påvi­ste en vis omdannelse af ALA til DHA ad komplekse stier (i leveren og andre steder) via desaturation/elongation. Men det har vist sig, at menneskekroppen, bl.a. leveren, hvor man mener, at en stor del af omdannelsen finder sted, har en meget begrænset evne til at omdanne kost-ALA til fysiolo­gisk vitalt DHA.

Gennemgang af de mange forsøg med menneskets evne til at omdanne tyder på, at der er tale om ni­veauer fra det ikke-registrérbare til 9%. Der foregår biokemiske reaktioner i leveren, som påvirker den meget begrænsede omdannelse af alfa-linolensyre fra plantekilder til DHA, men den samlede omdannelse ligger på helt ned til 3-4% i kombinerede forsøg med voksne. Desuden har man påvist, at det lave niveau af DHA i amerikanske kvinders brystmælk - et faktum, der afspejler det meget begrænsede forbrug af fisk - ikke bliver øget selv ved indtagelse af store mængder ALA fra hørfrø­olie over en periode på flere uger, hvilket igen viser den meget begrænsede omdannelse af ALA.

Lyon Diet Heart Study viste fordelen ved at spise en ALA-rig middelhavskost, hvis man vil bevare et sundt hjerte. Denne kosttype indeholder adskillige hjertebeskyttende elementer, men ALAs speci­fikke rolle kunne ikke fastslås utvetydigt. En meget ny metaanalyse af prospektive følgegruppefor­søg tyder på, at et øget ALA-indtag kan styrke hjertet, men samtidig øge risiko for andre sygdom­me. Men disse beviser er blevet modsagt. I modsætning til ALA-indtaget er øget indtagelse af EP A/DHA fra fisk sat i forbindelse med flere former for sundhedsfremmende egenskaber. Det er værd at bemærke, at amerikanere i gennemsnit indtager ca. 130 mg kombineret EPA/DHA om da­gen, hvilket svarer til, at man gennemsnitligt spiser 1 portion fisk pr. 7-10 dage.

Du har gennemgået temmelig mange forskningsresultater, der viser, hvor vigtigt det er for gravide og ammende samt børn at få DHA. Hvad har du fundet frem til?

Dr. Holub: DHAs unikke struktur og fysisk-kemiske egenskaber underbygger stoffets rolle som fy­siologisk vitalt stof i hjerne og hornhinde for optimal mental ydeevne og optimalt syn. De store mængder DHA i nervemembranernes fosfolipider, der aktivt aflejres specielt i løbet af det sidste tri-mester og i de første få måneder og tidlige år af livet, viser stoffets vigtige funktion. Kliniske bevi­ser tyder på. at modermælkserstatning med DHA (i modsætning til almindelige modermælkserstat­ninger) øger resultatet af det såkaldte Mental Development Index for fuldbårne børn og bedrer den mentale udvikling hos for tidligt fødte børn. Disse og andre forskningsresultater har ført til, at der nu findes DHA-holdige modermælkserstatninger på det nordamerikanske marked.

Det nuværende skøn over dagligt DHA-indtag for amerikanske kvinder er på ca. 80 mg DHA, hvilket kun svarer til 27% af den anbefalede indtagelse (300 mg DHA om dagen) for gravide (udvikling af fostrets nervesystem) og ammende (tilførsel af DHA i en mængde svarende til ca. 0,35% af fedtet i brystmælk, hvorved man opnår samme mængde som i nogle DHA-berigede moder­mælkserstatninger). Vores laboratorium har påvist, at 2-3 årige børn i gennemsnit kun får 19 mg DHA pr. dag - et niveau, der ligger markant under de daglige mængder, man får via DHA-beriget modermælkserstatning (typisk 60-140 mg DHA om dagen i gennemsnit).

Mængden af DHA i hjernen øges ca. 24 gange fra 24. graviditetsuge til ca. 2 års-alderen. Den anbefalede dagsdosis af DHA er steget med erkendelsen af, at omdannelsen af ALA til DHA er me­get begrænset i kroppen, og den varierer meget fra person til person. Helland og hans kolleger sam­menlignede resultaterne af intelligenstests på 4-årige børn af mødre med lavt indtag af DHA/EPA under graviditet og amning - sammenlignet med dem, der fik tilskud af 1183 mg DHA og 803 mg EPA. Disse resultater viste betydeligt bedre resultater for børn af mødre, der havde fået tilskud og kan forklares med den øgede tilgængelighed af DHA, specielt i det sidste trimester af graviditeten "til optagelse i fostrets hjerne, øjne og andre væv under udviklingen i livmoderen".

Et højere indhold af DHA i brystmælk skyldes højere indtag af DHA under amningen. En gennem­snitlig dagsdosis på 200-300 mg DHA under amning kan forventes at øge DHA-indholdet i ameri­kanske kvinders brystmælk betragteligt, så DHA-indholdet når op på ca. 0,35% af den samlede mængde fedtsyrer i brystmælken. Det er værd at bemærke, at dette DHA-niveau svarer til det, der blev anvendt i de tidligere omtalte forsøg med DHA-beriget modermælkserstatning.

