Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rapport om en National Katastrofe - 5

- fortsat fra Rapport om en National Katastrofe - 4:

Udover Breggins bog om ødelæggelse af hjernen, nævner også neurologen og psykiateren Joseph Glenmullen de samme mekanismer i sin bog, "Prozac Backlash, Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants with Safe, Effective Alternatives", men heri refererer Glenmullen yderligere til et par forsøg, udført på aber, og som viser, at de receptorer, Peter Breggin nævner, og som forsvinder, ætses bort, idet al den overskydende serotonin, som sejler rundt i den synaptiske kløft, og som hjernen kæmper for at skille sig af med, iltes og forvandles til en giftig substans, som ætser neuroner og receptorer.

Det er blevet indvendt, at det nævnte forsøg på aber er foregået med et slankemiddel, nemlig Redux, så derfor er det værd at vide, at Redux var baseret på serotonin, og at det var serotoninen, som ødelagde hjernen.

I modsætning til Danmark blev de såkaldte "lykkepiller" nemlig også markedsført som slankemidler i USA, hvorved også Prozac (herhjemme Fontex) forsøgte sig på dette område. Da det kom frem, at det kun var hjernekapaciteten, hjernens neuroner og receptorer, og naturligvis også bankkontoen, der blev slanket, blev Redux trukket tilbage fra det amerikanske marked, hvorimod der blev holdt lav profil med Prozac som slankemiddel, indtil firmaet endelig opgav at markedsføre det som sådan.

Men man kan se den amerikanske dokumentation på dette forsøg HER:

Og her ses PET-scanning billeder af hjernen i det omtalte forsøg:

Læg venligst mærke til først billede A (inden tilførsel af serotonin), hvor alle de lyse punkter er sunde neuroner og receptorer, som viderebringer serotonin (vores glædes- og lystsignal) til hinanden. Billede B (efter tilførsel af serotonin) viser derimod, at aktiviteten er dræbt, idet der kun er få lyse punkter tilbage (dette billede er taget 17 måneder efter ophør af tilførslen af serotonin og indikerer permanente hjerneskader).

Det er imidlertid ikke kun serotonin receptorerne, som brændes i stykker. Det går også ud over dopaminproduktionen, hvorved personen, udover de øvrige hjerneskader, også påføres parkinsonisme, hvilket er årsagen til, at mange humper rundt, helt stive i kroppen, når de har fået midlerne, mens andre må gå med gangstativ. (Dette er måske årsagen til, at de fleste psykiatriske institutioner har ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat for at træne med mennesker, når bevægeapparatet er blevet ødelagt?).

Årsagen til at "lykkepiller" kan påføre mennesker alvorlig hjerneskade, hvorved deres personlighed ændres, er, at de største ødelæggelser finder sted i frontallapperne, som er sæde for den højeste orden i vores hjerne (planlægning, bevidsthed og problemløsning), som imidlertid også er afhængige af input fra andre områder af hjernen, hvortil forbindelsen bliver afbrudt med serotonin genoptageleshæmmerne.

Men i frontallapperne sid­der vores evne til frivillig motorisk funktion, planlægning,
igangsætning, hæmning, sek­vensering, evaluering, at guide os selv sprogligt (såkaldt verbal
mediering), opmærksomhed, arbejdshukommelse, episodisk hukommelse, udtrykke abstrakte ræsonnementer, følelsesmæssig kontrol, opmærksomhed.

Til de positive evner i frontal­lapperne regnes fokusering, tempoopretholdelse/regulering samt at kunne vedholde over for træthed. Til de negative evner i frontallapperne regnes eliminering af distraherende elementer og nedlukning af forskellige dele af hjernen.

Faktisk er indvirkningen på frontallappernes funktion så overvældende, at førende forskere på området anser skaderne for at være en kemisk lobotomi.

I deres bøger påpeger lægerne Peter Breggin og Joseph Glenmullen dette og refererer til en række undersøgelser, udført i henholdsvis 1990 af Rudolph Hoehn-Saric ved John Hopkins University School of Medicine, offentliggjort i Clinical Psycopharmacology i oktober 1990, og Joseph Glenmullen nævner yderligere en undersøgelse foretaget i 1992 af Nora Volkow ved Brookhaven National Laboraty, offentliggjort i bladet Synapse, november 1992.

