Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Schizandra (Schizandra chinensis)

I Kina er schizandra (på kinesisk: wu wei zi) kendt som wu wei zi, der betyder "frugt med fem forskellige slags smag" - fordi den indeholder de fem smagsvarianter bitter, sød, salt, sur og stærk. I den traditionelle medicin er schizandra blevet anvendt som et astringerende middel for lunger og nyrer til at reducere slimdannelse, sveddannelse, inkontinens og hoste.

Planten bruges traditionelt mod nervøs udmattelse, træthed, søvnløshed, depression, diarré og glemsomhed. I dag anses schizandra for at være et adaptogen, der hjælper kroppen med at klare stress-situationer, og anvendes for sin leverbeskyttende virkning, specielt til behandling af hepatitis.

Kinesiske forsøg, bl.a. af tusindvis af tilfælde af hepatitis, har vist, at specialforarbejdet schizandra kan sænke kroppens indhold af SGPT (serum glutamat-pyruvat-transminase) og dermed øge lever-og glycogen-syntesen. I ét forsøg observerede man, at SGPT-niveauet typisk steg igen 6-12 uger efter behandlingens ophør - og derfor bør man ikke afslutte schizandra-behandling fra den ene dag til den anden, men ved at sænke dosis langsomt. Dyreforsøg har bekræftet den leverbeskyttende virkning ved schizandra.

Siden 1950'erne har russisk forskning fokuseret på schizandras adaptogene egenskaber, der hjælper kroppen med at tilpasse sig belastninger, og dens positive virkning på den fysiske og mentale ydeevne. Som eksempel kan nævnes, at telegrafoperatører øgede produktiviteten med 22% og var mindre trætte efter indtagelse af schizandra (5-10 mg/kg legemsvægt).

I et forsøg med 59 stewardesser kunne den gruppe, der fik schizandra, ikke mærke nogen ændring i hjerterytme eller blodtryk under flyvningen - i modsætning til kontrolgruppen. Og et forsøg med soldater og atleter viste, at den 'fysiske kapacitet' blev øget efter 21 dages behandling med schizandra, mens den var uændret for placebogruppen.

Kilder:
Liu, GT. Pharmacological Actions and Clinical Uses of Fructus Schizandrae i Zhou J, Liu GT, Chen J (red.). Recent Advances in Chinese Herbal Drugs -Actions and Uses (Beijing: Science Press), s. 100-11.
Brekman II, Dardymov IV. New Substances of plant origin which increase nonspecific resistance. Ann Rev Pharm 9:419-30.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012