Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bevægelsessygdom og ingefær

art-ingefaer2-4 Phyto Ingefær kapsler kan jage kvalme og køre- og søsyge væk

At ingefær har en effektiv indvirkning på bevægelsessygdomme (søsyge, køresyge osv.) fremgår af et forsøg, som to amerikanske forskere, D. B. Mowrey og D.E. Clayson, har foretaget (The Lancet, marts 1982). I forsøget undersøgtes 36 personer for ubehags- og kvalmereaktioner fra maveregionen, når de blev anbragt i en motordreven, drejende stol, der blev brugt til at fremkalde bevægelsessygdomme.

Forsøgspersonerne, der alle var frivillige, blev delt op i tre lige store grupper. I den første gruppe fik hver af deltagerne et traditionelt middel mod bevægelsessygdom (100 g Dramamin pr. person), i den anden gav man hver enkelt tre Phyto Ingefær kapsler indeholdende 1.200 mg knust ingefærrod, mens den sidste gruppe fungerede som kontrolgruppe og derfor fik et virkningsløst placebo.

Forsøget gennemførtes på den måde, at hver enkelt deltager blev anbragt i den roterende stol, og han eller hun skulle så fortælle forskerne om graden eller intensiteten af de ubehagsfornemmelser vedkommende oplevede i maveregionen. Eksperimentet standsede, hvis forsøgspersonen kastede op eller bad om, at det blev afsluttet, og varede maksimalt 6 minutter.

Det fremgik klart af resultaterne, at ingefær bedre end Dramamin var i stand til at reducere bevægelsessygdom. Ingen af personerne i placebo- og Dramamin-gruppen var i stand til at blive i stolen i 6 minutter, mens halvdelen af dem, der havde indtaget ingefær, blev der forsøget ud. Desuden var der en markant forskel i intensiteten af de oplevede kvalmefornemmelser.

Kvalmefornemmelser af den her omtalte art kan enten føres tilbage til maveregionen eller centralnervesystemet. Forskerne mener, at ingefær og Dramamin (et antihistamin) opererer på to forskellige planer eller ved to forskellige mekanismer. Antihistaminer påvirker nervesystemet og er derfor problematisk på grund af den sløvende virkning, men det er usandsynligt, at ingefær har denne virkning.

Snarere må man forestille sig, at ingefærs aromatiske og karminative/udrensende egenskaber gør, at ingefær virker i fordøjelseskanalen. Den er her med til at fjerne gasser og neutralisere toksiner og syrer, hvorved den blokerer indvoldsreaktioner, der ellers fører til kvalme.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012