Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rapport om en National Katastrofe - 6

Medicinering af børn

I 2008 viste en analyse fra Apotekerforeningen, at 10.700 børn og unge var i behandling for ADHD, hvilket var en stigning på 40% i forhold til 2007. Og en omtrent tredobling i forhold til 2004.

Dette kan give anledning til undren, når man læser en rapport af 3. juli 2009 fra Institut for Rationel Farmakoterapi, som fastslår, at der ikke findes måder, hvorpå man kan måle ADHD. Denne konstatering henleder tankerne på en amerikansk dokumentarfilm, "GenerationRX", som er meget kritisk overfor, at flere og flere børn bliver medicineret med stoffer, hvis langtidsvirkninger, der ikke er kontrol over, og på baggrund af svævende diagnoser. Som det fremhæves i filmen om ADHD, efter at et panel af forskere har haft svært ved at redegøre for de nøjagtige symptomer: "Det er ligesom med porno. Man ved det, når man ser det."

Hvor forskerpanet i dokumentar­filmen er på gyngende grund, når der drejer sig om diagnosticeringen af ADHD, så er Institut for Rationel Famakoterapi mere skråsikker i deres rapport om behandlingen af ADHD, hvori de beskriver symptomerne: "Opmærksomhedsforstyrrelse, indlæringsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet, distraheres ofte af ydre stimuli, glemsomhed, meget snakkende, funktionsnedsættelse i flere sammenhænge (skole/arbejde og hjemme), støjende og urolig adfærd." (Det skal her bemærkes, at en iagttagelse af symptomer ikke er det samme som en måling af en sygdom, som eksempelvis ved måling af blodtryk eller blodprøve).

Det er nærliggende at kon­kludere, at der enten er sket en adfærdsændring hos børn, eller også en ændring i de mekanismer, voksne skal lægge mærke til hos poderne.

For frem til 2007 blev børn for det meste diagnosticeret som depressive, angste, stressede eller noget helt fjerde og fyldt med "lykkepiller". Men i juli 2007 afslørede børnepsykiater Gideon Zlotnik i Kristeligt Dagblad, at udviklingen var løbet løbsk, idet 7.142 børn og unge blev medicinerede med antidepressiver, hvilket var en stigning fra 3.845 på fem år.

Samme år blev det i samme avis afsløret, at EU den 8. august 2005 havde udgivet en kommissionsbeslutning i henhold til hvilken det frarådedes at udskrive en lang række antidepressiver til børn, da der ikke var kontrol over, hvordan disse midler indvirkede på børnenes hjerner på længere sigt. EU's liste over stoffer, som man ikke burde give børn omhandlede atomoxetin, citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, mianserin,
milnacipran, mirtazapin,
paroxetin, reboxetin, sertralin og venlafaxin, hvilket er så godt som alle aktive stoffer i antidepressiver. Listen indeholdt derimod ikke en advarsel mod methylphenidat, som er det aktive stof i præparater som Ritalin, Equasym, Medikinet og Motiron, som anbefales mod ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, tidligere kaldet DAMP, red.'s anm.).

Ikke desto mindre kan man i Sundhedsstyrelsens årsrapport fra 2007, offentliggjort 1.2.2008, i vejledning om medikamentel behandling af psykiske lidelser hos børn og unge læse denne anbefaling:

nuværende tidspunkt (2007) er fluoxetin det eneste godkendte præparat til behandling af depressive bøm ned til 8 års alderen, hvorfor dette præparat må anbefales som førstevalgspræparat frem for citalopram og sertralin. Disse to præparater anbefales såfremt fluoxetin ikke tåles, eller barnet tidligere med succes har været behandlet med et af præparaterne. De øvrige serotonin reuptake hæmmere (SSRI-præparater) og andre nyere antidepressive lægemidler anbefales ikke. På grund af deres bivirkningsprofil anbefales tricykliske anti-depressive læge-midler (TCA) heller ikke til behandling af børn.

Det fremgår ingen steder, hvordan fluoxetin, som ellers er på EU's advarselsliste af 2005, pludseligt er blevet det anbefalede førstevalgspræparat et par år senere.

