Personlig pleje og wellness Sund kost og livsstil

Lykke beskytter dit hjerte

Mennesker, der er glade og tilfredse, har en lavere risiko for at udvikle hjertesygdom end personer, der er mindre lykkelige, lyder det fra forskere ved Columbia University.

I dette prospektive forsøg med sammenhængen mellem lykke og hjertesygdom konkluderer forskerne, at hvis alle gjorde flere af de ting, der gør dem lykkelige, kunne de i signifikant grad reducere risikoen for hjerteanfald og angina. “Vi var glade over i et stort befolkningsbaseret forsøg med voksne at kunne fastslå, at tendensen til at udtrykke positive følelser var en indikator for færre hjerteanfald over en periode på 10 år”, siger forskningsleder Karina Davidsen, leder af Center for Behavioral Cardiovascular Health ved Columbia University. “Forsøget tyder på, at de mest lykkelige har færrest hjerteproblemer”, tilføjer hun.

Davidsons teori går på, at adskillige faktorer skal kombineres for at opnå denne virkning. Lykkelige mennesker har tendens til at sove bedre og til at have en mere hjertevenlig adfærd, siger hun. “Men de kan også være psykologisk forskellige fra dem, der er mere utilfredse med tilværelsen”. Desuden synes de lykkelige at være mindre stressede og bedre at kunne håndtere stress bedre, tilføjer hun. Rapporten blev offentliggjort i 18. februar-udgaven af European Heart Journal.

Davidsons team fulgte 1.739 mænd og kvinder gennem en periode på 10 år. De deltog alle i det såkaldte 1995 Nova Scotia Health Survey. Ved forsøgets start fik alle deltagere målt deres risiko for hjertesygdom. Desuden undersøgte forskerne for symptomer på depression, aggressivitet, angst og udtryk for positive følelser (kaldet “positiv affekt”), der defineres som oplevelsen af behagelige følelser som fx glæde, lykke, forventning, entusiasme og tilfredshed.

Forskerne fandt frem til, at jo mere lykkelig en person var i forsøgsperioden, jo lavere tendens havde vedkommende til at udvikle hjertesygdom. For hvert point på en 5-punkts-skala, som målte positiv affekt, faldt risikoen for hjertesygdom med 22 %. Ulykkelige mennesker havde 22 % øget risiko for hjerteanfald eller kroniske brystsmerter sammenlignet med dem, der var en smule lykkelige, og denne gruppe havde også en 22 % øget risiko for hjerteproblemer sammenlignet med moderat lykkelige, bemærker forskerne.

Hos mennesker, der generelt var lykkelige, men som havde nogle få symptomer på depression, var disse symptomer ikke nok til at ophæve deres reducerede risiko, tilføjer Davidson, der er involveret i en klinisk test af, om man ved at ændre folks tilfredshed med livet kan forbedre deres hjertefunktion. “Men det er under alle omstændigheder godt for ens livskvalitet og psykiske velbefindende at gøre noget, der gør én lykkelig eller glad dagligt – og det undlader mange af os“, siger hun.

Dr. Gregg C. Fonarow, professor i kardiologi ved University of California, Los Angeles, og leder af UCLA Preventative Cardiology Program, siger, at “negative følelser som depression, angst og vrede har vist sig at hænge sammen med en øget risiko for kredsløbsproblemer og dødsfald”. Nogle – men dog ikke alle – disse forsøg tyder, at positiv affekt giver en lavere risiko for sygdom og et bedre klinisk resultat, tilføjer han. “Dette store befolkningsbaserede forsøg tyder på, at positiv affekt reducerer risikoen for sygdom i hjertets kranspulsårer over en periode på 10 år – uafhængigt af andre risikofaktorer for kredsløbssygdom og uafhængigt af depression og andre negative virkninger. Resultaterne er spændende. Den kliniske betydning vil afhænge af, om vi efterfølgende kan påvise, at intervention til forøgelse af den positive affekt kan mindske risikoen for kredsløbssygdom”, tilføjer han.

Men selvom positiv affekt kan være én faktor, der kan betyde lavere risiko for kredsløbssygdom, så kommer man ikke uden om regelmæssig motion, rygestop, sund kost og et optimalt blodtryk, kolesterolspejl og vægt, bemærker Fonarow.

Læs også
Kan din psyke give dig dårligt hjerte?
Test dit hjerte
Vrede kan udløse tidlig sygdom i hjertets kranspulsårer
Psykologer sætter lykken på formel
12 regler for et langt og lykkeligt ægteskab
Gå dig hjertesund
Social isolation kan give mænd hjerteproblemer
Lykke-smoothie

Kilde
Karina Davidson, Ph.D., Herbert Irving Associate Professor of Medicine & Psychiatry og leder af Center for Behavioral Cardiovascular Health, Columbia University Medical Center, New York City Gregg C. Fonarow, MD., professor i kardiologi ved University of California, Los Angeles og leder ved Ahmanson-UCLA Cardiomyopathy Center og UCLA Preventative Cardiology Program, 18. Februar 2010, European Heart Journal.