Jensen et al. sammenlignede psykisk-motorisk udviklingsindeks hos 2-4 år gamle børn af mødre, der havde hhv. 0,35% eller 0,2% samlet mælkefedt i form af DHA. De børn, hvis mødre havde større mængder DHA i deres brystmælk under amningen, klarede sig signifikant bedre ved testen. En nøg­leparameter for den generelle måling af psykisk-motorisk udvikling er koordination mellem hånd og øje. Andre forsøg har vist positive sammenhænge mellem højere DHA-indhold i brystmælk og bl.a. bedre syn hos spædbørn og bedre intellektuel funktion i senere udviklingsstadier.

Den officielle holdning hos American Dietetic Association og Dietitians of Canada er, at "på grund af de mulige fordele og fravær af negative bivirkninger anbefales det, at alle spædbørn, som ikke bliver ammet, får en modermælkserstatning indeholdende DHA omega-3 fedtsyre gennem i hvert fald det første år (korrigeret alder)".

Desuden råder World Association of Perinatal Medicine Dietary Guidelines Working Group til - hvis det ikke er muligt at amme - at anvende en erstatning, der giver DHA i et niveau på 0,2-0,5 vægtprocent af samlet mælkefedt. Brystmælk eller modermælkserstatning, som giver ca. 0,35% mælkefedt om dagen til fuldbårne børn, giver et dagligt DHA-tilskud på ca. 100 mg. En nyligt of­fentliggjort analyse foretaget af Eilander et al. viser, at det at give fuldbårne børn et dagligt indtag på 100 mg DHA kan føre til fremragende udvikling af synet, målt ved elektrofysiologiske tests.

Ovenstående taler virkelig for indtagelse af DHA. Er der forsøg, der går specifikt på indtagel­sen af fisk og fiskeolie?

Dr. Holub: Nye forsøg understøtter vigtigheden af at få langkædede omega-3 fedtsyrer fra fisk og fiskeolier under graviditeten for at støtte en sund udvikling hos børnene helt op til 8-års alderen.

Dr. Hibbeln og hans kolleger registrerede indtagelse af fisk og skaldyr (Krillolie) og tilsvarende omega-3 indtagelse (DHA/EPA) under graviditet hos en lang række britiske kvinder og målte forskellige udviklingsparametre for nervesystemet hos børn op til 8 år og derover. Mange målinger tydede på betydeligt flere sub-optimale resultater hos børn af mødre, der spiste meget lidt fisk og skaldyr (Krillolie) med DHA/EPA under graviditeten sammenlignet med børn af mødre, der spiste betydeligt mere DHA/EPA (3 eller flere portioner fisk om ugen). Det skal bemærkes, at et samlet indtag af 340 g fisk om ugen (ca. 3 portioner af almindelig størrelse) giver et gennemsnitligt dagligt indtag på ca. 220 mg DHA/EPA pr. dag (160 mg DHA og 60 mg EPA).

Risikoen for et sub-optimalt resultat i verbale intelligenstests i 8-års alderen var 48% højere, hvis barnet stammede fra en mor, der spiste små mængder eller ingen fisk og skaldyr (Krillolie) med omega-3 fedtsyrer under graviditeten sammenlignet med mødre, der spiste mindst 340 g fisk om ugen. Risikoen for sub-optimale resultater med hensyn til pro-social adfærd i 7-års alderen var 48% højere hos børn af lav-omega-3 mødre, og forskellige udviklingsparametre (finmotorik ved 18 måneder, social udvikling ved 30 måneder, kommunikationsevner) viste en 25-35% højere risiko for sub-optimale resultater for børn af lav-omega-3 mødre sammenlignet med de mødre, som spiste meget fisk og dermed havde et langt højere indtag af DHA/EPA.

Vores laboratorium har for nylig ved direkte måling fundet frem til, at børn i 4-års alderen har et meget lavt indtag af langkædede omega-3 fedtsyrer - kun et gennemsnitligt indtag på 54 mg DHA og 38 mg EPA om dagen (samlet 92 mg pr. dag). Det er værd at bemærke, at 61% af disse børn fik den anbefalede dagsdosis af alfa-linolensyre (fastlagt i 2002 af Food and Nutrition Board i USA), men kun 10% fik den anbefalede dosis DHA/EPA (American Dietetic Association og Dietitians of Canada) baseret på en målsætning om 500 mg pr. dag til voksne, der får 2.000 kcal i kosten, og ekstrapoleret til energiindtagelsen for børn, hvilket svarer til mindst på 35 mg DHA/EPA.

Omega-3 fedtsyrer er velkendte for deres evne til at understøtte kredsløbet, specielt når det gælder reduktion af sygdomme i hjertets kranspulsårer. Hvor kommer fisk og fiskeolie ind?

