Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forstå ORAC - og antioxidant-værdier

Indledning
Der er en teori om, at udviklingen af f.eks. kræft, hjertesygdom og nervedegenerative sygdomme som Alzheimer's og Parkinson's delvis skyldes iltningsbelastning, som også nævnes som medvirkende faktor i aldringsprocessen. Man ved, at reaktive iltarter kan beskadige biologiske molekyler som proteiner, lipider og DNA. Kroppen har udviklet en række systemer til at fjerne disse frie radikaler fra kroppen, men de er ikke 100% effektive.

Man har længe anset en kost, der er rig på frugt, nødder og grønsager, for at være en glimrende kilde til antioxidanter. En række mineraler og vitaminer spiller en rolle som kostmæssige antioxidanter - ud over deres andre biologiske funktioner. Denne gruppe omfatter C-vitamin (ascorbinsyre), E-vitamin og dets isomerer (tocoferol og tocotrienol) og selen. Data for disse findes i National Nutrient Database for Standard Reference (SR) udarbejdet af det amerikanske landbrugsministerium USDA, som desuden har offentliggjort en række såkaldte Special Interest Databases for forskellige antioxidanter: Carotenoider (nu sammenkørt med SR), isoflavoner, flavonoider og proanthocyanidiner. Men der findes ingen database over antioxidant aktivitet i udvalgte fødevarer.

Som led i National Food and Nutrient Analysis Program (NFNAP) har USDA i samarbejde med Produce for Better Health Foundation analyseret 59 frugter, nødder og grønsager. Ud over de traditionelle mineral- og vitaminanalyser, der er omfattet af SR, blev fødevarerne analyseret for en række potentielt biologisk aktive stoffer. Ved Arkansas Children's Nutrition Center fastlagde Wu et al. ORAC-værdi (Oxygen Radical Absorbance Capacity, dvs. hvor stor en koncentration af antioxidanter en bestemt fødevare indeholder) for disse 59 emner samt nogle få indsamlet til fødevaresammensætningsdatabasen for indianere og indfødte fra Alaska. Disse og en mindre mængde analytiske data fra litteraturen blev tilføjet ORAC-databasen.

Af almindelige målinger af antioxidant-evne kan ud over ORAC-værdi nævnes FRAP-testen (Ferric-Reducing Antioxidant Power) og TEAC (Trolox Equivalence Antioxidant Capacity). Begge er baseret på forskellige målemetoder, der anvender forskellige radikal- og oxidant-kilder og giver forskellige værdier - og derfor ikke kan sammenlignes direkte.

Nogle foretrækker ORAC-målingen på grund af dens biologiske relevans for den antioxidante effekt på mennesker. Generelt har en fødevare med en høj værdi ved én målemetode også en høj værdi i andre målinger. Men da antioxiderende stoffer med forskellige kemiske strukturer interagerer forskelligt med forskellige kilder af frie radikaler, vil forholdet mellem to målinger af antioxidant-evne være ganske lavt på tværs af alle fødevarer. Derfor kan man ikke fastlægge et matematisk forhold mellem to metoder på tværs af et bredt spektrum af fødevarer. En fødevares antioxiderende evne kan variere af en række forskellige årsager, f.eks. dyrkningsmetode, vækstbetingelser, høst, forarbejdning/produktion, prøveudtagning og analysemetoder.

Metoder
Den metode, der blev udviklet af Prior et al, blev anvendt som reference for evaluering af analytiske metoder fra andre offentliggjorte kilder. Priors metode bruger fluorescein som fluorescerende middel, og man måler både hydrofile og lipofile antioxidanter. Analytiske data fra litteraturen baseret på metoder med B-phycoerythrin (B-PE) som prøvemiddel, blev ikke medtaget i denne sammenstilling, fordi B-PE kan producere uensartede resultater i nogle fødevarer, ikke er fotostabilt og kan involvere ikke-specifik protein-binding med polyfenoler.

ORAC opdeles i værdier for hydrofil-ORAC (H-ORAC), lipofil-ORAC (L-ORAC), samlet ORAC og samlede fenoler (TP). H-ORAC, L-ORAC og samlet ORAC angives i (arnol af Trolox-ækvivalenter (TE) pr. 100 g (µmo1TE/100 g), mens TP angives i mg gallinsyre-ækvivalenter (GAE) pr. 100 g (mgGAE/100 g). I tilfælde, hvor der kun var en H-ORAC-værdi for en bestemt fødevare med lavt fedtindhold, blev denne også anvendt som samlet ORAC-værdi. I nogle tilfælde kom værdierne for H-ORAC, L-ORAC og samlet ORAC fra forskellige kilder, og summen af de gennemsnitlige værdier for H-ORAC og L-ORAC kan afvige fra den samlede ORAC-værdi.