Trods alle advarsler er antallet af børn, som bliver medicineret med stærk hjernemedicin, til gengæld steget eksplosivt. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at i 2008 var 10.255 børn i alderen 0-19 år på antidepressiv medicin, mens 4.511 børn i samme aldersgruppe fik antipsykotiske midler. Oveni disse tal skal lægges 10.700 børn i behandling med metylphenidat mod ADHD.

Alt i alt bliver altså flere end 25.000 danske børn behandlet med stærk hjerne- og adfærdsændrende medicin, som bedst kan sammenlignes med narko, og som har ukendte og uoverskuelig indflydelse på deres hjerners udvikling.

Metylphenidat er et amfetamin-lignende stof. Faktisk er det en videreudvikling af amfetamin,
som er designet til at ændre mængden af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen. De fleste mediciner til at nedsætte symptomerne på ADHD tilhører gruppen af CNS, centralstimulerende midler,
(CNS er en forkortelse for centralnervesystemet).

Og det er netop central­nervesystemet, midler som Ritalin, Equasym, Medikinet og Motiron skal indvirke på. Udover disse midler findes der også depotmedicin, Ritalin Uno, Medikinet CR, Concerta og Eauasym Depot. Depottabletter forlænger virkningen af medicinen og nedsætter dermed antallet af tabletter, der skal indtages hver dag. Ritalin Uno, Medikinet CR og Equasym Depot virker 6-8 timer, mens Concerta har en lidt længere virkningstid, op til 12 timer, oplyser Institut for Rationel Farmokoterapis førnævnte rapport.

Mens emnet kun har været sporadisk berørt af få kritiske røster i Danmark, så har der i årevis hersket ophedede debatter i udlandet, som har sat spørgsmålstegn ved seriøsiteten i diagnosen ADHD, ligesom det er blevet diskuteret, om man i det hele taget skal medicinere børn, bare fordi de er lidt sprælske, ligesom risikoen for en afhængigheds-udvikling har været berørt, uden at dette dog er blevet ordentligt belyst. Men laboratorieforsøg på netop den unge, stadigvæk voksende hjerne har vist, at en oven i købet meget lille dosis kan have dybt indgribende bivirkninger på neuronorganisationen og synapsens udvikling, blandt andet en selektiv omstrukturering af det neurone netværk i frontalhjernen, der styrer følelser, intentioner og planlægning (Teuchert-Noodt G. et al. i Brain Res, Eur. J. Pharmacol. World J. Niol. Psychiatry, Life Sciences, Neuropharmacol. J. Neurol Transm. 1991-2003). Det kan meget vel føre til den ligegyldighed og "umotivering", man så tit ser hos narkomaner, som så småt kan blive til rene zombier. Det kan naturligvis ofte gøre urolige børn "lettere at have med at gøre", at styre og at undervise. Men spørgsmålet er: Til hvilken pris? Mente forskerne.

Ligesom tilfældet er med antidepressiver og antipsykotiske midler, kan også metylphenidat medføre en kemisk lobotomi, og der er faktisk mange eksempler på børn, som er blevet roligere og roligere under indflydelse af stofferne. Indtil de døde en stille død af mangel på blodtilførsel til frontallapperne i en hjerne under udvikling.

Under "Kongressen for Biologisk Psykiatri" i oktober 1998 i Jena fik forskerne professor dr. G. Teuchert-Noodt og professor dr. R.R. Dawirs, neurofysiologer på universitetet i tyske Bielefeld en videnskabspris for det bedste arbejde på området, "Substansrelaterede forandringer i struktur og funktion af adfærdsrelevante hjerneregioner". Disse havde vist, at "frem for alt den ungdommelige hjerne under udvikling kan af ringe mængder neuroaktive stoffer blive forandret med specifikke ombygningsprocesser", som de kalder for "strukturfarmakologiske implikationer af narkomisbruget". Deres nyeste eksperiment på dyrehjerner viser, at "allerede en engangsindflydelse af amfetamin kan udløse en selektiv omstrukturering af neurone netværk i det limbiske system og frontalhjernen, som styrer følelser, vurderinger, intentioner og planlægning resp. handlingskoncept. Lige præcis her kan omfattende og irreversible (uoprettelige) skader iagttages. Hos mennesker bør sådanne effekter frem for alt indvirke på disses etisk-sociale kompetencer. Hvilket er præcis, hvad man ser hos narkomaner i hele verden, konkluderede forskerne.

