Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Biologisk middel mod struma

SPØRGSMÅL: Jeg var ganske ung - kun 19 år -da jeg fik struma. Siden har jeg stort set været rask, men nu, da jeg er fyldt 56, er jeg pludselig blevet så kuldskær, jeg har også ondt i ryggen og knæene og er begyndt at udvikle en ny struma. På grund af lavt stofskifte har jeg svært ved at holde vægten ne­de. Jeg plejer at gå 2-5 kilometer om dagen, men det går ud over de dårlige knæ. Jeg har været hos læge, som har ordineret det syntetiske skjoldbrusk-kirtelhormon Eltroxin. Ville være tanemmeligfor råd fra Sundhedsbladets læge.                                               

Marie

SVAR: Skjoldbruskkirtlen styres af hormoner fra hypofysen, der igen på­virkes af skjoldbruskkirtelhormon. Hvis skjoldbruskkirtlen udskiller meget hormon, bremses hypofysen og sti­mulerer skjoldbruskkirtlen svagere, hvorpå mængden af skjoldbruskkirtelhormon aftager. Bliver der for lidt skjoldbruskkirtelhormon, bliver hypo­fysen mere aktiv og stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere og udskil­le mere hormon. På den måde opstår en vekselvirkning, der hos de fleste holder skjoldbruskkirtelfunktionen og stofskiftet på tilfredsstillende ni­veau.

Men hvis skjoldbruskkirtlen af en eller anden grund reagerer dårligt på hypofysens stimulans og udskiller for lidt skjoldbruskkirtelhormon, kan sy­stemet komme til at fungere forkert. Hypofysen producerer store mæng­der hormoner, som stimulerer skjold­bruskkirtlen til at begynde at vokse i stedet. Den pågældende person får en stor skjoldbruskkirtel med lav funktion, som kan udvikle en rigtig struma.

Tilfører man stofskiftehormoner udefra, bremses hypofysen og mind­sker sin stimulans til skjoldbruskkirt­len. Samtidig får kroppen det skjoldbruskkirtel-hormon, den savner, såle­des at stofskiftet atter bliver normalt.

Behandlingen med Eltroxin er oftest en problemløs behandling, der er rimelig let at styre i de allerfleste til­fælde. Du kan således trygt følge din læges ordination.

Skulle du alligevel være interesseret i at supplere med naturpræparater, som kan tænkes at have en gunstig indvirkning på tilstanden, må nævnes sådanne, som indeholder alger og tang, der optager jod og behandler det i deres egen organisme. Jod er for skjoldbruskkirtelhormonet, hvad jern er for blodet. Alger og tang giver os ikke bare jod, men også det system af enzymer, som planten har udviklet for at kunne optage det vigtige grundstof.

I helsekostforretningerne forhandles en række sådanne midler, der kan bru­ges som kosttilskud.

Overlæge Arne Skjold Iversen Skodsborg Badesanatorium.

Sundhedsbladet, Nr. 5, 1986. 106. årgang.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012