Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Næringsstoffer til mitochondrierne = mere energi

Når man tænker på den store mængde videnskabelig litteratur, der er offentliggjort om sammenhængen mellem mitochondriernes funktion og sunde øjne, hvordan kan det så være, at de fleste kosttilskudsudviklere stadig afholder sig fra at tilsætte de mikronæringsstoffer, som har indflydelse på mitochondriernes funktion, til produkter til mennesker med synsproblemer?

Mitochondrierne er de mest komplekse organeller i menneskecellen. De giver energi til alle basale stofskifteprocesser, inkl. dem, der har en forbindelse til nethinden og hjernen. De afgifter ilt, og de spiller en nøglerolle for den programmerede celledød. Skader forårsaget af frie radikaler er uundgåelige ved mitochondrie-funktionen. Mitochondrierne er særligt sårbare over for disse skader, fordi de indeholder deres egen DNA - kildekoden til kroppens funktion.

En metaanalyse offentliggjort i Molecular Aspects of Medicine af over 130 forskerbedømte artikler fra biokemiske, molekylærbiologiske og ernæringsvidenskabelige tidsskrifter tyder på, at optimal stofskiftefunktion i mitochondrierne afhænger af tilgængeligheden af mange essentielle mineraler, vitaminer og andre metabolitter.

Desværre er mangel på mikronæringsstoffer meget udbredt i den amerikanske befolkning, og disse mangeltilstande har indflydelse på de fleste nedbrydende sygdomsprocesser. Mitochondrie-næringsstofferne omfatter følgende stoffer:

Læs også:
Maximum - Danmarks bedste kostforsikring!
MAXIMUM - det bedste vitamin- og mineraltilskud med garanti!
Vitaminer: Først ved 2000 kalorier får du nok
Professor anbefaler vitamintilskud
MAXIMUM i to nye formler
Maximum - Danmarks bedste kostforsikring i alt slags vejr

Zink
Lavt zinkindtag er almindeligt - 10% af den amerikanske befolkning indtager under 50% af den anbefalede dagsdosis. Zinkmangel i dyrkede menneskeceller har forårsaget en markant frigivelse af oxidanter, hvilket resulterer i signifikante iltningsskader på DNA. Zinkmangel sættes også i forbindelse med kræft.

Kobber
Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem kobber- og jernstofskiftet. Kobbermangel øger optagelsen af jern fra kosten, hvilket formentlig er en form for kompenseringsmekanisme, som skal øge mitochondriernes hemoproduktion. Zink og kobber omdannes til super-oxid-dismutase (SOD).

Mangan
Det væsentligste indholdsstof i mitochondriernes antioxidante system er mangan-afhængig super-oxid-dismutase (MnSOD). Utilstrækkelige mængder mangan øger mitochondriernes oxidanter og deraf følgende nedbrydning. Et lavt mangan-indhold kan sættes i forbindelse med dårlig glucose-tolerance samt ændringer i kulhydrat- og fedtstofskiftet.

De fleste øjenmidler indeholder zink og kobber, fordi disse to mineraler blev inkluderet i ARED-forsøgsopbygningen, men meget få omfatter også mangan, som er den primære agent i mitochondriernes antioxidante forsvarssystem.

Selen
Adskillige rapporter har vist, at selenmangel kan give defekter i mitochondriernes struktur, integritet og kædefunktionen i elektrontransporten. For lidt selen i kosten optræder i de områder af verden, hvor der mangler selen i jorden. En øget risiko for kræft og et svækket immunforsvar er nogle af følgerne ved selenmangel.

Magnesium
Mitochondrierne bruger næsten 1/3 af den samlede mængde magnesium i cellerne. Magnesium skal bruges til mitochondriernes ATP-energi. Moderat magnesiummangel er almindelig, specielt blandt afro-amerikanere, og er sat i forbindelse med en øget risiko for forhøjet blodtryk og diabetes.

Calcium
Calcium aflejres i mitochondrierne og deltager i cellernes calcium-signalering. Calcium er også en nødvendig co-faktor i adskillige mitochondriale proteiner, herunder dehydrogenater (enzymer, der optager hydrogen).

B6-vitamin
B6-vitamin omdannes til pyridoxal-5 fosfat, der direkte er involveret i mitochondrial hemodannelse. Ca. 10% af den amerikanske befolkning indtager mindre end halvdelen af den anbefalede dagsdosis af B6. Nye epidemiologiske forsøg tyder på, at der er en sammenhæng mellem mangel på B6-vitamin og øget kræftrisiko.

B12-vitamin
B12-vitamin kommer ind i mitochondrierne og spiller en vigtig rolle for aminosyrestofskiftet. B12-vitaminmangel har vist sig at gælde for 10-15% af befolkningen over 60 år i USA. Patienter med B12-vitaminmangel udviser megaloblastisk anæmi og ofte også forhøjet homocysteinniveau, hvilket er sat i forbindelse med en forøgelse af risikoen for, at tør, alderbetinget makulær degeneration (AMD) udvikler sig til våd AMD.

Biotin
Biotinmangel menes at kunne fjerne aminosyren glycin fra mitochondrie-matrix. For lidt glycin resulterer i jernmangel.

Pantotensyre (B5-vitamin)
Pantotensyre er forløberen for co-enzym A (CoA), som er nødvendig for produktionen af ATP-energi i mitochondrierne.

Riboflavin (B2-vitamin)
Riboflavin understøtter produktionen af energi i mitochondrierne ved at stimulere stofskiftet af fedt, kulhydrater og proteiner. Det er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer og åndedræt, dannelse af antistoffer, vækst og reproduktion. Det hjælper desuden med til forebyggelsen af mange typer af øjenproblemer, herunder blodskudte, kløende eller brændende øjne og unormal lysfølsomhed.