Begge disse undersøgelser viser, at personerne, som har været genstande for undersøgelserne, har fået en kemisk lobotomi med "lykkepiller" og beskriver yderligere de vigtige funktioner disse frontallapper har for mennesker.

Glenmullen fortæller yderligere, at Hoehn-Saric fandt sin undersøgelse så foruroligende, at han gentog det året efter med en ung 23-årig mand, som havde været på 100 mg "lykkepiller" i fire måneder, og som havde udviklet "en forstyrrelse af frontallap funtionerne". Ved dette forsøg underkastede Hoehn-Saric forsøgspersonen en grundigere undersøgelse end ved undersøgelsen året forinden.

Han fandt, at blodgennem­strømningen til frontallapperne var stærkt nedsat. Undersøgelsen blev offentliggjort i Journal of Clinical Psychiatry i marts 1991, og Hoehn-Saric var så oprørt over resultatet, at han udtalte: "det er hævet over enhver tvivl, at forandringerne i frontallapperne er en del af den terapeutiske effekt med antidepressiv behandling" (Prozac i originalteksten). Førhen har intet andet end et kirurgisk indgreb, hvor man afskærer frontallappernes forbindelse til resten af hjernen, været muligt for at give en person en lobotomi (denne form for hjernelemlæstelse blev forbudt i Danmark i 1984, red's anm.), men nu kan en kemisk behandling klare dét, som der måtte hammer og issyl til at udrette tidligere.

I sin bog stiller Glenmullen spørgsmålstegn ved effektiviteten ved en sådan behandling, som mange psykiatere finder "terapeutisk", men som Glenmullen mener, skal opvejes mod patientens oprindelige til­stand og holde risikoen op mod alternativer. Derudover mener Glenmullen, at det enkelte individ skal informeres om, at det løber en risiko for at få en kemisk lobotomi, når de påbegynder en behandling med antidepressive midler.

Det siger sig selv, at en afbrydelse af signalstoffer til frontallapperne har uoverskuelige konsekvenser for den person, det rammer.

Udover at faren for lobotomi og hjerneskader ikke bliver nævnt i Danmark, tales der heller ikke om diabetes II, der ligesom parkinsonisme er en af de veldokumenterede, men ikke særlig omtalte bivirkninger. Heller ikke faren for seretonergt syndrom (den såkaldte seretoninforgiftning) ved forkert dosering, overdosering, intolerans overfor præparatet eller for hurtigt skift mellem præparaterne, er noget forbrugerne får besked om. Serertonergt syndrom har en umiddelbar dødelighed på 20%, men de, der overlever, må opleve, at lægerne for det meste overser deres livstruende tilstand (amerikanske FDA oplyser, at 85% af alle læger overser denne bivirkning), da denne tolkes som udslag af psykisk sygdom, og der derfor i reglen sker en medicinering med dobbelt eller tredobbelt dosis af det middel, som nær havde slået patienten ihjel, og som altid resulterer i en kemisk lobotomi. Og selv om seksuel dysfunktion er en accepteret bivirkning, er der ikke meget fokus på, at den seksuelle dysfunktion for manges vedkommende varer ved resten af livet. Selv efter ophør med medicineringen.

Der er i det hele taget ikke meget fokus på de gener, langt de fleste mennesker oplever, når de ophører med pillerne. Psykiater og neurolog Joseph Glenmullen har ladet mange af disse illustrere, og som vist her siger illustrationen mere end lange sætninger:

Seponering fra antidepressiver er et helvede!

  • Influenzalignende ømhed og smerter
  • Feber
  • Svedeture
  • Kuldegysninger
  • Løbende næse
  • Irriterede øjne
  • Svimmelhed
  • Uligevægtighed
  • Bevægelsessygdomme
  • Rundtosset, vaklende, uklar i hovedet
  • Vaklende gang, dårlig kondition
  • Tømmermænd eller væskefyldte fornemmelser
  • Rykninger
  • Uklar tale
  • Uklart syn
  • Fornemmelse af uro i benene
  • Følelsesløshed, brændende eller prikkende
  • Hukommelses problemer eller glemsomhed
  • Ringning eller anden støj i ørerne
  • Elektrisk stød-lignende fornemmelser i hjernen
  • Savlende eller for meget mundvand
  • Muskel kramper, stivhed
  • Ufrivillige mundbevægelser
  • Skælven
  • Impulsivitet
  • Skade på sig selv
  • Panik angreb (hjertebanken eller åndenød)
  • Uro (rastløshed, hyperaktivitet)
  • Dirrende, skælvende eller rystende
  • Forvirring eller kognitive vanskeligheder
  • Selvmordstanker eller -trang
  • Ustabilt humør (føler sig høj)
  • Grådanfald
  • Brystsmerter
  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Mareridt
  • Aggressivitet
  • Manisk-lignende reaktioner
  • Hørehallucinationer
  • Synshallucinationer Dissociation
  • Unormal lugt eller smag
  • Unormale synsforstyrrelser
  • Føler sig afsondret og uvirkelig
  • Usædvanlige eller intense drømme
  • Elektrisk chok-lignende fornemmelser i kroppen
  • Elektrisk stød-lignende fornemmelser i kroppen

