Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Brottrunk og hudsygdommene neurodermitis og psoriasis

Forsøg foretaget ved Spezialklinik Neukirchen november 1992

Bundesverband Neurodermititiskranker in Deutschland e.V.
Herrn Jürgen Pfeifer
Sabelstrasse 39
D-5407 Boppard 1

Kære hr. Pfeifer!

Vi tillader os hermed som lovet at sende Dem en sammenfatning af de foreløbige resultater af de undersøgelser, der er gennemført med mælkesyreholdige præparater fra Kanne i Selm-Bork.

Ifølge Deres anbefaling har vi testet produktet for dets tarmflorastabiliserende og antimikrobielle egenskaber. I samarbejde med Kanne blev vi enige om, at forsøget skulle omfatte i alt 35 patienter, der lider af neurodermitis eller psoriasis og samtidig har tarmfloraforstyrrelser. Her omtales de foreløbige resultater for de første 20 patienter.

Materialer og metoder
35 patienter i alderen 3-53 år med klinisk påvist neurodermitis (26 tilfælde) og psoriasis (9 tilfælde) gav frivilligt tilsagn om at deltage i forsøget. I løbet af den samlede forsøgstid (3-5 uger) fik patienterne ingen indvortes antibiotisk eller antimykotisk behandling og ingen semi-elementær kost baseret på soja- eller komælkserstatning. De fik udelukkende klinikkens normale allergivenlige rotationskost, samt de nødvendige udvortes lokalbehandlinger og psykoterapeutiske følgebehandlinger.

Dosering
Den mængde Brottrunk, som familien Kanne havde stillet til rådighed, blev indgivet som vist i dette skema:

1.-3. dag

10 ml Brottrunk + 10 ml mineralvand tre gange dagligt mellem måltiderne og om aftenen inden sengetid

4.-6. dag

20 ml Brottrunk + 20 ml mineralvand tre gange dagligt mellem måltiderne og om aftenen inden sengetid

7.-10. dag

30 ml Brottrunk + 30 ml mineralvand tre gange dagligt mellem måltiderne og om aftenen inden sengetid

11.-14. dag

40 ml Brottrunk + 40 ml mineralvand tre gange dagligt mellem måltiderne og om aftenen inden sengetid

15.-21.dag

50 ml ufortyndet Brottrunk tre gange dagligt

Fra 21. dag til slut

100 ml ufortyndet Brottrunk tre gange dagligt

Vurdering af den biologiske virkning
Mikrobiologiske skrab fra endetarmen og kvantitative mikrobiologiske afføringsundersøgelser blev gennemført for alle deltagere ved begyndelsen og afslutningen af forsøget. Brottrunks antimikrobielle virkning blev efter en inkubationstid på 24 timer testet på de vigtigste patogene kim fra skrab eller afføringsprøve via specielle næringsstoffer.

Som patogene kim testede vi bakterielle stammer af hæm. E. coli, Staph. aureus, Klebsiella sp. og Pratens sp. og de patogene svampe Candida albicans og Candida parapsilosis.

Alle testede stammer blev podet på begge medier (blodstivelse og svampestivelse). Med en matrice borede vi derefter i hvert medium under sterile forhold fire runde huller til indførelse af teststoffer:

  • 1. hul: Fysiologisk kogesaltopløsning (kontrolstof)
  • 2. hul: 0,2 ml ufortyndet Brottrunk
  • 3. hul: 0,2 ml Brottrunk i fortynding 1:1 med vand
  • 4. hul: Testskive med et antibiotikum (Cefamandol) for bakterielle stammer hhv. 0,2 ml. Batrafen-opløsning som antimykotikum mod de testede svampearter

Alle skåle blev fotograferet og derefter inkuberet i 24 timer ved 37° C. Den mikrobielle vækst efter inkubationstiden blev også fotograferet.

Resultater

Tabel 1. Kvantitativ undersøgelse af tarmfloraen før og efter indtagelse af Brottrunk

