Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Naturopati og kræft

Den naturopatiske helbredelsesmetode har mange tilhængere herhjemme - og kan opvise forbløffende resultater. Hvor andre kurmetoder har vist sig magtesløse, er det ofte lykkedes at helbrede selv de sværeste sygdomme med naturopati. Her fortælles der om naturopatien og om nogle patienter, som tilsyneladende skylder denne metode deres helbredelse.

Det kan ikke nægtes, at der trods alle lægevidenskabelige fremskridt er uhyre megen sygdom i vor tid. Lige meget hvor mange store hospitaler der bygges, og hvor mange læger der uddannes, er der altid patienter nok, næsten flere end man kan overkomme at behandle.

Med denne kendsgerning for øje må også uortodokse helbredelsesmetoder, som kan opvise resultater, have krav på opmærksomhed. Og det er ingen hemmelighed, at masser af mennesker søger hjælp for deres sygdomme i den naturopatiske kurmetode - altså en metode, som bygger på "naturens egen medicin".

Det står også fast, at mange bliver hjulpet...

Det er ikke hensigten med denne artikel at foretage en lægevidenskabelig vurdering af naturopatien og dens metoder. Dertil har vi ingen kompetence. Men resultaterne, som synes opnået, er nok værd at berette om. De må simpelthen gøre indtryk på enhver!

Og dog er der i virkeligheden intet "mirakuløst" ved disse resultater, understreger de, der går ind for den naturopatiske metode. Det er et gammelt tysk helbredelsessystem, der i vore dage er meget udbredt i store dele af verden, især i USA, og som ikke blot tager fat på selve sygdommen, men tillige på årsagen til sygdommen. Kuren er altomfattende og erfaringsmæssigt "helhedshøjnende", siger man.

Lad os tage et ganske enkelt og letfatteligt eksempel - en patient, der lider af bylder. Ortodoks lægebehandling ville måske foreskrive pensling eller smøring med salve; eller måske ville et af de moderne kemoterapeutiske lægemidler blive ordineret for at komme en betændelsestilstand til livs.

Den naturopatiske kur derimod ville bestå af en grundig diagnose eller "grundårsags-diagnose", en medicin både til indvortes og udvortes brug og fremstillet af naturlige droger, samt en omhyggeligt tilrettelagt diætplan for patienten.

Formålet med enhver naturopatisk kur er, siger naturopaten, at tilvejebringe en naturlig, kemisk balance i blodet og at normalisere alle fysiologiske tal, altså f. eks. blodtryk, puls, blodprocent osv. Det er nemlig, mener naturopaten, netop den manglende balance i blodet, der fremkalder sygdommene, og da det er en forkert levevis, der "ødelægger" blodet, må patientens levevis altså lægges om.

Normal kost rummer en mængde sygdomsfremkaldende syrer, og derfor lægges der i naturopatien afgørende vægt på diætetikken. Man tilstræber at give patienten overvejende alkalisk føde. Nydelsesmidler som kaffe, te, tobak, øl, vin, spiritus, søde sager osv. er bandlyst under kuren, fordi der bl. a. er store mængder urinsyre i disse ting, og kostplanen er rent vegetarisk.

Patienten må ikke blot undvære kød og fisk, men også krydderier, salt, sukker osv. Det fine hvide hvedemel er ligeledes udelukket, fordi det ifølge naturopatien indeholder klor, der skader nerve- og slimhindesystemet. Patienterne henvises til groft fuldkornsbrød, og i stedet for sukker tillades kun ægte, ren bihonning som sødemiddel. Det manglende salt i maden kan i nogen grad erstattes af lidt sellerisalt.

Det ses heraf, at den diætetiske del af kuren i høj grad kræver en indsats af patienten selv, en virkelig aktiv indsats. Grundsynspunktet i naturopatien er nemlig dette, at de fleste sygdomme opstår gennem fejlernæring og gennem forkert levevis, og behandlingsmetoderne tager sigte på at hjælpe patienten dels ved en omlægning af denne forkerte levevis, dels ved at give ham noget af den medicin, der forekommer i selve naturen.

