Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hormonrester: Er bøffen farlig?

Ny forskning viser, at hormonrester i kød uden tvivl skader vores hel­bred. Må USA ikke længere eksportere kød til EU?

Forestil dig to stykker kød. De ser temmelig ens ud - appetitvækkende, med en indbydende, mørke­rød glans og en fin fedtmarmorering. Man kan stege dem. Eller hakke dem og lave pastasauce af dem. Eller bruge dem som ingrediens i babymad. Men det ene stykke indeholder skadelige stoffer - rester af fedthormoner, som ifølge et videnskabeligt udvalg under EU udgør en alvorlig sundheds­risiko for os mennesker.

I mere end 10 år har produktion og indførsel af den slags kød været forbudt i EU. Men i denne uge bortfalder dette forbud. En voldgiftsdom under WTO, Verdenshandelsorganisationen, kræver, at EU inden den 13. maj skal komme med et klart svar: Enten fremlægge entydige beviser for, at det er usundt at spise hormonkød, eller tillade import af kødet. Hvis EU vægrer sig, truer USA og Canada med handelskrig og sagsanlæg i størrelsesordenen 900 mio. dollars. EU har straks sat nye undersø­gelser i gang, men de bliver tidligst færdige ved årets afslutning. For sent i forhold til WTO's dom.

Men i sidste øjeblik ser det ud til, at tingene vender: EU-Kommissionen har overraskende meddelt, at man pr. 15. juni forbyder ikke blot hormonkød, men alt amerikansk kød på EU's indre marked. Årsagen er, at et uafhængigt laboratorium ved undersøgelse af angiveligt ubelastet oksekød fra USA har fundet hormonrester i hver femte prøve. Af de analyserede kalvelevere indeholdt helt op mod 30% af midlet Trenbolon, som også er forbudt at give til fedekalve i USA og Canada.

Allerede i 1997 afleverede EU-Kommissionen en lignende kritisk rapport om de amerikanske dyr­læger. Men intet er ændret. Man kan frit købe hormonerne i USA og Canada og give dem til dyrene uden en dyrlæges medvirken. EU-Kommissionen konkluderede på baggrund af de seneste forsøg, at kontrollen stadig er utilstrækkelig - hvis den overhovedet eksisterer. Derfor er Europa nødt til at standse importen af oksekød fra USA og Canada.

I USA, hvor man har farme med op til 20.000 dyr, bliver 95% af bestanden behandlet med vækst-fremmere. Tre af dem er naturlige hormoner (østradiol, testosteron og progesteron), mens tre er syn­tetiske præparater (Zeranol, Trenbolon og Melengestrol-acetat). De øger kødvolumen med op til 30%. Ifølge de amerikanske kontrolmyndigheder bliver hormonerne fuldstændigt nedbrudt og er der­med ufarlige for mennesker.

Men dét har været et stridspunkt blandt forskere i de sidste 15 år - og er det fortsat. Selv ikke en international, videnskabelig konference afholdt af EU-landbrugskommissær Franz Fischler i 1995 bragte enighed.

Den 3. maj fremlagde EU's Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden en interim-rapport om forsøg, hvor man har anvendt nye metoder. Resultatet er foruroligende: Det naturligt forekommende hormon østradiol kan selv i små doser fremkalde svul­ster. Og alle seks hormonstoffer har indvirkning på vækst og immunforsvar. Den største sundheds­risiko har børnene.

Forskerne har nu fundet ud af, at nogle af hormonerne ikke som tidligere antaget nedbrydes, men lagrer sig i fedtvæv. Dette var ikke bevist ved laboratorieforsøg, da amerikanerne tillod stofferne i kødet. Man har også opdaget flere receptorer på både menneske- og dyreceller. Det fører til teorier om, at organismens stofskifteprocesser i langt højere grad end tidligere antaget påvirkes af hormo­nerne.

Efter tyske eksperters mening har de amerikanske myndigheder været for slappe i deres kontrol med de omstridte stoffer. Således vidste FDA ganske udmærket, at Trenbolon kan binde sig til stort set alle cellebestanddele. Men eftersom den fornødne teknik til at kontrollere for stoffet ikke eksistere­de på daværende tidspunkt, blev det tilladt. Reagensglas-forsøg, som tydede på forandringer i arve­massen, blev afvist af FDA som "sekundære".

"Risikoen for, at disse stoffer, som først på langt sigt har en indvirkning på kroppen, findes i kosten, viser et tvingende behov for forskning", siger Heinrich Karg fra fysiologisk institut ved det tekniske universitet i München. De europæiske forbrugere bør beskyttes mod dårligt udforskede stoffer. Men lige netop dét vanskeliggøres af de internationale aftaler. Således forpligter den såkaldte WTO-SPS aftale om sanitære og fytosanitære foranstaltninger EU-landene til at tilpasse deres sundhedskrav til kravene fra internationale udvalg som Codex Alimentarius, en komité, der fastsætter verdensom­spændende standarder for levnedsmidler og allerede har defineret grænseværdier for de omtalte hor­moner. Fra WTO's synspunkt betyder det, at stofferne er ufarlige, hvis de mængdemæssigt holder sig inden for grænseværdierne. Og hvis nogen forbyder salg af levnedsmidler, hvori de er indeholdt, er det lig med hindring af den frie verdenshandel.

Men fastsættelsen af disse grænseværdier er en højst vanskelig og omstridt affære. Grænserne er baseret på forskellige udregninger: Hvor mange hormoner sprøjtes der med? Hvordan nedbrydes de i dyrene? Hvor længe varer det? Hvor meget kød spiser et menneske livet igennem? Hvor tunge, hvor store, hvor gamle er og bliver de? Facit af dette komplicerede regnestykke er grænseværdier (acceptabelt dagligt indtag), en teoretisk størrelse, der angiver, hvor meget af et stof man uden at ta­ge skade af må indtage om dagen. Men intet er sort/hvidt: Efterhånden som mængden af pesticider i frugt og grønt blev for højt, reducerede WHO simpelthen mængden af indtaget korn, så der igen kom balance i tingene.

Tidligere har WTO kun tilladt handelsbegrænsninger, hvis der findes entydige, videnskabelige bevi­ser for, at der er en sundhedsrisiko. Wolfgang Kreissl-Dorfler, som er EU-parlamentsmedlem for "Das Grüne Europa", vil nu vende bøtten: "Det skal ikke være forbrugerne, der skal bevise, at de er i fare - det skal være producenterne, der skal bevise, at deres tilsætningsstoffer er uskadelige".

Striden om hormonkødet er så sprængfarlig, fordi den kan komme til at danne præcedens: "Hvis EU giver efter her, kan vi i fremtiden ikke værge os mod eksempelvis génmodificerede levnedsmidler -uden at det kommer til at koste det hvide ud af øjnene. For heller ikke på dette område er der klar­hed over, hvilke sundhedsrisici der venter forbrugerne".

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012