Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Placebo med helbredende kræfter

Den tyske lægeforening anbefaler øget brug af "snydemedicin".

Har din læge givet dig smertestillende medicin? Det kan godt være placebo, dvs. snydemedicin, og det skal du skam ikke være ked af. De fleste læger griber af og til til sådanne midler - primært inden for smertebehandling, men også når patienterne klager over søvnløshed, depressivitet og fordøjelsesproblemer. Det fremgår af en rapport fra den tyske lægeforening med titlen "Placebo in der Medizin", som blev præsenteret for pressen i Berlin.

I modsætning til den gængse mening er placebo-effekten på ingen måde synonym med ingen virkning. Tværtimod. "Placebo-effekten er stærkere og langt mere kompleks end hidtil antaget", udtaler Christoph Fuchs, direktør for lægeforeningen. Brugen af placebo er allerede nu af enorm betydning for lægernes arbejde. Og i betragtning af de overbevisende, videnskabelige resultater kan det oven i købet være en god idé i fremtiden at anbefale øget brug.

"Med placebo kan man maksimere de ønskede virkninger af lægemidler, mindske de uønskede virkninger og spare på omkostningerne i sundhedssystemet", siger medicinhistorikeren Robert Jütte fra Stuttgart, som har stået i spidsen for undersøgelsen. Det viser ikke blot de aktuelle forskningsresultater, men behandler også den retslige gråzone, lægerne bevæger sig i, når de ordinerer placebo.

Flere og flere forsøg viser den forbløffende virkning ved sukkerkugler eller andre former for placebo. En undersøgelse viser f.eks., at placebo virker ved 59% af tilfældene af mavebesvær. Dette tal gælder dog kun for Tyskland. I Brasilien virker placebo kun på 7% af patienterne.

Ud over disse kulturelle forskelle er der andre særegenheder. Således lindrer dyre placebopræparater smerter bedre end billige. Og når patienterne får et billigere kopipræparat med samme aktive stof er virkningen dårligere, end hvis de får det dyrere originalpræparat, og der optræder flere bivirkninger. Robert Jütte understregede på pressekonferencen, at hvis den praktiserende læge giver en god forklaring på, at der ikke er forskel, så er der heller ingen forskel i virkningen. (Det er heller ikke bevist, om det er klogskab eller enfoldighed).

I dette tilfælde fungerer lægen selv som placebo. Lægens indflydelse er stor og har en effekt på alle behandlingssituationer - uanset om der bliver ordineret placebo eller aktiv medicin. Men virkningen af præparatet "læge"' lader sig bedst måle ved placebo. Med hjælp fra billeddannende metoder kan forskerne f.eks. påvise, at antidepressiva og piller uden aktivt udløser samme virkning, ganske vist i forskellige områder af hjernen. "Vi ved i dag temmelig meget om placebo-effektens neurobiologi", konstaterer Jütte.

Men hvordan passer ordinering af placebo med etik og love? Ifølge den nye undersøgelse skal to betingelser være opfyldt: Placebo skal hjælpe patienterne mindst ligeså godt som standardbehandling, og patienten skal være informeret om, at det drejer sig om placebo - i det mindste i grove træk. Lægen må f.eks. godt kalde det en uspecifik behandlingsform i stedet for placebo, siger Jütte.

Apotekeren får en recept på "Rp. Kaps. Arteficiae grøn-hvid"
Det er også lægen, der skal vælge placebo. Mange laver en aftale med byens apotek, og når en patient kommer med en recept på Rp. Kaps. Arteficiae grøn-hvid, ved apotekeren, at han skal udlevere særligt fremstillede piller uden aktivt stof. Til forskel fra disse "rene" placebopiller ordinerer mange læger såkaldt "urene" placebo-præparater, f.eks. vitaminpiller eller midler fra den komplementære medicin. Jütte siger: "Ofte får patienterne så et homøopatisk middel, fordi den behandlende læge anser det for at være fuldstændigt harmløst".

Hvor udbredt brugen af placebo er, viste en spørgeskemaundersøgelse i Bayern sidste år. Her svarede 88% af de praktiserende læger, at de har ordineret placebo. På verdensplan bruger mindst halvdelen af alle læger placebo, viser et nyt forsøg. Og de fleste patienter har ikke bemærket det.

Kilde: Frankfurter Rundschau, 3. marts 2011.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012