Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

En øjenåbner til forebyggelse af kræft

Professor Jane Plant har selv haft brystkræft igennem en lang årrække. Hun fik fire tilbagefald og blev ikke kureret, før hun hørte om sammenhængen mellem kost og sygdommen. Ved at følge sit eget kost- og livsstilsprogram, som hun beskriver i Dit liv i dine hænder, har hun været fri for kræft i 15 år.

Som internationalt anerkendt forsker forklarer Jane Plant os, hvorfor vi ikke er blevet informeret om de egentlige årsager til kræft. Og hun viser os, hvordan enkle ændringer i vores kost og livsstil kan hjælpe kvinder og mænd med at overvinde bryst- og prostatakræft.

Dit liv dine hænder indeholder blandt andet:

  • Den nyeste videnskabelige forskning, der sammenkæder kost med brystkræft.
  • De kost- og livsstilsfaktorer, der kan nedsætte risikoen for at få kræft.
  • Jane Plants egen personlige historie.

Med Dit liv i dine hænder har du mulighed for at tage dit liv i dine egne hænder.

"En overraskende bog... Den kan måske redde dit liv" (Sunday People)
"Forbløffende.. .hendes budskab burde læses af alle kvinder" (Daily Mail)

Jane Plant har opnået international anerkendelse med Dit liv i dine hænder, som er blevet en bestseller verden over. Det er en banebrydende bog, som har hjulpet mange tusinde kvinder, der har fået konstateret brystkræft.

Professor og geokemiker Jane Plant (1945) er en internationalt anerkendt forsker. Hun blev i 2005 æresmedlem af den Britiske Lægeforening, har modtaget utallige internationale priser og er desuden hædret med titlen Kommandør af den Britiske Imperieorden, der tildeles af Dronning Elizabeth.

Jane Plant har selv haft brystkræft fem gange. Først efter at have fulgt sit eget kost- og livsstilsprogram blev hun rask. Siden har hun ikke haft kræft. Hun er gift, har tre børn og bor i London.


Et uddrag af bogen:

Et sidste spørgsmål
Hvis soja er så usundt, hvorfor bruger man da så meget af det til foder til malkekøer, og hvorfor bruges det til at forbedre komælkens ernæ­ringsmæssige kvalitet?

Den japanske regel
Her vil jeg igen fremhæve, at man ikke nedsætter risikoen for at få bryst- og æggestokkræft blot ved at tilføje soja til en typisk vestlig kost, der er rig på mælkeprodukter. Det er helt afgørende at fjerne ALLE ani­malske mælkeprodukter, også "skjulte" mælkeprodukter som osteløbe og laktose. Mælk, fløde og yoghurt, der er fremstillet af soja og andre vegetabilske produkter som kokos, ris, havre og ærter, er alle sammen i orden, men jeg anbefaler kun økologisk dyrkede produkter, der ikke er genmanipulerede.

Jeg vil også fremhæve, at jeg ikke taler for, at man skal leve udeluk­kende af sojabaseret kost, og jeg anbefaler stadig det japanske princip, at man skal spise mindst tredive forskellige ingredienser om dagen. Den regel er kogebogen The Plant Programme baseret på. Jeg er også enig i rådet fra American Cancer Society om, at en velafbalanceret kost bør indeholde fem eller flere portioner frugt og grønsager om dagen (jeg mener dog, det bør være meget mere - se kostfaktor 2) sammen med andre fødemidler fra planter: korn, bælgfrugter, frø og nødder. Det er sundere end at spise store mængder af et bestemt fødemiddel.

Lige et advarende ord: Ligesom mange andre grønsager som f.eks. roer, broccoli og rosenkål indeholder soja stoffer, der kaldes goitrogener, som kan nedsætte skjoldbruskkirtlens aktivitet. Spis derfor kelptabletter (Blæretang kapsler) for at modvirke goitrogenernes virkning på skjoldbruskkirtelen, og vær særlig opmærksom, hvis du har myxødem. Der er yder­ligere information om fødevarer indeholdende goitrogener og lidelser i skjoldbruskkirtelen i Eatingfor Better Health.

Læs mere her: www.janeplant.com/

Dit liv i dine hænder er udgivet af Forlaget Aronsen og kan købes i boghandelen.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012