Naturopaten siger, at det meste af den syntetiske medicin nok virker hurtigt, men ofte kun symptomundertrykkende, uden at gå til ondets rod. Og i modsætning hertil vil den naturopatiske medicin fjerne selve lidelsens årsag og dermed skabe et grundlag, hvorpå den fuldkomne sundhed kan bygges op og bevares livet igennem.

Der findes, siger naturhelbredelsens begejstrede profeter, rundt regnet 500 kendte sygdomme, men over for disse står over 6.000 forskellige naturlige mediciner. Naturopatien kan anvise 10-15 forskellige medikamenter fra naturens eget apotek mod hver enkelt sygdom. Disse medikamenter kaldes plantedroger - udtrukne celler af rødder, bark, blade, blomster og frugter, der har en naturlig, helbredende kraft i sig. Disse plantedroger har været brugt gennem århundreder, men blev afskaffet, efterhånden som man på grund af det voldsomme opsving i den organiske kemi fik rådighed over en lang række kemiske lægemidler. Naturopaten hævder, at visse elementer i de naturlige droger ikke kan eftergøres ad syntetisk vej, og at det netop er disse stoffer i naturlig form, der medvirker ved helbredelsen.

Har man f. eks. hovedpine, er en syntetisk fremstillet hovedpinetablet rar at have ved hånden. Hovedpinen forsvinder, men ingen tror vel, at man derfor er garderet mod hovedpine i al fremtid?

Den lidelse, der fremkalder hovedpinen, er jo ikke helbredt, fordi symptomerne undertrykkes. Man skal måske have en ny hovedpinetablet dagen efter, og formentlig har de kemiske stoffer i tabletten ikke nogen gavnlig indflydelse på organismen som helhed. De er, siger naturopaten, med til at ødelægge blodets naturlige, kemiske balance - nøgleordet i denne behandlingsmetode.

I overensstemmelse med de grundsynspunkter, naturopatien bygger på, nøjes man ikke med den nemme tabletvirkning, altså en symptomundertrykkende medicin. Behandlingen består af fire lige vigtige dele: For det første en "grundårsags-diagnose", hvor hele sygdomsbilledet klarlægges. For det andet en gennemgribende medicinering, udelukkende bygget på plantedroger. For det tredje fysiurgi i form af bade, omslag osv. Og for det fjerde en gennemført diætetik.

Denne alsidige behandlingsmetode betyder, at man ikke blot - gennem plantemedicinen - bekæmper selve sygdommen, men også, at man straks begynder at højne hele organismens sundhed. Alle fysiologiske tal normaliseres, blodet renses og får sin naturlige, kemiske balance, hjertet får normalt pulsslag, fordøjelsesorganernes arbejde normaliseres, nervesystemet bringes i balance osv.

Kuren kræver, som det vil forstås, et betydeligt arbejde af patienten, men at denne indsats bærer lønnen i sig selv, derom vidner tilsyneladende mange af de helbredelsesberetninger, vi har fået forelagt:

Fru Helga Hansen, Nørrebrogade 218, København N., fortæller:

"I 1950  konstaterede min læge,  at jeg havde kræftknuder i begge bryster, og en hospitalsoverlæge, som jeg  kort efter talte med, erklærede, at der ikke var andet at gøre end at fjerne begge brysterne. Jeg vægrede mig ved dette og gik i gang med en naturopatisk kur, som er beskrevet i "Naturlægen", dr. Axel O. Hansens bog: "Helbredelse". Det var strengt og krævede en meget alvorlig og målbevidst indsats, men resultatet udeblev ikke: knuderne forsvandt, jeg blev rask og har været rask siden".

