Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lecithin Complex med fosfatidyl-cholin

Hjælper i kampen mod neurologiske sygdomme og aldring

I de senere år har mange haft opmærksomheden rettet mod de medicinske egenskaber ved lecithin. Lecithinets aktive stof fosfatidyl-cholin har vist sig at være effektivt ved behandling af forhøjet kole­sterolspejl og åreforkalkning, hjertesygdom, galdesten, skrumpelever og sygdomme med relation til blodets sammenklumpningsevne. Der er gennemført forsøg med lecithin og fosfatidyl-cholin, og re­sultaterne har fået mange i den medicinske verden til at spærre øjnene op.

Her foretager vi en historisk gennemgang af den forskning, der er gennemført for at teste virkningen af lecithin og dets aktive stof, fosfatidyl-cholin, på aldringsprocessen og en række neurologiske syg­domme. Mange af deltagerne i disse forsøg blev anset for at være håbløse i forhold til behandling.

Teorien om, at cholin spiller en rolle for indlæring og hukommelse, vandt indpas i starten af 70'erne på baggrund af forsøg foretaget af tyske forskere. Drachman udtalte senere, at en aldersbetinget fejl i de kropssystemer, der udskiller cholin, kan være årsagen til hukommelsestab hos ældre. Man påvi­ste desuden hukommelsestab hos unge mennesker, når de cholin-udskillende systemer blev bloke­ret. Denne iagttagelse tydede på, at unge mennesker kan ældes for tidligt.

I 1978 testede dr. F. Etienne i Montreal syv patienter med Alzheimer's. Denne sygdom, også kaldet præsenil demens, er karakteriseret ved mental nedbrydning og hukommelsestab, der begynder, når patienten er midaldrende. Dr. Etienne og hans kolleger testede virkningen af at øge mængden af le­cithin i patienternes blod på vedkommendes indlæringsevne. De anvendte Lecithin Complex som kilde til cholin ud fra en viden om, at virkningen varer længere end ved indgivelse af en tilsvarende mængde cholin-klorid, et på daværende tidspunkt almindeligt anvendt præparat.

Resultaterne af forsøget var bemærkelsesværdige. Tre af syv patienter syntes at kunne forstå hurti­gere og bedre, og deres tale blev forbedret. Deres indlæringsevne blev forbedret, mens de indtog le­cithin - og faldt igen, da de holdt op. Hos de øvrige fire patienter kunne man ikke iagttage nogen nævneværdig forbedring. Samlet set lå scoren på indlæringstests højere, når blodets indhold af cho­lin lå højere. Det var tydeligt, at lecithinet hjalp mod Alzheimer - en sygdom, der ikke kan helbre­des, og som kan have en altødelæggende indvirkning på den enkeltes liv. Symptomerne ses ofte hos ældre mennesker, men ved Alzheimer's er det midaldrende, der rammes, når de ellers har mange gode og produktive år tilbage.

I 1979 undersøgte dr. M. Mesulam og S. Weintraub ved Beth Israel Hospital i Boston seks patienter med Alzheimer's. Efter behandling med cholin-klorid i otte uger efterfulgt af 4-8 uger uden cholin og derefter otte uger med lecithin kunne de iagttage en forbedring hos to af de seks patienter. Det lyder måske ikke af meget, men forestil dig, at du er den ene - og husk, at der ikke findes andre for­mer for effektiv behandling. Efter behandling med lecithin blev deltagernes hukommelse betydeligt forbedret - og det samme gjaldt deres tale og måde at klare dagligdagen på. En af patienterne, som før behandlingen ikke kunne gøre noget uden hjælp, kunne nu købe ind og havde ikke længere brug for konstant overvågning. En anden, som var meget langsom til at tænke, tale og bevæge sig før be­handlingen, blev mere 'opvakt' og i stand til at interagere med andre mennesker. Begge disse pati­enter var som resultat af lecithin-behandlingen i stand til at leve et mere normalt liv. De fordele, de fik ved at tage lecithin, var noget hidtil uset.

