Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rapport om en National Katastrofe - 8

Samfundsmæssige konsekvenser

I 2008 offentliggjorde Olesen et al. for Shared Care en undersøgelse: "Årlige omkostninger i Danmark ved psykiske lidelser, 2004, millioner kroner."

Her kan man læse, at der i 2004 blev anvendt omkring 14.000 millioner kroner på behandling af depressioner, omkring 8.000 millioner kroner på behandling af misbrug, omkring 4.000 millioner kroner på behandling af angst og omkring 3.000 millioner kroner på behandling af psykotiske lidelser. Alt i alt blev der altså anvendt 29.000 millioner kroner, altså 29 milliarder, på behandling af såkaldte psykiske lidelser.

Men dette beløb er ikke det eneste. Oveni skal lægges driftsomkostninger til psykiatrien, som årligt får hævet deres tilskud. Således blev det i 2009 eksempelvis afgjort, at regionerne i 2012 ved fuld indfasning vil få tilført 630 millioner kroner ekstra årligt til "øget kapacitet og højere kvalitet i psykiatrien". Regeringen meddelte ved bevillingen, at den vil følge den aktuelle og fremtidige udbygning af det psykiatriske område tæt.

Det Centrale Handicapråd oplyste i en rapport fra 2003, at amternes og H: S's driftsudgifter til psykiatri fra 1996 til 2001 var steget med 0,56 milliarder kroner eller 13,7% i realvækst til cirka 4,66 milliarder kroner i 2001. Rapporten anfører, at de samlede anlægsudgifter eksklusiv tilskud er steget fra 1996 til 2001 med 222 millioner kroner til 350 millioner kroner i 2001. Derudover har staten tilført 300 millioner kroner i tilskud til anlægsprojekter i psykiatrien. Med psykiatriaftalen for 2000-2002 er der yderligere bevilget 310 millioner kroner til anlægsprojekter i psykiatrien.

Med driftsomkostninger koster psykiatrien altså den danske skatteborger langt over 30 milliarder kroner om året.

Men for at udregne de mere reelle omkostninger for skatteborgerne ved at have et af verdens mest udbyggede psykiatriske systemer, er det rimeligt at tilregne omkostningerne ved at medicinere borgerne til hjerneskader og gøre dem uegnede til arbejdsmarkedet, ligesom mange erhvervsaktive mister deres job og erhvervsevne, når de bliver medicineret med hjernemedicin og havner på enten kontanthjælp eller førtidspension.

I juni 2009 offentliggjorde Ankestyrelsen sin årsstatistik over førtidspensioner 2008, som viser, at der i 2008 blev tildelt 7.985 førtidspensioner i Danmark på grund af "psykiske lidelser".

Det vil sige, at der i 2008 kom 22 nye førtidspensionister til hver dag i Danmark. Dette tal var en stigning på 38% i forhold til 2007.

Den 27. april 2009 offent­liggjorde Danmarks Statistik en rapport, som fortalte, at i januar samme år fik 241.300 mennesker førtidspension, hvilket var en stigning på 0,3% i forhold til samme måned året før.

Tallene fra Danmark Statistik viser ikke, hvor mange af førtidspensionisterne, som kommer fra psykiatrien. Men dette tal kan man til gengæld få et fingerpeg om fra Ankestyrelsen, hvor en kurve viser en konstant stigning i antallet af mennesker på førtidspension på grund af "psykiske årsager" i sammenligning med andre gruppers bagvedliggende problemer som årsag til førtidspension.

Langt de fleste danskere havner altså på førtidspension på grund af "psykiske lidelser", men hvis vi ud af de 241.300 i januar 2009 registrerede førtidspensionister blot regner de 150.000 som stammende fra psykiatrien (for at tage et rundt tal), og går ud fra, at disse modtager en gennemsnitsførtidspension på bare 12.000 kroner om måneden (for igen at tage et rundt tal), så er den månedlige udgift altså på omkring 1,8 milliarder kroner, hvilket på årsbasis giver 21,6 milliarder kroner.