Lipoinsyre
Lipoinsyre er både vand- og fedtopløselig og er en afgørende co-faktor for produktion af de enzymer, der er nødvendige for mitochondriernes funktioner. Både lipoinsyre og B5-vitamin er essentielle for den normale forsyning af succinyl-CoA, et andet forstadie til hemodannelse.

Acetyl-L-carnitin
ALC er en leveringsform for aminosyren L-carnitin. Det transporterer omega-3 langkædede fedtsyrer tværs over membranen og ind i mitochondrierne og fører kort- og mellem-kædede fedtsyrer ud af mitochondrierne for at opretholde et normalt co-enzym A-niveau i disse organeller. Dette er særligt vigtigt for at holde nethinden sund og rask.

Co-enzym Q10
CoQ10 er et fedtopløseligt stof, der primært dannes af kroppen og også indtages via kosten. Det er nødvendigt for dannelsen af ATP i mitochondrierne. Desuden fungerer det som antioxidant i cellemembraner og lipoproteiner. Statin-præparater udtærer kroppens CoQ10 lagre, og man bør derfor tage tilskud af Q10 sammen med alle former for statinpræparater.

DHA
Docosahexaen-syre (DHA) er den mest fremherskende fedtsyre både i hjernen og i nethinden. Den holder mitochondriernes cellemembraner gennemtrængelige nok til at tillade næringsstoffer at komme ind og iltet affaldsvand ud. Desuden regulerer den rhodopsin-reaktionen, som er kritisk for optimalt nattesyn hos ældre.

Læs også:
Antarktisk Krill olie kapsler med omega-3 mindsker risikoen for øjensygdom

En finjustering af mitochondrierne med de mikronæringsstoffer, der er beskrevet herover som en del af en fuldspektret multi-næringsstofblanding, vil sandsynligvis have en meget stor sundhedsfremmende virkning på personer, der enten er i risiko for at få, eller som allerede har udviklet makulær degeneration, grå stær og diabetisk retinopati.

Det er rimeligt at stille sig selv disse tre spørgsmål:

  1. Hvorfor blev den store mængde af videnskabelige resultater vedr. mitochondrier og mikronæringsstoffer, der omfatter molekylære aspekter, ignoreret, da AREDs2-blandingen blev udviklet?
  2. Hvorfor bliver så mange øjenlæger ved med kun at fokusere på de to carotenoide næringsstoffer i øjet (lutein og zeaxanthin), når forebyggelse af nedbrydningen i mitochondrierne er mindst ligeså vigtig for et godt syn som opretholdelse af et højt makula-indhold af disse carotenoider?
  3. På basis af de enorme mængder videnskabelig dokumentation, der har etableret forbindelsen mellem DHA og sunde øjne, hvordan kan det så være, at ikke alle øjenlæger anbefaler deres patienter, at de skal spise 2-3 portioner koldtvandsfisk og ca. 200 mg DHA fra koncentreret fiskeolie i kapsler sammen med den daglige kost, særligt de dage, de ikke spiser fisk?

Vigtigt - læs også:
Antarktisk Krill olie gavner humør og adfærd
Antarktisk Krill Omega-3 kapsler har en gavnlig indflydelse på ADHD-børn

Referencer:
Arnes Bruce, Atamna Hani, Killilea David. Mineral and vitamin deficiencies can accelerate the mitochondrial decay of aging. Molecular Aspects of Medicine. Aug-okt. 2005;26(4-5):363-78.
Improvement of Visual Functions and Fundus Alterations in Early Age-Related Macular Feher, J, Kovacs B, et al. Degeneration Treated with a Combination of Acetyl-L-Carnitine, n-3 Fatty Acids, and Coenzyme Q10. Ophthalmologica 2005 ;2 1 9: 1 54- 1 66.
Feher J, Papale A, et al. Microtrophic compounds for the treatment of age-related macular degeneration. The metabolic approach and a pilot study. Ophthalmologica, sept.-okt. 2003 ;2 1 7 (5):351-7.
Liu J, Arnes BN, et al. Memory loss in old rats is associated with brain mitochondrial decay and FNA/DNA oxidation: partial reversal by feeding acetyl-1-carnitine and r-alpha-lipoic acid. Proc Natl Acad Sci USA. 19. februar 2002;99(4):2356-6 1.
Liu J, Arnes BN, et al. Delaying brain mitochondrial decay and aging with mitochondrial antioxidants and metabolites. Ann NY Acad Sci 2002
Arnes BN. Mitochondrial decay, a major cause of aging, can be delayed. J Alzheimer's Disease 2004Apr;6(2):117-21.
Liu J. The Effects and Mechanisms of Mitochondrial Nutrient Alpha-Lipoic acid on Improving Age-Associated Mitochondrial and Cognitive Dysfunction: An Overview. Neurochem Res. 29. Juni 2007.
Arnes BN, Liu J. Delaying the mitochondrial decay of aging with acetyl-1-carnitine. Ann NY Acad Sci. Nov.2004;1033: 108-16.
Bazan NG. Cell survival matters: docosahexaenoic acid signaling, neuroprotection and photoreceptors. Trends in Neurosciences. Maj 2006;29(5):263-71.
Bazan NG. Neuroprotection Dl (NPDIO): a DHA-derived mediator that protects brain and retina against cell injury-induced oxidative stress. Brain Pathol. April 2005;15(2): 159-66.
SanGiovanni JP, Chew EY. The role of omega-3 long-chain polyunsaturated fatty acids in health and disease of the retina. Prog Retin Eye Res. Januar 2005;24(1):87-138.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012