Fosfatidyl-cholin mindsker symptomerne på tardiv dyskinesi
Dr. A. J. Gelenberg og dr. J. H. Growdon i Boston gennemførte i 1979 et forsøg med patienter med tardiv dyskinesi (TD). Denne lidelse er karakteriseret ved ufrivillige muskelbevægelser, oftest i an­sigtet og oftest hos ældre. Den skyldes som regel brugen af præparater til behandling af psykiatriske sygdomme. Forsøget gik bl. a. ud på at give cholin-klorid og lecithin til fem ambulante patienter med mild til svær TD.

Efter behandlingen havde begge grupper et øget indhold af cholin i blodet, og man iagttog en reduk­tion i omfanget af de ufrivillige bevægelser. De patienter, der fik lecithin, havde færre bivirkninger og udviste større forbedringer. Efter behandlingens afslutning øgedes omfanget af de ufrivillige be­vægelser i løbet af nogle dage. 1-2 uger senere var alle patienter lige så plaget af bevægelser som før be­handlingen. Igen reducerede lecithin de ufrivillige muskulære bevægelser, man ser ved TD.

Dr. Gelenberg pointerer desuden, at andre forsøg tyder på, at indgivelse af lecithin sammenlignet med cholin-klorid giver større forøgelse af blodindholdet af cholin - og forøgelsen holder sig læn­gere. Desuden har cholin-klorid en bitter smag og giver en ubehagelig "fiskeagtig" kropslugt, samt ondt i maven. Lecithin synes at være " ...mindst ligeså effektiv som cholin-klorid med færre negative bivirkninger og større tolerance blandt patienterne". Dr. Gelenberg planlagde at standse brugen af cholin-klorid og fortsætte med et lecithin-produkt med en højere koncentration af fosfatidyl-cholin.

Dr. I. V. Jackson og hans kolleger undersøgte seks patienter med moderat til svær TD. Ingen af pati­enterne oplevede bivirkninger ved lecithin. Undersøgelse af patienterne efter 14 dages behandling viste betydelige forbedringer hos de patienter, der tog Lecithin Complex.

Cholin forbedrer indlæringen
Dr. R. T. Bartus og hans kolleger i New York har undersøgt virkningen af cholin-tilskud på mus' ad­færd. I én test blev musene inddelt i to grupper: En, der fik en cholin-beriget kost, og en, der fik en kost med meget lavt cholin-indhold. Resultaterne viste klart et omfattende hukommelsestab hos æl­dre mus og tydelige forskelle i adfærden mellem de to grupper. De mus, der fik tilført cholin, klare­de sig lige så godt som unge mus, mens de mus, der manglede cholin, klarede sig lige så dårligt som gamle mus. Disse resultater kan overføres til mennesker - cholin-mangel spiller en vigtig rolle ved mentale sygdomme.

Senere gentog dr. Bartus sit forsøg. Han kunne bekræfte, at indlæring og lagring af viden i hukom­melsen foregik langt bedre hos de cholin-berigede mus i forhold til de mus, der manglede cholin. Tilsætning af cholin til kosten havde afgjort en indflydelse på adfærden. Nogle af de uønskede ad­færdsændringer, der skete ved aldring, viste sig at forsvinde ved indtagelse af cholin. Dr. Bartus er enig med andre forskere i, at lecithin har samme virkning som cholin-klorid.

Lecithin mod Parkinson's
Dr. J. P. Blass og et forskerhold ved Cornell-Burke Rehabilitation Center i New York gennemførte et forsøg med lecithin til behandling af Parkinson's. Ligesom TD er denne sygdom neurologisk og påvirker kroppens muskler og nedbryder de mentale funktioner.

Dr. Blass undersøgte to grupper på otte personer - en gruppe, der fik lecithin, og en kontrolgruppe. Lecithin-gruppen havde bedre resultater i seks af otte tests af årvågenhed og vurdering. I kontrol­gruppen var resultaterne dårligere i syv af otte tests. Lecithin-gruppens motorik blev også forbedret.

