Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Epigenetik: Livsstilen sætter dybe spor

25% af menneskets ca. 30.000 gener kan aktiveres eller deaktiveres via vores livsstil. Moderens kost bestemmer 70% af den psykiske modstandskraft kort efter fødslen. Kræftpatienter kan blokere 453 'dårlige' gener med afspænding, sport og 400 g broccoli om ugen. Arver man kun det, der er nedfældet i generne? Nej, ifølge epigenetikere arver man også livsstil fra sine forældre. Livsstilen forplanter sig til arvemassen, ligesom data lagres på en PC - og afgør endda, om visse risikogener bliver aktiveret Se her, hvordan du undgår det!

Clotilde og Ana Maria Rodriguez på 81 er enæggede tvillinger. De to spanske kvinder har nøjagtigt de samme gener, men kun Ana Maria har brystkræft. Også danske Lizzie Jäger og Käthe Burlund (70) er enæggede tvillinger, men kun Kathe lider af diabetes. To tilfælde, ét spørgsmål: Hvorfor får mennesker med fuldstændigt samme gener samme sygdom? Eller rettere: Hvordan kan det gå til, at den ene netop ikke får sygdommen? Generne er længe blevet anset for at være vores fastlagte skæbne, men den nye videnskab epigenetik vurderer deres funktion på en helt ny måde: Ikke alle gener aktiveres - de kan også blokeres af vores livsstil. Den græske forstavelse 'epi' betyder 'henover' -og epigenetik beskriver dermed hændelser, der foregår 'henover generne'.

Vi har ca. 30.000 gener, bestående af stykker af desoxyribonukleinsyre (DNA) i cellekernerne. Disse bærere af arveinformationer er forsynet med methyl - småbitte dele af kulstof og vand. De sidder på generne som 'kontakter', der kan aktivere bærere af arveanlæg. Når generne aktiverer sygdomme som kræft, diabetes eller depression, kan man blive syg, så snart methylet i generne forandres.

Men det er ikke kun på generne selv, at methylet kan sætte sig fast. Også DNA'ets proteinholdige indpakning, histonerne, kan methylet hæfte på og dermed forandre genreguleringen. Og endelig kan et gen aktiveres i korte genserier af ribonukleinsyre, kaldet mikro-RNS, i cellerne. De kan blokere de signalstoffer, der bestemmer, om et gen skal aktiveres.

Livsstilen præger hukommelsen i de gener, vi giver videre til vores børn
"Vi kender i dag til mange miljøfaktorer, der indvirker på vores celler", siger professor Jörn Walter, leder af epigenetik-arbejdsgruppen ved Universität des Saarlandes i Saarbrücken. "Generne forandres ikke, men markeringen har stor indflydelse på, hvordan cellerne arbejder. Psykisk belastning, motion og kost spiller vigtige roller". Lægen Mario Fraga fra det nationale kræftcenter i Madrid fastslog efter at have undersøgt arvemateriale fra de Rodriguez-tvillingerne, at 'kontakten' på generne hos den søster, der havde brystkræft, var forandrede.

I dag ved man, at op til en fjerdedel af alle gener hos nogle mennesker aktiveres, mens de hos andre forbliver inaktive. For epigenetikeren indgår cellernes arvemasse i et samspil med miljøet. Det bekræfter teorier fremsat af den franske biolog Jean-Baptiste Lamarck (1744-1829): Han var overbevist om, at levende væsner tilegner sig nye færdigheder, der kan nedarves til næste generation. Det første bevis på hans teori er Norrbotten, et meget tyndt befolket område i det nordlige Sverige, som er afskåret fra resten af landet. I det 19. århundrede var landbruget af afgørende betydning: Efter en dårlig høst sultede man, og efter en god høst fik man rigeligt at spise.

Ca. 100 år senere undersøgte dr. Lars Olov Bygren fra Karolinska Institut ved Stockholms Universitet, sygejournalerne fra personer fra Norrbotten, deres forældre og deres bedsteforældre. Har deres næringsstatus påvirket deres efterkommeres sundhed? Ja, børn og børnebørn af indbyggere, der på fødselstidspunktet spiste for meget, levede op til seks år kortere end efterkommere af indbyggere, som fik børn i et magert år. "I fostret dannes kønsorganerne med kimceller til efterkommere", forklarer Jörn Walter. "Dermed har moderens kost direkte indflydelse på hendes børns celler og indirekte på hendes børnebørns celler".

