Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Astragalus Complex kapsler (Astragalus membranaceus)

Astragalus (på kinesisk: huang qi) anvendes traditionelt til at øge kroppens forsvarsenergi, kaldet wei qi. Ifølge gamle urtemedicinopskrifter anvendes astragalus til at genopbygge styrken efter sygdom eller udmattelse, træthed, overdreven svedproduktion, undervægt, organprolaps - og til heling af brandsår.

I USA og Kina anvendes astragalus mod en lang række forskellige virale syndromer, bl.a. HIV, herpes, kronisk træthedssyndrom og kronisk hepatitis og til at øge modstandskraften hos patienter, der gennemgår konventionel kræftbehandling. Planten anvendes ikke til kræftbehandling, men som et supplement til gængse behandlingsformer.

Bekymrede røster har advaret om, at astragalus kan stimulere immunforsvaret for meget ved autoimmune sygdomme, men dette har man ikke kunnet iagttage på amerikanske klinikker, der har specialiseret sig i traditionel kinesisk medicin (TCM). Men ifølge TCM-teorier bør astragalus ikke anvendes til at behandle forkølelse eller influenza, fordi den kan "tonisere" forkølelsen og dermed forværre den, og planten bør kun anvendes med forsigtighed af personer med mave-/tarmproblemer, fordi den kan være svær at fordøje.

Astragalus indeholder polysakkarider, flavoner (isoflavon og quercetin) og saponiner. Forsøg har vist, at planten har antioxidante, antibakterielle og antiretrovirale egenskaber. Hovedparten af den moderne forskning i astragalus har fokuseret på plantens immunfremmende virkning. Laboratorieforsøg har vist, at astragalus kan øge antallet af makrofager, omdannelsen af T-celler, aktiviteten i NK-cellerne, produktionen af interferon samt fagocytosen.

Planten synes også at kunne forebygge almindelig forkølelse, viser et kinesisk forsøg med l .000 patienter. Her oplevede forsøgsdeltagerne et lavere antal og kortere varighed af forkølelser. Forsøget dokumenterede desuden et øget indhold af IgA- og IgG-antistoffer i næseafslimen efter to måneders behandling.

I et andet forsøg fik brystkræftpatienter en kombination af astragalus og ligustrum (nu zhen zi) som supplement til strålebehandling, hvorefter man kunne derefter iagttage et fald i antallet af dødsfald som følge af sygdommen. I et forsøg med patienter, der gennemgik kemoterapi for fremskreden lungekræft, blev den gennemsnitlige overlevelsestid øget fra 204 til 465 dage for astragalus-patienter med diagnosen skvamøs celle-carcinom og fra 192 til 324 dage for patienter med adenocarcinom - sammenlignet med den gruppe, som kun fik kemoterapi. Indholdsstoffer i astragalus har vist sig at kunne reducere den immunforsvars-undertrykkende virkning ved kemoterapi-midlet cyklofosfamid. Dyreforsøg har desuden påvist, at astragalus kan beskytte leveren.

Ifølge den kinesiske farmakopé er astragalus af høj kvalitet og behøver kun meget lidt forarbejdning, evt. med honning. Den kombineres oftest med andre urter i supper, teer og tabletter/kapsler.

Kilder:
Chang, Hson-Mou, Ph.D., og But, Paul Pui-Hay, Ph.D., red. Pharmacology and Applications of Chinese Materia Medica (World Scientific Publishing Co. Pte. Ltd., 1986, 1987), 1041.
Morazzoni P og Bombardelli F. Astragalus Root. American Herbal Pharmacopoeia and Therapeutic Compendium (august 1999), 15.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012