Én patient i lecithin-gruppen (men ingen i kontrolgruppen) gik så vidt som til at kræve, at behand­lingen med lecithin skulle fortsætte, fordi han følte sig så meget bedre tilpas. Dette krav er meget usædvanligt og giver et fingerpeg om, hvor stor en hjælp lecithinet er for personer, der ikke kan hjælpes på anden vis.

Der er stadig stor opmærksomhed om lecithin, fordi en række af de neurologiske sygdomme, der kommer med alderen, og jagten på metoder til at udskyde aldringsprocessen, har høj prioritet blandt forskere verden over, f.eks. forsøg foretaget af dr. J. Ananth i Montreal, der har konkluderet, at der bør gennemføres kliniske forsøg for at hjælpe patienter med TD. Et International Drug Therapy Newsletter offentliggjort i 1980 beskrev lecithin som en mulig behandling af TD og efterlyste mere forskning for at forstå og behandle TD.

Der er foretaget en del forskning i Boston-området. Dr. J. H. Growdon og dr. R. J. Wurtman fra Massachusetts Institute of Technology har påvist, at cholin er nyttig til behandling af TD, og de har fort­sat deres forsøg med brug af fosfatidyl-cholin til behandling af patienter med præsenil og senil de­mens. Dr. Growdon, der nu arbejder ved Tufts University, og dr. Corkin ved MIT har igangsat et langtidsforsøg med brugen af lecithin.

Lecithin Complex og fosfatidyl-cholin
Lecithin er det gængse navn for en naturligt forekommende blanding af stoffer kaldet fosfolipider. Kemisk set indeholder lecithin cholin, glycerol og fedtstoffer. Det har evnen til at emulsifiere (ned­bryde) fedtlagre i kroppen, hvilket gør det nyttigt til behandling af åreforkalkning (som er karakte­riseret ved fedtaflejringer i blodkarrene) og leverproblemer forårsaget af fedtaflejringer.

Fosfatidyl-cholin er den vigtigste del af Lecithin Complex. Fosfatidyl-cholin-produkter indeholder ca. 23% fosfatidyl-cholin. Det skal tilføjes, at naturlig lecithin også indeholder inositol, som har sundhedsfremmende indvirkning på kroppen. Denne større koncentration af cholin i fosfatidyl-cholin er nødvendig for at øge blodets indhold af stoffet så meget, at patienten kan få nytte af dets egenskaber.

Da stærk, naturlig fosfatidyl-cholin indtages som den aktive del af lecithin fra sojaolie, er der ikke de bivirkninger, som ellers kan forventes ved et medicinsk præparat (f.eks. cholin-klorid). Blodets ind­hold af cholin øges og holder længere, når lecithin er kilden frem for cholin-klorid. Desuden har fosfatidyl-cholin en bitter smag, det giver en kropslugt, der minder om "døde fisk", og det kan give irritation og smerter i mavetarmkanalen. Det er cholinet af fosfatidyl-cholin, der har den sundheds-fremmende virkning. Cholin i blodet kommer normalt enten fra kosten som lecithin eller fosfatidyl-cholin eller dannes i leveren. For de fleste er sidstnævnte ikke nok, og det er derfor ganske naturligt at supplere kosten med Lecithin Complex, som kan købes i helsekostforretninger.

Hvordan virker cholin?
Som tidligere nævnt har dr. Growdon og dr. Wurtman forsket meget i cholins sundhedsfremmende egenskaber. De har beskrevet behovet for cholin i hjernen - som en del af en meget teknisk proces, der påvirker nervesystemet.

Kort fortalt er cholin afgørende for produktionen af acetyl-cholin, der skal bruges til overførsel af nerveimpulser. Selvom vores hjerne kan producere cholin ved at nedbryde den fosfatidyl-cholin, der findes i kroppens celler, og kroppen kan danne stoffet, vil mængden af cholin i hjernen til sidst for­svinde, hvis vi ikke har andre kilder. Denne udvikling bliver mere og mere udtalt med alderen. Der er behov for mere cholin fra den mad, vi spiser.

Hjerne-obduktion har vist, at Alzheimer's patienter har betydeligt mindre lecithin og acetyl-cholin i hjernevævet end raske mennesker. Æg, indvolde, spinat, nødder og hvedekim indeholder alle forholdsvis store mængder cholin og lecithin. En spiseskefuld af lecithin-tilskud indeholder 250 mg cholin, hvilket er omkring det samme, som findes i et stort æg.

