Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Clinton siger, at lov om kosttilskud er "sund fornuft"

Det følgende er en udtalelse af præsident Bill Clinton, udsendt den 27. oktober 1994, efter at han havde underskrevet loven om "Kosttilskud, sundhed og uddannelse".

I dag har jeg fornøjelsen af at underskrive loven af 1994 om "Kosttilskud, sundhed og uddannelse".

Efter flere års intense anstrengelser har producenter, ernæringseksperter og lovgivere i et samvittighedsfuldt samarbejde med forbrugere på græsrodsplan med succes bestræbt sig på at bringe sund fornuft ind i behandlingen af kosttilskud, der falder ind under offentlig kontrol og lov.

De fleste gange har regeringen været deres allierede, og det private marked har reageret på denne udvikling med en øgning af fremstillingen af sikre tilskud. Men i de forgangne år er kontrolmekanismerne, der var lavet for at fremme forbrugernes interesser og en sund forsyning af gode fødevarer, i stedet blevet brugt til at komplicere de valg, som forbrugerne skal træffe for at varetage deres ønsker med hensyn til ernæring og kost.

Med måske de bedste intentioner har myndigheder, der havde til opgave at beskytte fødevareforsyningen og forbrugernes rettigheder, paradoksalt nok begrænset informationen med hensyn til at foretage sunde valg på et område, der betyder meget for over 100 millioner mennesker.

Og således er der endeligt i Kongressen i år blevet indgået en historisk aftale, som afbalancerer deres interesser med nationens permanente interesse i at garantere kvaliteten og sikkerheden af levnedsmidler og produkter, der står til forbrugernes rådighed.

Enkelt udtrykt ændrer loven den Føderale fødevare-, medicinalvare- og kosmetiklov for at opstille nye standarder for reguleringen af kosttilskud, inklusive vitaminer, mineraler og urter.

Gennemførelsen af denne lov er et udtryk for beslutsomheden hos de implicerede lovgivere, og jeg værdsætter deres arbejde. Men det vigtigste er, at den er et udtryk for den ildhu, hvormed en uofficiel hær af ernæringsbevidste mennesker demokratisk har arbejdet for at ændre love på et område, der er dybt alvorligt for dem.

l en tidsalder, hvor der hos mennesker er større bevidsthed om betydningen af det, de spiser, og hvordan de lever, ja, og hvor længe de lever - da er det på sin plads, at vi omsider har reformeret den måde, hvorpå staten behandler forbrugerne og disse tilskud, således at der opmuntres til sund levevis.

Nyhedsbreve fra Council for Responsible Nutrion, Washington D.C., angående lov af 25. oktober 1994 om kosttilskud, sundhed og uddannelse:

11. oktober 1994.

KONGRESSEN SIKRER FORBRUGEREN ADGANG TIL KOSTTILSKUD.

Som svar på en bøn fra millioner af helsebevidste forbrugere har Kongressen enstemmigt vedtaget loven om kosttilskud, sundhed og uddannelse af 1994 (S. 784/H.R. 1709).

Loven garanterer forbrugerne adgang til kosttilskud og adgang til vigtige oplysninger om værdien af disse produkter.

"Dette er en stor sejr for de 100 millioner forbrugere, der sætter deres lid til kosttilskud for at forbedre deres helse, og for de millioner, der kunne drage fordel af disse produkter", sagde John Cordaro, formand for Council for Responsible Nutrition (CRN). "Denne lov giver et meget påkrævet rammeværk for kosttilskud og sikrer en fortsat adgang til sikre produkter, fremstillet efter kvalitetsstandarder, og til informationer om den rolle, de kan spille med hensyn til at foretage bedre valg af levnedsmidler", fortsatte Cordaro.

Bestemmelserne i loven fastslår:

  • Et kosttilskud defineres til at omfatte vitaminer, mineraler, urter og andre planter og aminosyrer. De skal ikke registreres som kosttilskud eller medikamenter i de fleste tilfælde.
  • Publikationer, herunder artikler i videnskabelige tidsskrifter, kan uddeles af forhandlere af vitaminer, så længe de ikke er forkerte eller misvisende, ikke reklamerer for et bestemt mærke vitaminer og er fremlagt adskilt fra kosttilskud sammen med andre publikationer, således at der præsenteres et afbalanceret standpunkt.
  • Sandfærdig og ikke misvisende udsagn om næringsstoffers rolle i understøttelse af velvære vil blive tilladt på etiketter på kosttilskud. Fabrikanten skal have dokumentation for disse udsagn og meddele FDA (de føderale sundhedsmyndigheder), at de anføres på etiketten. Etiketten skal også anføre, at FDA ikke har vurderet udsagnet, og at produktet "ikke er beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen sygdom".
  • FDA kan kun fjerne et kosttilskud, der nu er på markedet, hvis produktet udgør en "betydelig og urimelig risiko for sygdom eller skade".
  • Nye kostingredienser kan kun sælges, når producenten har tilstrækkelig information til at kunne give garanti for uskadelighed, og producenten skal fremsende denne information til FDA, inden produktet markedsføres.
  • Producenterne skal overholde reglerne for god fremstillingspraksis.

USAs sundhed forbedret

Folkesundheden i USA er i stærk fremgang, specielt sker der ikke så mange mord som tidligere. Som på så mange andre områder sætter amerikanerne nemlig konkrete tal på udviklingen.

Amerikanerne kan berette om et 1995, hvor børnedødeligheden faldt, flere kvinder blev graviditetsundersøgt, fødselsraten for ugifte kvinder og teenagere faldt, en dramatisk nedgang i antallet af mord, udjævning af dødsraten for AIDS og forlænget levetid.

Folkesundheden kan måles på mange måder, og amerikanerne har altså valgt deres syv punkter for målingen, som foretages af National Center for Health Statistics, og netop er offentliggjort på foreløbigt plan.

  • Børnedødeligheden faldt til 7,5 døde børn pr. 1.000 levendefødte. Det er et fald på seks procent i forhold til året før.
  • Andelen af mødre, der gik til graviditetsundersøgelser i de tre første måneder af graviditeten, er nu oppe på 81 procent.
  • Sidste år var der 44,9 kvinder pr. 1.000 kvinder i alderen 15-44, der blev gravide. Det er et fald på fire procent i forhold til året før.
  • Også for teenagere er der tale om et fald i graviditet og fødsler. I 1995 det således 56,9 ud af 1.000 kvinder i alderen 1-19, der blev gravide - et fald på tre procent.
  • Mord-raten faldt dramatisk fra 1994 til 1995, nemlig på hele 15 procent og tegnede sig for det største fald blandt de vigtigste dødsårsager i USA. Også dødsfald efter skydevåben faldt i 1995.
  • For første gang skete der ikke en stigning i i dødsraten på grund af AIDS. Nu har tallet stabiliseret sig på 15,4 døde pr. 100.000 - det samme som året før.
  • Forventet levetid sidste år nåede op på 75,8 år. Det var samme niveau som den tidligere rekord i 1992, men en vækst i forhold til 1994, hvor niveauet var nede på 75,7 år. For hvide er den forventede levetid 78,4 år for mænd og 79,6 år for kvinder. For farvede er talle henholdsvis 65,4 og 74,0 år.

Jyllands-Posten, den 4. november 1996.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012