Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

ActiVin1 vindruekerneekstrakt - en hjælp, hvis du vil tabe dig?

art-activinVindruekerneekstrakt kan være en stor hjælp, når du vil tabe dig. Det tyder resultaterne af et mindre forsøg på - et forsøg, der er det første af sin art, der tester virkningen af ekstraktet på kalorieindtaget hos mennesker.

Forskere fra Maastricht University i Holland har påvist, at tilskuddet over en periode på 24 timer er i stand til at reducere kalorieindtaget med 4% hos personer med et energibehov over gennemsnittet. Men der er behov for et langtidsforsøg for at fastslå, om denne reduktion også opnås over en længere periode og derfor kan anvendes, når man ønsker at bremse vægtøgning.

Reagensglasforsøg har tidligere vist, at polyfenoler - de antioxidanter, der findes i store mængder i ActiVin1 vindruekerneekstrakt - stimulerer nedbrydningen af fedt. Vindruekerneekstrakt har også vist sig at reducere fødeindtagelsen hos rotter.

I et randomiseret, dobbeltblindet overkrydsningsforsøg tog 51 normal- til overvægtige mænd og kvinder et tilskud af vindruekernekstrakt tre gange dagligt, dvs. 30-60 minutter før morgenmad, frokost og aftensmad i tre dage. Frokost og aftensmad blev indtaget i universitetets restaurant, mens man udleverede standard morgenmad og snacks, som deltagerne kunne spise hjemme. Alle måltider var sammenlignelige i energiindhold og sammensætning af makronæringsstoffer, og forsøgsdeltagerne blev bedt om at spise, indtil de følte sig mætte.

Forsøgstabletterne indeholdt 300 mg vindruekerneekstrakt (polyfenoler) med mere end 90% procyanidiner. Efter en udvaskningsperiode på 3 uger gentog deltagerne forsøget med placebotabletter.

Forskerne kunne ikke iagttage en forskel i energiindtaget over 24 timer mellem de to grupper samlet set, men hos de 23 forsøgspersoner, der havde et energibehov over gennemsnittet (7,5 mJ pr. dag), blev energiindtaget reduceret med 4% efter tilskud af vindruekerneekstrakt i forhold til placebo.

Energibehovet blev udregnet ved at fastsætte den mest sandsynlige kombination af energiindtag og fysisk aktivitetsindeks, hvor kropsvægten holdes stabil.

Der var imidlertid ingen signifikante forskelle i sammensætningen af makronæringsstoffer, holdning til det at spise, mæthed, humør og tolerance, lyder det fra Neeltje Vogels og hendes kolleger i april-udgaven af European Journal of Clinical Nutrition (58, 667-673).

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012