Fortsat forskning
Jagten på en kur mod mentale lidelser er svær. Indtil for nylig har man kun haft meget begrænsede videnskabelige data på, hvordan aldringsprocessen indvirker på hukommelsen, hvordan man skal undersøge og måle hukommelsen hos ældre, og behovet for en bedre form for fosfatidyl-cholin. Af den grund oprettede man en International Study Group, der skulle mødes regelmæssigt og gennem­gå forskningsresultater. Gruppen trådte sammen i 1979 og 1981 i Zürich i Schweiz.

Konklusionen på møderne var, at der er fremkommet betydelige mængder data, der tyder på, at fosfatidyl-cholin som kosttilskud er nyttigt i behandlingen af adskillige lidelser, herunder neurologiske sygdomme. Mange forskere er ikke fuldstændigt overbeviste om de sundhedsfremmende egenska­ber, og derfor pågår der en ganske pæn mængde kliniske forsøg.

Men den videnskabelige information, der findes til dato, tyder klart på, at fosfatidyl-cholin spiller en rolle i behandlingen af patienter, der ellers anses for at være håbløse. Kliniske tests har til dato klart påvist, at fosfatidyl-cholin kan hjælpe patienter med neurologiske lidelser, bl.a. senilitet i 40/50-års-alderen og senere. Til dato er der ikke rapporteret om negative bivirkninger ved fosfatidyl-cholin. Så de potentielle sundhedsfremmende egenskaber ved Lecithin Complex er tilgængelige - de venter på dig i din helsekostforretning!

Referencer:
Wurtman R. J., Hirsch M. J. & Growdon J. H. Lancet 2; 8028, 1977
Davis O., Levin A., Bergal M., Sloan N. & Beck C. Ill. Med. J., 567, 5/65
Svanberg U., Gustafson A. & Ohlson R. Polyunsaturated Fatty Acids in Hyperlipoproteinemia.
Nutr. Metabol., 17:338, 1974
Schettler F.G. & Boyd G.S., red.: Atherosclerosis, Elsevier Publishing Co., N.Y., 1969
Knuchel F. Double-blind Study in patients with alcoholic fatty liver. Med. Welt., 30:411, 1979
Bartus R. T., Dean R. L. & Beer B. Memory Deficits in Aged Cebus Monkeys and Facilitation With
Central Cholinomimetics. Neurobiol. of Aging, 1:14, 1980
Etienne P., Gauthier S, Dastoor D., Collier B. & Ratner J. Lecithin in Alzheimer's Disease. Lancet,
12/2/78
Mesulam M. & Weintraub S. Cholinergic Therapy for Dementia, præsenteret for The International
Study Group on Memory Disorders, Zürich, 1979
Gelenberg A. J., Doller-Wojcik J.C . & Growdon J. H. Choline and Lecithin in the Treatment of
Tardive Dyskinesia: Preliminary Results from a Pilot Study. Am. J. Psychiatry, 136:6, 6/79
Jackson I. V., Nuttall E. A., Ibe I. O. & Perez-Cruet J. Treatment of Tardive Dyskinesia with
Lecithin. Am. J. Psychiatry, 136:11, 11/79
Bartus R. T., Dean R. L., Goas J. A. & Lippa A. S. Age-Related Changes in Passive-Avoidance
Retention: Modulation with Dietary Choline. Science, 209:301, 1980
Garcia C. A., Tweedy J. R., Blass J.P . & McDowell F. H.: Lecithin and Parkinsonian Dementia, 1980
Ananth J.: Tardive dyskinesia: myths and realities. Psychosomatics, 21:389, 1980
International Drug Therapy Newsletter, Ayd Medical Communications, Stanford, California, maj
1980
Medical World News, s. 29, 3/30/81
Growdon J.H. & Wurtman R. J.: Dietary Influences on the Synthesis of Neurotransmitters in the Brain. Nutrition Reviews, 37:129, 1979

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012