Dataevaluering
Data blev kvalitetsevalueret ved hjælp af procedurer udviklet af forskere ved NDL som en del af det såkaldte Nutrient Databank System og baseret på tidligere beskrevne kriterier med en række modifikationer. Procedurer udviklet ved første offentliggørelse (2003) af flavonoid-databasen blev fulgt.

De fem evaluerede kategorier af dokumentation var prøveplan, prøvehåndtering, antal prøver, analysemetode og analytisk kvalitetskontrol. NDL tilrettede kriterierne for bedømmelse af prøveplanen i aggregationsfasen, så den omfattede data fra internationale kilder. For samlede data, der omfattede data fra lande uden for USA, erstattede antallet af lande antallet af regioner i et land. De data, der blev præsenteret i hver analyseret artikel, blev vurderet for hver kategori og derefter vurderet på en skala fra 0 til 20 points. Vurderingen for hver af de fem kategorier sammentælles til et kvalitetsindeks med højest mulige score på 100 points. På basis af kvalitetsindekset udregnes et konfidenstal, der indikerer dataenes relative kvalitet og pålidelighed i en given median - som vist i dette skema:

KI-points

Konfidenstal

75-100

A

74-50

B

49-25

C

<25

D

Hvor det var muligt, blev data opsamlet for at matche fødevarebeskrivelserne i SR. Derefter fastlægger man gennemsnitsværdien (mg/100 g), standard fejlmargen, minimum- og maksimumværdi for hver fødevare og ORAC-værdi. Gennemsnitsværdierne vægtes, så der tages højde for det varierende antal prøver i de anvendte forsøg. Det vægtede gennemsnit anvendes derefter til at beregne standardfejl baseret på de samlede antal prøver for hver fødevare.

Filformater
Hver fødevare fik tildelt et Nutrient Data Bank (NDB)-nummer, en 5-cifret numerisk kode, der anvendes i SR til at identificere hver unikke fødevarepost, hvis den matcher en fødevare i SR. Data stammede fra forskellige kilder både i USA og andre lande, så en række fødevarer er ikke omfattet af SR-databasen. Midlertidige NDB-numre startende med '97' eller '99' blev givet til fødevarer, der ikke findes i SR. Man forsøgte at give samme midlertidige NDB-tal til samme fødevare i andre Special Interest Databases, men nogle tal kan være blevet brugt til forskellige fødevarer i databaser oprettet af NDL og er derfor muligvis ikke unikke. Minimum- og maksimum-værdier rapporteres ikke, når antallet afprøver = 1. Et referencetal svarende til antallet af offentliggjorte artikler i dokumentationens kildedataafsnit er inkluderet i tabellen. Tabel 2 indeholder ORAC-værdier for 277 fødevarer og er sorteret alfabetisk og findes også som Microsoft® Access-database.

Oversigten over ORAC-værdier viser antioxidant kapacitet, målt med ORAC-metoden, for en række fødevarer. Ved anvendelse sammen med Special Interest tabeller over plantenæringsstoffer udviklet af NDL kan man vurdere forskellige kilder til antioxidanter i fødevareforsyningen.

Læs også:
ORAC-MAX 21 - en hjælp til alle, der ikke spiser nok frugt og grønt
Spis grønnere med ORAC-MAX 21!
ORAC-MAX 21 - frugt og grønt i kapsler
Hvedekim - med en ORAC-værdi på 13.800
Vitaminer i frugt og grønt løfter humøret
Polyfenoler kan mindske risikoen for kræft i tarmen
Frugt og grønt redder dig fra at dø af en hjertesygdom

Frie radikaler og antioxidanter
Antioxidanter og kræftbehandling
Antioxidanter: Får du de rigtige?
Sandheden om kræftforebyggelse med kosttilskud er pinlig for eksperter
Ældes langsomt og med ynde - med antioxidanter
Antioxidanter og kemo-/stråleterapi
CellSikker - antioxidanter
Tendentiøs Cochrane-undersøgelse
Blåbær indeholder flest antioxidanter
Antioxidanter: vidundermiddel mod alderdommen
Læger fører an i uværdig skræmmekampagne mod antioxidanter
Naturligt E-vitamin - naturlig beskyttelse i en unaturlig verden
Antioxidanter - kort fortalt
Modstridende oplysninger om antioxidanter
AMD-risikoen kan mindskes med solbriller og antioxidanter
Antioxidanter - forskningsresultater
Antioxidanter - det bedste forsvar mod frie radikaler fra:
Lungekræft, antioxidanter og kemoterapi
Advarsler om antioxidanter
Naturmedicin
Koncentreret energi - ekstrakt af frugt og grønt – helbreder!