 

Fru Andersen, Hæderdalsvej 49, Hvidovre:

"I 1944 var jeg indlagt på Radiumstationen i København til behandling for kræft i livmoderen. Det var i september, og jeg var meget langt nede, ikke mindst fordi jeg så, hvordan det gik andre patienter. Seks kvinder, jeg lå på stue sammen med, døde alle sammen. Jeg blev sendt hjem for at  afvente tidspunktet for operationen, men da jeg ikke rigtig troede på, at en operation ville kunne nytte noget, besluttede jeg at prøve en naturopatisk kur. Det var i januar 1945, og  allerede  efter  et  par  måneders var  tilstanden  bedret  væsentligt.  Det  fortsatte med at  gå jævnt fremad, og jeg blev efterhånden helt rask og har været det siden. En læge, der  undersøgte mig efter helbredelsen,  erklærede, at jeg gik omkring som "et levende mirakel" - men det var altså  ikke hverken hans eller Radiumstationens skyld. Jeg begriber ikke, slutter fru Andersen, at naturopatien ikke bliver anerkendt af lægevidenskaben - tænk, hvor mange lidende mennesker, der kunne blive virkelig effektivt hjulpet..."

Skræddermester E. Grubbe, Saxogade 38, København V.:

"Min sygdom  begyndte som  meget svær hovedpine og synsforstyrrelser,  og da jeg til sidst kom på hospitalet, blev diagnosen stillet som kræftsvulst i hjernen. Jeg skulle have været opereret, men udbad mig fjorten dages betænkningstid - jeg var jo ikke meget for at lade  mig operere i  hjernen.  De fjorten dage brugte jeg til at påbegynde en naturopatisk kur, og da jeg allerede efter en uges forløb opnåede, at hovedpinen forsvandt, forstod jeg, at jeg var inde på det rigtige. Om søndagen, som jeg skulle  have  været opereret  om  mandagen,  sprang jeg fra og tog min beslutning om  at fortsætte den naturopatiske kur. Det kom jeg ikke til at fortryde. Ganske vist krævede kuren en stor indsats og mange afsavn, men efter halvandet års forløb var jeg rask . Røntgenfotografering viste, at  kræftsvulsten var forsvundet. Jeg har været rask siden...".

Hr. Frederik Møller, Greisvej 32, Kastrup:

"Mit tilfælde ligger nogle år tilbage nu. Det var i 1951,  jeg  var  så syg  af  hjertesvækkelse,  at  jeg knapt  kunne  spise  selv  og  faktisk  lå  hjælpeløs i sengen. Lægen erklærede over for min familie, at jeg ikke havde mange dage at leve i... men helt tilfældigt blev jeg sat i forbindelse med naturopaten  og  kom  i  kur  med  det  samme.  Der gik  syv måneder, før der viste sig nogen virkelig bedring - men under alle omstændigheder: jeg levede dog stadigvæk, og derfor fortsatte jeg kuren, hjulpet af min kone. Efter de syv måneder kunne jeg så småt begynde at gå omkring, og et års tid senere var jeg helt rask og kunne arbejde igen. Nu er det fire år siden..."

Gravør P. F. Grønlund, Ingerslevsgade  172, København V.:

"Det var i 1952, jeg blev indlagt på Rigshospitalet lidende af leukæmi, den frygtelige kræft-blodsygdom.  Min  kone  fik at vide,  at jeg  ikke  havde mere end to, højst seks måneder at leve i. Jeg blev hjemsendt nogen tid senere, dog kun  for på ny at blive indlagt igen kort efter, og sådan gik det i nogen  tid  frem  og  tilbage  mellem  hospitalet  og  mit hjem.

I april 1953, da 6-måneders fristen var ved at være udløbet, gjorde jeg mig klart, at jeg ikke ville kunne forvente at blive helbredt, og tog på egen hånd fat på en råkostdiæt. Da jeg den 1. maj, efter fjorten dages forløb, på ny måtte indlægges på hospitalet, viste undersøgelsen, at jeg kun havde 22 pct. blod, men at det dog var bedre, end det havde været. Så forstod jeg, at jeg var inde på den rette vej, og fortsatte med råkosten. I september 1953 begyndte jeg på en egentlig naturopatisk kur, og allerede ved juletid var jeg så vidt, at jeg kunne begynde at tænke på at arbejde igen. Det skete i januar, men jeg måtte dog stadig i nogen tid fremover have blodtransfusioner. Jeg har fået 106 i alt... fordi min egen blodproduktion jo var gået i stå. I de sidste 2½ år har jeg ikke haft brug for fremmed blod, jeg er stadig helt rask...".