Det skal her nævnes, at førtidspension er afhængig af personens ægteskabelige status, ligesom der oveni kan komme tilskud til medicin, hjælpeudstyr og bolig.

Oveni driftsudgifter til psyki­atrien og udgifter på psykiatrisk behandling af borgerne på langt over 30 milliarder, plus de 21,6 millioner i udgifter til mennesker, som på grund af psykiatrisk behandling ikke længere er arbejdsdygtige, og hvoraf mange har fået alvorlige hjerneskader, heriblandt kemisk lobotomi, skal lægges et mørketal for de mennesker, som blot får kontanthjælp, hvilket eksempelvis mange hjemløse og mennesker på bosteder oppebærer, ligesom der også skal tilregnes et mørketal til støtte til organisationer, der tager sig af de såkaldte "sindslidende", som de kaldes, når de er blevet påført hjerneinvaliditet, ligesom der også ydes offentlig støtte til en lang række andre tilbud til disse. Herudover kommer udgifter til ergoterapeuter, fysioterapeuter og sagsbehandlere, ligesom en kæmpe administration indenfor regionerne for dette område skal medregnes.

Alt i alt havner vi på en regning til skatteborgerne, der beløber sig til omkring 100 milliarder årligt for udokumenterede behandlinger med manglende bevisførelse for sin helbredende, eller blot hjælpende effekt.

Hvis det viser sig, at Breggin, Glenmullen og en lang række andre læger og forskere har ret, skal det dog tilføjes, at problematikken indtil videre kun er toppen af isbjerget på en nærmest uoverskuelig national katastrofe, når de hjerneskadede om en årrække begynder at udvise tegn på alvorlige hjernesygdomme som Alzheimers, Parkinsons og demens, som nævnt i kapitlet om tilbageholdelse af viden om bivirkninger...

Dokument fra Ankestyrelsen:

Psykiske lidelser er årsag til 22 nye førtidspensionister hver dag
Ankestyrelsens Årsstatistik over førtidspensioner 2008 viser, at der i 2008 blev tildelt 16.638 førtidspensioner. 48 pct. blev tildelt på baggrund af en psykisk lidelse svarende til 7.985 personer. Det betyder, at hver dag året rundt bliver 22 personer førtidspensionister som følge af en psykisk lidelse.

Posttraumatisk stress er årsag til mange førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund
Ud af det samlede antal nye førtidspensionister i 2008 havde 18% en ikke-vestlig baggrund. Ankestyrelsens tal viser, at 70% havde et sygdomsforløb præget af psykiske lidelser bag sig. Halvdelen af dem har fået stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Flere får førtidspension
Ankestyrelsens tal viser, at det samlede antal nye førtidspensioner steg i 2008 med 3,8% i forhold til 2007. Den store stigning kan skyldes et efterslæb af sager fra 2007, hvor kommunerne som følge af kommunalreformen ikke fik afgjort så mange sager.

Hver fjerde lever sammen med en førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager

  • Halvdelen af alle nye førtidspensionister er gift eller samlevende.
  • Hver fjerde bor sammen med en partner, som får kontanthjælp eller førtidspension.
  • Halvdelen bor sammen med en lønmodtager.
  • Resten bor sammen med personer med en anden form for indtægt.

Kilder:
Olesen et al.
Sundhedsministeriet
Det centrale Handicapråd Ankestyrelsen
Danmarks Statistik

Læs hele rapporten:
Rapport om en National Katastrofe - 1
Rapport om en National Katastrofe - 2
Rapport om en National Katastrofe - 3
Rapport om en National Katastrofe - 4
Rapport om en National Katastrofe - 5
Rapport om en National Katastrofe - 6
Rapport om en National Katastrofe - 7
Rapport om en National Katastrofe - 9

Udarbejdet af Elsebeth Halckendorff 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012