Referencer:
Ames, B. N., Gold, L. S. & Willet, W. C. (1995) The causes and prevention of cancer. Proc. Natl. Acad. Sci. USA. 92: 5258-5265.
Ames, B. N., Shigenaga, M. K. & Hagen, T. M. (1993) Oxidants, antioxidants, and the degenerative diseases of aging. Proc. Natl. Acad. Sci. USA. 90: 7915-7922.
Awika, J. M., Rooney, L. W., Wu, X., Prior, R. L., and Cisneros-Zevallos, L. Screening methods to measure antioxidant activity of sorghum (Sorghum bicolor) and sorghum products J. Agric Food Chem., 2003, 51:6657-6662.
Christen, Y. (2000) Oxidative stress and Alzheimer disease. Am. J. Clin. Nutr. 71: 621S-629S. Diaz, M. N., Frei, B. & Keaney, J. F. Jr. (1997) Antioxidants and atherosclerotic heart disease New Eng. J. Med. 337: 408-416.
Holden, J. M., Schubert, A., Wolf, W. R., Beecher, G. R. 1987. A system for evaluating the quality of published nutrient data: Selenium, a test case. Food Nutr. Bull. 9(suppl), 177-193.
Holden, J. M., Bhagwat, S. A., Patterson, K. Y. 2002. Development of a multinutrient data quality evaluation system. J. Food Comp. Anal. 15, 339-348.
Holden, J.M., Bhagwat, S.A., Beecher, G.R., Haytowitz, D.B., Gebhardt, S.E., Eldridge, A.L., Dwyer, J., and Petersen, J. 2005. Development of a Database of Critically Evaluated Flavonoids Data: Application of USDA's Data Quality Evaluation. J. Food Comp. Anal. 18:829-844.
Lang, A. E. & Lozano, A. M. (1998) Parkinson's disease. Første to afsnit. N. Eng. J. Med. 339: 111-114.
Mangels, A. R., Holden, J. M., Beecher, G. R., Forman, M. R., Lanza, E. 1993. Carotenoid content of fruits and vegetables: an evaluation of analytic data. J. Am. Diet. Assoc. 93, 284-296.
Ou, B., Hampsch-Woodill, M., and Prior, R. L. 2001. Development and validation of an improved oxygen radical absorbance capacity using fluorescein as the fluorescent probe. J. Agric. Food Chem. 49: 4619-4626.
Pehrsson, PR, Haytowitz, DB, Holden, JM, Perry, CR, and Beckler, DG. 2000. USDA's National Food and Nutrient Analysis Program: Food Sampling. J. Food Comp. Anal, 13:379-389.
Prior, R.L., Hoang, H., Gu, L., Wu, X., Bacchocca, M., Howard, L., Hampsch-Woodill, M., Huang, D., Ou, B., Jacob, R. 2003. Assays for Hydrophillic and Lipophillic Antioxidant Capacity (oxygen radical absorbance capacity (ORACFL)) of Plasma and other Biological and Food Samples. J. Agric. Food Chem. 51:3273-3279
U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service. 1998. USDANCC Carotenoid Database for U.S. Foods - 1998. Nutrient Data Laboratory Web site:
http://www.nal.usda.gov/fnic/foodcomp/Data/car98/car98.html
U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service. 2007. USDA lowa State University Database on the Isoflavone Content of Foods, Release 1.4 - 2007. Nutrient Data Laboratory Web site: http://www.ars.usda.gov/nutrientdata
U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service. 2007. USDA Database on the Flavonoid Content of Selected Foods, Release 2.1 - 2007. Nutrient Data Laboratory Web site: http://www.ars.usda.gov/nutrientdata
U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service. 2004. USDA Database on the Proanthocyanidin Content of Selected Foods - 2004. Nutrient Data Laboratory Web site: http://www.ars.usda.gov/nutrientdata
U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service. 2006. USDA National Nutrient Database for Standard Reference, Release 19. Nutrient Data Laboratory Home Page, http://www.ars.usda.gov/nutrientdata
Wu, X., Beecher, G.R., Holden, J.M., Haytowitz, D.B., Gebhardt, S.E., and Prior, R.L. 2004. Lipophilic and Hydrophylic Antioxidant Capacities of Common Foods in the U.S. J. Agric. Food Chem. 52:4026-4037
Young, I. S. & Woodside, J. V. 2001. Antioxidant in health and disease. J. Clin. Pathol. 54: 176-86.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012