"Stoffer indgriber principielt som falske signaler i den fremadskridende proces af trans­mitter afhængige celleforbindelser (synaptogenese), sandsynligvis i limbo-prefrontale interaktioner og den livslange profileration af granulerede celler i gyrus dentatus hippocampi (den eneste kendte livslange aktive nerve-celle nyopbygningsregion (neuro­genesen)". Denne region er også afgørende for al indlæring og prioritering. Lige præcis her er postnatale udviklings- og modningsprocesser meget nemme at forstyrre. "Aktiveringsafhængig modulation af neurone netværk i hippocampusregionen er vel belyst og kan tydes som en adaptiv strukturering af advarselsblivende input og limbiske erfaringer/vurderingshukommelse."

Nye eksperimenter har vist, at haloperidol (anvendes i nogle antipsykotiske stoffer, red.'s anm.) stimulerer, amefetamin hæmmer denne celleprofilering. Dopamin synes at være involveret i den naturlige kontrol af disse processer. Selv hos voksne dyr har en indgangstilførsel af metamfetamin haft en undertrykkende effekt på cellegenesen i hippocampus, som kunne modvirkes af den hallucinogene haloperidol. Dermed kan den giftige indvirkning af metamfetamin på den voksende hjerne anses for at være utvetydigt bevist. Disse beviser har aldrig været omtalt i Danmark, hvor Berlingske Tidende den 17.9.2009 kunne berette om et stigende pres fra forældre, som ønskede deres børn behandlet medicinsk, ofte efter pres fra omgivelserne.

Denne uheldige udvikling skal sandsynligvis ses i lyset af den mangel på oplysninger om psykofarmakas indflydelse på hjernefunktionen, som findes i Danmark, men hvor Institut for Rationel Farmakoterapi trods alt til sidst i rapport af 3. juli 2009 om diagnosticering og behandling af børn med ADHD noterer, at stofferne kan skabe afhængighed på grund af deres indflydelse på centralnervesystemet.

Billede fra Hurec Afterhours af hippocampus, hvoraf mennesket har to, der er en del af det limbiske* system, som spiller en central rolle i vores orienteringsevne og hukommelse. Hippocampus er i øvrigt blandt de første hjerneregioner, hvor der iattages ændringer i forbindelse med Alzheimers sygdom.

*Det limbiske system - (limbus kommer af latin, "grænse" eller "kant") og er et område i hjernen, der styrer hukommelsen, følelserne og den instinktive adfærd, (kilde: Wikipedia).

Kilder:
Apotekerforeningen
Institut for Rationel Farmakoterapi, 3. juli 2009.
GenerationRX
Kristeligt Dagblad, Gideon Zlotnik, juli 2007.
Kommissionen for de europæiske fællesskaber, kommissionsbeslutning af 19-VIII-2005.
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Teuchert-Noodt, G. et al., 1991-2003, offentliggjort 2006: Solation rearing of methamptamine tramatisation induce a "dysconnection" of prefrontal efferents in gerbils: implications for schizophrenia.
Teuchert-Noodt, G. & R.R. Dawirs, 1991: Age-related toxicity in prefrontal cortex and caudate-putamen complex of gerbils (Meriones unguiculatus) after a single dose of methamphetamine.
Nora Volkow, 1992: Drug addiction and its underlying neurobiological basis: neuroimaging evidence for the involvement of the frontal cortex". psychiatryonline.org
Kongres for biologisk psykiatri, 1998, springerlink.com Belingske Tidende, 17.9.2009.

Læs hele rapporten:
Rapport om en National Katastrofe - 1
Rapport om en National Katastrofe - 2
Rapport om en National Katastrofe - 3
Rapport om en National Katastrofe - 4
Rapport om en National Katastrofe - 5
Rapport om en National Katastrofe - 7
Rapport om en National Katastrofe - 8
Rapport om en National Katastrofe - 9

Udarbejdet af Elsebeth Halckendorff 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012