Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hjerneserotonin neurotoxicitet og primær pulmonær hypertension forårsaget af fenfluramin og dexfenfluramin.

Et systematisk review over dokumentationen.

Kommenteret i:
JAMA. 1997 Dec 24-31;278(24):2142.
JAMA. 1997 Dec 24-31;278(24):2141-2; author reply 2142.
JAMA. 1997 Dec 24-31;278(24):2141; author reply 2142.
JAMA. 1997 Dec 24-31;278(24):2141; author reply 2142.

Mål: Fedme er et vigtigt klinisk problem, og brugen af dexfenfluramin hydrochlorid til vægtreduktion har været bredt omtalt i offentligheden, siden det blev godkendt af FDA (Food and Drug Administration). Men undersøgelser af dyr og mennesker har påvist toksiske effekter af fenfluraminer, som lægerne skulle have været opmærksomme på, da de ordinerede medikamenterne. Det har været vores formål at lave en systematisk gennemgang af data om hjerneserotonin neurotoksicitet hos dyr, behandlede med fenfluraminer, og den dokumentation, der sammenkobler fenfluraminer med primær pulmonær hypertension (PPH).

Datakilder: Artikler og reviews identificerede gennem en søgning på MEDLINE fra 1966 til april 1997 ved brug af søgeordene "fenfluramine(s)", "serotonin", "neurotoksicitet", "behavior", "anorexigens", "weight loss" og "primary pulmonary hypertension".

Udvalg af undersøgelser: Rapporter der omhandler langtidseffekter af fenfluraminer på hjerneserotonin neuroner, kropsvægt og lungefunktion hos mennesker og dyr.

Dataekstraktion: Rapporterne er blevet gennemgået af personer med specialviden om serotonin neurobiologi, neurotoksicitet, neuropsykiatri og lungemedicin og evalueret mht. relevans for at indgå i dette review.

Datasyntese: Fenfluraminer forårsager dosis-relateret, langvarige reduktioner i serotonin axonal markører hos alle testede dyrearter og ved alle anvendte ordineringer af medikamenterne. Doser af fenfluraminer som fremkalder tegn på hjerneserotonin neurotoksicitet hos dyr er af samme styrke som dem, der bruges til at behandle mennesker til vægtreduktion, når man tager de kendte forbindelser mellem kropsvægt og udvaskning af medikamenterne i betragtning. Dog er der ikke gennemført humane undersøgelser, og det patologiske og kliniske potentiale for neurotoksicitet hos mennesker er ukendt. Appetithæmmere - mest almindeligt fenfluraminer - øger risikoen for at udvikle PPH (odds ratio 6.3), især når de bruges i mere end 3 måneder (odds ratio >20).

Konklusioner: Fenfluramin og dexfenfluramine har vist sig at skade hjerneserotonin neuroner i dyreforsøg. Det vides ikke, om sådanne skader opstår hos mennesker, eller om der er kliniske konsekvenser. Brug af fenfluraminer er forbundet med en øget risiko for PPH. Fremtidige studier bør inddrage spørgsmålet om langtidskonsekvenserne ved længere varende brug fenfluraminer.

McCann UD, Seiden LS, Rubin LJ, Ricaurte GA. 1997 Aug 27; 278(8):666-72.
Unit on Anxiety Disorders, Biological Psychiatry Branch, National Institute of Mental Health, Bethesda, Md 20892-1272, USA. umccann@helix.nih.gov

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012