Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rapport om en National Katastrofe - 9

Hvad er meningen?

I sin bog, Prozac Backlash, Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants with Safe, Effective Altematives, som er nævnt tidligere her i rapporten, nævner psykiater og neurolog Joseph Glenmullen muligheden for, at kommende generationer vil se tilbage på vor tid og se den tilfældige medicinering af millioner af mennesker som et kæmpestort, rædselsvækkende eksperiment, hvorefter pillerne vil blive enten forbudt eller udskrevet under meget strenge restriktioner.

Sidstnævnte burde være sket for længe siden, for når man undersøger udskrivningen af psyko­farmaka virker denne alt for tilfældig. Faktisk udskrives midlerne til mange mennesker, som burde have haft en helt anden behandling, herunder også somatisk syge mennesker, der i Danmark kan risikere at blive ofre for en såkaldt Term-model.

Denne model blev introduceret af to psykiatere fra Århus i 2002 og offentliggjort i Ugeskrift for Læger i 2003. I dag afholdes der rundt omkring i landet TERM-kurser, hvor de praktiserende læger lærer at ignorere fysiske symptomer hos syge for i stedet at videresende disse til psykiatrien. For deres ulejlighed modtager lægerne en lille erkendtlighed på lidt under 200 kroner per patient, som de formidler til psykiatrien. Mange mennesker med kronisk træthedssyndrom, hjertesygdomme, kirtelsygdomme, stofskiftesygdomme og lidelser, som er svære at diagnosticere afvises i dag for i stedet at blive sendt til psykiater, hvor de som hovedregel bliver sat i behandling med hjernemedicin.

Til gengæld er det et taknemmeligt område at udskrive medicin på, da det i dag bare kræver en note fra en psykiater om, at denne har iagttaget en uregelmæssighed i et menneskes liv eller adfærd for at begynde at udskrive stærke, hjerneændrende stoffer til personen, og ingen senere vil stille spørgsmålstegn ved denne iagttagelse, uanset hvor indlysende fejlagtig den er.

Bortset fra at der på denne måde udskrives hjernemedicin til hvem som helst, som kommer indenfor dørene, tvinges mange til at indtage medicinen.

Dette gælder eksempelvis mange hjemløse. Hvis disse er så heldige at kunne få et værelse på et herberg at overnatte i, er kravet mange steder, at de tager hjernemedicin.

Også mennesker på mange bosteder kan kun få lov til at bo, hvor de bor, mod at de indtager hjernemedicin. Et godt eksempel er et større boligkompleks i København, som har 185 lejligheder, hvoraf de 120 er placeret i hovedbygningen på Nørrebro, mens de resterende findes rundt omkring i byen. Bostedet har mange sociale tilbud til sine beboere. Her kan man som hovedregel kun bo, hvis man tager "sin" hjernemedicin. En beboer udtalte til rapportens medarbejdere, at han, ligesom mange andre, på stedet, helst ville være fri for medicinen, men hvis de ophørte med at tage den, måtte de flytte. Men for beboerne drejede det sig om at stå sig godt med sin psykiater på stedet, udtalte han.

Fremtidige generationer må bedømme, hvad meningen med dette medicineringsvanvid har været. Men det kan nævnes, at flere og flere læger i udlandet er stået af og holder lægeløftet op foran sig i deres kamp for at oplyse om hjernemedicinens virkninger og bivirkninger.

Flere af disse læger, hvoraf Peter Breggin og Joseph Glenmullen kun er et par stykker, har viet deres liv til at hjælpe de tilskadekomne og taler højt om, at det hele kun drejer sig om et kæmpemæssigt eksperiment med levende menneskers hjerner.

Vi håber, at denne rapport vil være med til at kaste lys over det, der for øjeblikket er en national katastrofe i mange lande, også her i Danmark, som det tilsyneladende går hårdest ud over, idet en meget stor procentdel af befolkningen går rundt med påførte hjerneskader og mange børn på sigt måske vil udvikle alvorlige hjernelidelser, hvilket i fremtiden vil sætte Danmark ude af stand til at konkurrere på lige fod med udlandet i en globaliseret verden.

Kilder:
Peter Breggin:
Brain-Disabling Treatments in Psychiatry.
Joseph Glenmullen:
Prozac Backlash, Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants with Safe, Effective Altematives.
TERM-modellen

Læs hele rapporten:
Rapport om en National Katastrofe - 1
Rapport om en National Katastrofe - 2
Rapport om en National Katastrofe - 3
Rapport om en National Katastrofe - 4
Rapport om en National Katastrofe - 5
Rapport om en National Katastrofe - 6
Rapport om en National Katastrofe - 7
Rapport om en National Katastrofe - 8

Udarbejdet af
Elsebeth Halckendorff 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012