Fru Ketty Sundby Christiansen, Baunegårdsvej 41, Gentofte:

"Jeg er blevet helbredt for hudkræft i svær grad, og det siger sig selv, at jeg derfor inderlig gerne vil yde et bidrag til, at kendskabet til den naturopatiske kurmetode bliver så vidt udbredt som muligt. For en halv snes år siden blev jeg ved hjælp af naturopati helbredt for sterilitet, så jeg kendte altså metoden i forvejen, da jeg stod overfor spørgsmålet, om jeg skulle lade mig underkaste operation for min hudkræft, der viste sig nogle år senere. Det begyndte med et lille sår under det ene øje, ikke større end et knappenålshoved, men trods behandlingen på Finsen-Instituttet blev såret større og større, og der kom metastaser til panden med tre åbne cancerkratere der. Populært sagt: hudkræften bredte sig. Man erklærede nu, at et operativt indgreb var nødvendigt, men det nægtede jeg at gå med til. Man hører jo så meget om, at når først man begynder at operere, kan det vise sig, at sygdommen går dybere, og så kan man blive ved. Jeg valgte at prøve naturopatien igen. Først fik jeg en råkostkur, der viste sig at kunne holde sygdommen nede uden dog at afstedkomme nogen virkelig bedring. Så gik jeg over til en betydelig strengere kur, og efter tre måneders forløb var sårene forsvundet. Jeg er nu fuldstændig helbredt, ja, siger fru Christiansen, jeg har faktisk aldrig været så rask, som jeg er nu...".

Hr. Axel Møller, Valborg Alle 3, Valby, kan formodentlig takke naturopatien for, at han i dag ikke er en hjælpeløs krøbling:

"Min sygehistorie begyndte for 11 år siden. Jeg skulle fast ansættes ved sporvejene og måtte først gennemgå en behandling for årebetændelse i benene. Jeg fik nogle indsprøjtninger og blev tilsyneladende rask, men et par år efter begyndte benene at svulme op, og jeg fik et ondartet eksem. Professoren på hospitalet erklærede, at der desværre ikke var andet at gøre end at amputere begge ben, hvad jeg forståeligt nok vægrede mig ved at acceptere. Jeg prøvede alt i et desperat forsøg på at undgå operationen, men intet hjalp, og jeg havde faktisk opgivet håbet, da jeg tilfældigt hørte om den naturopatiske kurmetode.

Nå, jeg kunne jo lige så godt prøve det, tænkte jeg og så kom jeg i kur. Der indfandt sig hurtigt en bedring, og så fik jeg naturligvis mod på at fortsætte den temmelig strenge kur. Lønnen herfor blev helbredelse, jeg fik lov at beholde mine ben og er stadig rask...".

Der er dog intet mystisk, endsige mirakuløst i disse helbredelser, fastslår naturopaterne.

Ifølge naturopatien opstår sygdomme, også kræft, når der sker en forskydning i blodets kemiske balance, det vil sige, når blodet forringes gennem stadig syretilførsel og derved bliver ude af stand til at fjerne de mange affaldsstoffer, som hver dag skal bringes bort, hvis organismen skal holde sig sund. Der sker ophobninger af disse affaldsstoffer rundt om i legemet, og så kan celler gå amok og give sig til at vokse vildt, hvorved der opstår svulster. Dermed har man den sygdom, som mennesker vel frygter mere end nogen anden. Naturopatien hævder imidlertid, at kræft - selv i svære former - kan helbredes ved ren medicinsk behandling, altså naturmedicinsk.

De foreliggende eksempler synes unægtelig at bekræfte påstanden. Og for øvrigt kan naturopatien med tilfredshed henvise til nogle udtalelser, der i år er blevet fremsat på den 7. kræftkongres i London, hvor 2000 kræftforskere fra 63 lande deltog. Den franske professor Mathe, New Yorker specialisten dr. Rhoads og præsidenten for det amerikanske kræftselskab, dr. Lowell T. Coggeshall, gav her udtryk for et lysere syn på kræftbekæmpelsen i forbindelse med plantedroger ...

Denne artikel blev bragt første gang i Ude og Hjemme, den 20. november 1958.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012