Hvis en gravid kvinde spiser sundt, får hun oftest også et sundt barn
Også professor Bernhard Horsthemke understreger, hvor vigtig fasen før fødslen og de første år af et barns liv er med hensyn til kost. Ved Institut für Humangenetik des Universitätsklinikums Essen har han udforsket vores arvemasses natur og evne til at tilpasse sig: "Der findes en række fase, hvor cellerne er modtageligefor epigenetisk markering. Og her har kosten stor betydning. Den senere funktion i børnenes organer præges på langt sigt af moderens kost under svangerskabet. Dermed kan den ufødte få tendens til overvægt, forhøjet kolesterolindhold, forhøjet blodtryk eller diabetes".

Forskerne formoder, at den ufødtes krop vænner sig til en stadig tilførsel af sukker, når moderen spiser for mange kulhydrater og derigennem har et konstant forhøjet sukkerspejl. Barnets bugspytkirtel danner så mere af fordøjelseshormonet insulin og bibeholder denne forøgede produktion senere - og derfor vil barnet også ved regelmæssige måltider hurtigt føle sig sulten igen.

Vær afspændt og i godt humør - dét præger også generne
Også psykiske faktorer har en massiv indvirkning på genernes funktion. Professor Florian Holsboer fra Max-Planck-Institut i München siger: "Ved psykisk belastning danner hjernen signalstoffer, der hjælper kroppen med at overvinde belastningen. Disse stoffer når frem til mange forskellige organer og kan der forandre cellernes arbejde". Undersøgelser af mennesker, der som børn var udsat for store psykiske belastninger, viser, at deres hjerne ændrer sig på grund af den tidlige belastning: Genernes DNA-stykke er så methyleret, at receptorerne for de nerveceller, der reagerer på stress-hormonet cortisol, fungerer anderledes og gør det svært for hjernen at bearbejde stress. Ligeså følsomme som disse receptorer i hjernecellerne er for stress, ligeså følsomme er de over for kærlighed. Når en baby efter fødslen bliver strøget blidt af sin mor, udskiller dens hjerne 'kælehormonet' oxytocin, der forandrer cortisol-receptorerne. Senere i livet reagerer barnet mindre på stresshormonet og bevarer sin psykiske balance i belastende situationer.

Nye undersøgelser og lægemidler revolutionerer medicinen
Produkter, der epigenetisk kan påvise sygdomme, anvendes allerede. Testen 'Epi proColon' fremmer den tidlige diagnosticering af tarmkræft, fordi den i en blodprøve kan påvise forandrede kontakter for genet septin 9. Testen 'Epi proLung' søger i bronkialvæsken efter methyleringer i genet SHOX2, der kan tyde på kræft. Og til specielle leukæmi-former anvendes 'Vidaza': Lægemidlet fjerner methylkontakten på kræftgener og øger i høj grad den forventede levetid. Kliniske tests er ved at undersøge både medikamenter, der kan gøre tumorgener synlige for immunforsvaret, og præparater, der som svar på kræft modificerer immuncellernes gener.

Men epigenetikken har endnu større værdi, når det gælder om at forebygge kræft, depression, gigt, allergier, Alzheimer, diabetes eller hjerte-/karsygdomme. Hvordan vi lever, hvad vi oplever, og hvad vi spiser - alt har indflydelse på de gener, vi giver videre til vores børn - og endog også vores børnebørn.

Alt godt til generne

  • Genbeskyttelse i køkkenet: Karry har en positiv effekt på DNA-proteinerne. Grøn te hæmmer et enzym, der aflejrer methyl på arvemassen. Broccoli indeholder sulforafan, der aflejrer acetyl på immunforsvarscellernes histoner. Hvidløg rydder op i aflæseregioner på vigtige antikræftgener.
  • Rygestop: Nikotin blokerer de gener i mundslimhindecellerne, der hæmmer dannelse af kræft celler.
  • Glas i stedet for plastic: Drikkeflasker af kunststof afgiver bisfenol A, som ændrer methylet i DNA-tråde.
  • På med løbeskoene: Udholdenhedssport beskytter kromosomenderne - og dermed også mod cellealdring og kræft.
  • Spis dig mæt i fiberstoffer: Tarmbakterierne producerer butyrat af ufordøjelige fibre og cellulose fra planteriget, som igen fjerner acetylrester fra de proteiner, der omgiver DNA-trådene. Dermed slukker de for de gener, der fremmer betændelse.

Mere information på www.epigenome.eu/de

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012