Copyright © Joseph Glenmullen

Den vågne læser vil naturligvis ave gennemskuet, at de fleste af dsse symptomer stammer fra de abnormiteter og skader, hjernen er blevet påført, som beskrevet i Peter Breggins kapitel (se: Rapport om en National Katastrofe - 4). Og under en konference i Videncenter for Hjerneskader på Vejlefjord center i november 2001, opremsede den canadiske professor Barry Willer da også en række symptomer efter hjernelæssioner som eksempelvis hjernerystelse, hvoraf de fleste var identiske med de af Joseph Glenmullen nævnte.

En person behøver imidlertid ikke
nødvendigvis at have alle  symptomerne på én gang, ligesom mange oplever en del andre generende symptomer end nævnt af Glenmullen. Der kan imidlertid gå flere år, inden symptomerne aftager, mens hjernen kæmper for at blive sig selv igen. Joseph Glenmullen og Peter Breggin påpeger imidlertid, at hjernen aldrig genvinder sin oprindelige kapacitet, og at de fleste mennesker på sigt vil begynde at udvikle hjernesygdomme som Alzheimers, Parkinsons og demens, når hjernen har opbrugt sin genopbyggende kapacitet og for alvor reagerer på de skader og abnormiteter, den er blevet påført.

Langt de fleste mennesker kan ikke holde tilstanden ud og tager derfor imod tilbudet om at blive "helbredt" med yderligere psykofarmaka, enten i form af et andet mærke af antidepressiver end det hidtil anvendte, eller med antipsykotiske midler, da de accepterer, at deres tilstand er psykisk betinget, da personen med blot en del af disse symptomer er ude af stand til at fungere i dagligdagen.

I de senere år er antipsykotiske midler imidlertid ved at afløse "lykkepillerne", idet disse nu uddeles med ligeså rund hånd som de antidepressive midler blev for nogle år siden. I modsætning til antidepressive midler oplyses der på antipsykotiskes indlægssedler flere bivirkninger som eksempelvis vægtøgning, og risikoen for tardive dyskinesia (ufrivillige rykninger i ansigtets muskulatur, de såkaldte tics) nævnes også for nogle præparaters vedkommende, ligesom faren for lever- og nyreskader, som i øvrigt også er fremherskende ved behandling med antidepressive midler.

Men ellers ikke et ord om invaliderende bivirkninger som parkinsonisme, som også ses efter behandling med antipsykotiske midler, ligesom alvorlige hjerneskader, herunder kemisk lobotomi.

Selv om antipsykotiske midler først og fremmest er opfundet til skizofrene patienter, hvor de skal blokere dopaminreceptorerne i først og fremmest frontallapperne, bliver disse alligevel udskrevet i flæng til mennesker med bipolare lidelser (tidligere maniodepressive), psykoser og meget andet, som de slet ikke er beregnede til, hvilket har katastrofale følger
for det enkelte individ. For udover at ødelægge hjernens signalsystem, dræber antipsykotiske
midler hjerneceller,
hvorved hjernen skrumper (hjerneatrofi).

Hjerneskrumpningen er veldokumenteret og blev den 10.9.2009 offentliggjort i Svensk Läkartidning, hvor dr. Johan Cullberg forsøgte at slå alarm på baggrund af nogle opsigtsvækkende undersøgelser, foretaget af en række amerikanske forskere, offentliggjort i forskellige amerikanske fagskrifter i 2005 og taget op af New York Times den 16. september 2008.

Det er nærliggende at gøre som Joseph Glenmullen gør i sin bog, "Prozac Backlash, Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants with Safe, Effective Alternatives", nemlig undre sig over, at der findes advarsler og oplysninger om almindelig gadenarko, mens der ikke advares og oplyses nok om den receptpligtige narko, som udskrives til millioner af intetanende mennesker.