Dr. Holub: Adskillige epidemiologiske og kontrollerede interventionsforsøg har understøttet den ekstremt sundhedsfremmende virkning ved DHA/EPA fra fisk og fiskeolie til reduktion af an­tallet af dødsfald som følge af hjerteanfald og den positive ændring i adskillige risikofaktorer for hjertesygdom. En ny metaanalyse af forskellige følgegruppe-forsøg (flere end 200.000 forsøgsper­soner kombineret med en 12-13 års opfølgningsperiode) tyder på en generel reduktion på 23% og 38% for personer, der indtager hhv. 2-4 portioner om ugen og over 5 portioner om ugen.

Det såkaldte Multiple Risk Factor Intervention Trial i USA viste, at øget indtagelse af DHA/EPA (op til 665 mg pr. dag) fra fisk efter 10½-års alderen gav en markant reduceret risiko for hjerterela­terede dødsfald. 5 portioner fisk pr. uge menes at kunne give ca. 650-750 mg DHA/EPA dagligt i gennemsnit. Man forventer, at fremtidige forskningsresultater vil vise, hvilken dosis der er den optimale, og hvor længe patienter, der er i risiko for hjertesygdom, skal tage DHA/EPA-tilskud.

Målinger af DHA/EPA-indholdet i blodets serumfosfolipider (biomarkør for omega-3 fedtsyre­status i kroppen) har tydet på, at der er en 70% lavere risiko for fatal iskæmisk hjertesygdom hos personer med højere koncentrationer. Dette niveau (4,6% af den samlede fedtsyremængde som DHA/EPA) ligger over det amerikanske niveau, men under det niveau, man typisk finder i Japan, hvor man indtager langt mere DHA/EPA fra fisk og skaldyr (Krillolie).

Dr. Harris og von Schacky har introduceret det såkaldte Omega-3 Indeks, som er et udtryk for det samlede DHA/EPA-indhold i de røde blodlegemer. Deres målinger tyder på, at et indeks på >8% gav den største beskyttelse for kredsløbet, mens et indeks på <4% gav mindst beskyttelse.

I sine kostråd anbefaler American Heart Association (AHA) 2 portioner fede fisk om ugen til raske og fisk hver dag til hjertepatienter. AHA anbefaler, at hjertepatienter overvejer et dagligt tilskud af fiskeolie på 900 mg eller l g kombineret DHA/EPA. Denne dagsdosis ligger under mange japaneres og er kun ca. halvdelen af det, Inuit-befolkningen i den canadiske region Northern Quebec indtager.

Til slut vil jeg bemærke, at der nu er omfattende beviser på, at DHA omega-3 fedtsyrer til gravide, ammende og spædbørn i USA og andre steder ligger temmelig langt under de doser, forskerne anbefaler til at sikre optimal nerve- og synsfunktion, specielt under vækst og udvikling. Desuden har man påvist, at DHA/EPA-tilskud har stor positiv betydning for kredsløbet. Officielle anbe­falinger om dagligt DHA/EPA-indtag for specifikke målgrupper i befolkningen er for nylig blevet fremsat fra forskellige sundhedsorganisationer. De er vist i skema 1 og baseret på den store mæng­de forskningsbaseret, revideret litteratur, der er refereret til i artiklen. Man forventer en fortsat stig­ning i brugen af omega-3 tilskud, der giver DHA/EPA og øget indtagelse af forskellige fede fiskear­ter vil blive udnyttet af sundhedspersonale og befolkningen generelt som en vej til et godt helbred.

 

Målgruppe

Anbefalet dagsdosis

Kilde

Gravide og ammende

300 mg
200 mg DHA

NIH (ISSFAL) Workshop, 1999
PeriLip (understøttet af EU-kommissionen, 2007)

Børn (4-8 mdr.)

350 mg DHA/EPA

Baseret på den anbefalede dagsdosis fra ADA/DC for voksne (2.000 kcal/dag) til et indtag på 1.400 kcal/dag. Se: Madden, Garrloch & Holub, J Nutr, 135:1-5, 2009.

Hjertepatienter

900 mg DHA/EPA

American Heart Association

Til reduktion af blodets triglycerid-niveau

Op til 2-3 g DHA/EPA

American Heart Association

Antarktisk Krill Omega-3 olie - i dag den reneste olie på helsemarkedet!

Læs også:
Fakta om Antarktisk Krill olie
Antarktisk Krill olie kapsler med kan reducere risikoen for prostatakræft
Antarktisk Krill olie kapsler har en positiv virkning på dit kolesteroltal
Antarktisk Krill olie kapsler med omega-3 beskytter mod fremskreden prostatakræft
Antarktisk Krill olie kapsler med omega-3 mindsker risikoen for øjensygdom
Antarktisk Krill olie kapsler med omega-3 hjælper patienter med kronisk hjertesvigt
Antarktisk Krill olie kapsler med omega-3 styrker kredsløbet

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012