Kilder:
Ekstra Bladet, 26. december 2007
Lægemiddelstyrelsen
O. Spigset, 1999: Adverse reactions of selective serotonin reuptake inhibitors
Peter Breggin: Brain-Disabling Treatments in Psychiatry.
Meyer, 2007, Meyer et al, 2004, abstract på emedicine.medscape.com & outlookcities.com Wegerer et al, 1999, abstract på emedicine.medscape.com & outlookcities.com
de Montigny et al, 1990: Regulation of 5-HT (1A) receptor-stimulated (35S)-GTPyS binding as measured by quantitative autoradiography following chronic agonist administration
Wamsley et al, 1987: Fluoxetine, but not Tricyclic Antidepressants, Potentiales the 5-Hydroxytryptophan-Mediated Increase in Plasma Cortisol and Prolactin Secretion in Subjects with Major Depression or with obsessive compulsive disorder.
Wong et al, 1981 & 1985, længere artikel i Science: Human Brain receptor distribution.
Joseph Glenmullen: Prozac Backlash, Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants with Safe, Effective Alternatives.
McCann UD, Seiden LS, Rubin LJ, Ricaurte GA: Brain serotonin neurotixity and primary pulmonary hypertension from fenfluramine and dextenfluramine. A systematic review of evidence.
Rudolph Hoehn-Saric, 1990 & 1991: The effect of NMDA receptor blockade on the acquisition of a conditionel emotional response.
Nora Volkow, 1992: Drug addiction and its underlying neurobiological basis: neuroimaging evidence for the involvement of the frontal cortex. psychiatryonline.org
Barry Willer, Videncenter for Hjerneskader, konference på Vejlefjord center, 2001
Johan Cullberg, Svensk Läkartidning, 10.9.2009: Viktigt att granska alarmerande fynd om neuroleptika och hjarnatrofi.
Dreifus C, 2008: Using imaging to look at changes in the brain.
Lieberman JA, Tollefson GD, Charles C, Zipursky R, Sharma T, Kahn RS, et al, 2005: Antipsychotic drug effets on brain morphology in first-episode psychosis.
Dorph-Petersen KA, Pierri JN, Perel JM, Sun Z, Sampson AR, Lewis DA, 2005: The influence of chronic exposure to antipsychotic medications on brain size before and after tissue fixation: a comparison of haloperidol and olanzapine in macaque monkeys.
Konopaske GT, Dorph-Petersen KA, Pierri JN, Wu Q, Sampson AR, Lewis DA, 2007: Effect of exposure to antipsychotic medication on cell numbers in parietal cortex of macaque monkeys.
Klee B, Kronig MH., 1993: Case report of probable sertraline-induced akathisia [letter]
Reccoppa L, Welch WA, Ware MR, 1990: Acute dystonia and fluoxetine [letter].
Brod TM, 1989: Fluoxetine and extrapyramidal side effects [letter].
Wils V, 1992: Extrapyramidal symptoms in a patient treated with fluvoxamine [letter].
Schechter DS, Nunes EV.,1997: Reversible parkinsonism in a 90-year-old man taking sertraline [letter].
Jimenez-Jimenez FJ, Tejeiro J, Martinez-Junguera G, et al, 1994: Parkinsonism exacerbated by paroxetine" [letter].
Chouinard G, Sultan S., 1992: A case of Parkinson's disease exacerbated by fluoxetine.
Caley CF., Ann Pharmacother 1997: Extrapyramidal reactions and the selective serotonin-reuptake inhibitors.
Di Rocco A., Brannan T., Prikholjan A., Yahr MD, 1998: SSRI-induced parkinsonism may be an early sign of future Parkinsons disease. Sertraline induced parkinsonism. A case report an in-vivo study of Sertraline on dopamine metabolism.
Wikipedia

Læs hele rapporten:
Rapport om en National Katastrofe - 1
Rapport om en National Katastrofe - 2
Rapport om en National Katastrofe - 3
Rapport om en National Katastrofe - 4
Rapport om en National Katastrofe - 6
Rapport om en National Katastrofe - 7
Rapport om en National Katastrofe - 8
Rapport om en National Katastrofe - 9

Udarbejdet af Elsebeth Halckendorff 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012