Koloniantal/g afføring

Lactobaciller

Bifidobaciller

Fysiologiske E.coli

Atypiske E.coli

Enterokokker

Klebsiella/Proteus

Candida/Geotricum

Normalværdi

>106

>108

106-107

<105

106-107

<105

<103

Mikrofloraafvigelser før Brottrunk

Stærkt nedsat i 11 tilfælde

Stærkt nedsat i 4 tilfælde

Tydeligt nedsat i 11 tilfælde

Stærkt forøget i 9 tilfælde

Tydeligt nedsat i 5 tilfælde

Stærkt forhøjet i 3 tilfælde

Forhøjet i 3 tilfælde

Mikrofloraafvigelser efter Brottrunk

Heraf 8 tilbage til normalværdi

Markant forøgelse i 6 tilfælde

Heraf 5 tilbage til normalværdi

Heraf 6 tilbage til normalværdi

Alle 5 tilbage til normalværdi

Heraf 2 tilbage til normalværdi

Ingen ændring


Som det fremgår af tabel 1, kunne man påvise følgende forandringer i sammensætningen af tarmfloraen hos de første af de 20 patienter efter tre uger med indtagelse af Brottrunk:

a) Antallet af lactobaciller steg i otte tilfælde signifikant, og den lave pH-værdi ved Brottrunk (3,0) og den høje mælkesyrekoncentration har haft en positiv indvirkning.

b) Antallet af mælkesyreproducerende bifidobakterier blev også tydeligt forøget hos seks patienter.

c) De patogene enterobacteriaceae viste ved indtagelse af Brottrunk et forskelligt reaktionsmønster:

  • Hæm. E. coli-stammen, der ved forsøgets start var stærkt forhøjet hos ni patienter, blev stærkt reduceret i seks tilfælde, hvor vi kunne fastlægge normværdier.
  • Et forhøjet antal Klebsiella sp. og Proteus sp. ved forsøgets start gik for to tilfældes vedkommende tilbage til det normale.

d) Indflydelse fra anaerobe bakterier kunne i kun to tilfælde fastslås ved et forhøjet antal af Clostridier. Bacteroides-stammen viste ingen signifikante forandringer efter indtagelse af Brottrunk.

e) Man kunne efter ca. 3 ugers indtagelse påvise en positiv virkning på væksten i de fysiologiske stammer af E. coli og enterokokker. Den signifikante forøgelse i bakterieantallet i alle fem enterokoktilfælde kan tilskrives det gunstige mælkesyreniveau fremkaldt af Brottrunk. Men årsagen til stigningen i 5 ud af 7 tilfælde med nedsat E. coli-antal er ikke klarlagt.

2. Bakteriel vækst i to forskellige Brottrunk-koncentrationer ved reagensglasforsøg
Virkningen af Kanne Brottrunk blev testet på den beskrevne grundlag på de væsentligste af de patogene stammer, der blev isoleret ved endetarmsskrab og afføringsprøver. Gennemgangen af den mikrobielle vækst i hæm. E. coli-varianter efter 24 timers inkubationstid tyder på en klart kredsformet hæmning for de patogene E. coli-bakterier i den bakteriefremmende stivelse.

Over for den rent biologiske sammensætning af præparatet er mælkesyrens væksthæmmende virkning af stor praktisk betydning. Præparatets virkning optræder naturligt stærkere i ufortyndet form end ved 1:1 -fortynding (fig. l, hul 2 og 3). Det stærke antibiotikum Cefamandol viser ligeledes en signifikant hæmning af den bakterielle vækst (hul 4).

Subjektive problemer, tolerance
I seks tilfælde mindskedes funktionelle tarmproblemer som luftdannelse, oppustethed og tarmkolik efter ca. 2 uger med Brottrunk. Med en enkelt undtagelse (subjektiv afvisning på grund af smagen) kunne man hos alle patienter notere en udmærket tolerance over for præparatet.

Sammenfattende konklusion
Vores foreløbige resultater af forsøg med 20 patienter med neurodermitis og psoriasis før og efter daglig indgivelse af mælkesyrepræparatet Brottrunk viser, at præparatet efter tre uger har en gennemgående positiv virkning på tarmfloraens sammensætning. Særligt positiv er den hæmmende virkning på hæm. E. coli- Klebsiella-, Proteus- og Staph. Aureus-slammer ved reagensglas- og kliniske forsøg.

De kvantitative resultater på tarmfloraen viser allerede efter 21 dages indtagelse en signifikant fremmende virkning på væksten i sunde, mælksyreproducerende bakterier som Lactobacillus sp.. Bifidobacillus sp. og enterokokker.

Eftersom netop de mælkesyreproducerende stammer hos patienter med neurodermitis og psoriasis er langt mindre end de patogene stammer, egner præparatet sig særdeles godt til biologisk bekæmpelse af sådanne dysbiotiske tilfælde. På baggrund af den særdeles gode tolerance ved allergier og psoriasis (kun en enkelt patient trak sig fra forsøget på grund af smagen af Brottrunk) og det totale fravær af bivirkninger anbefaler vi præparatet til biologisk bekæmpelse af forskellige tarmfloraforstyrrelser.

SPEZIALKLINIK NEUKIRCHEN
Dr.rer.nat G. Ionescu, videnskabelig leder
J. Müller-Steinwachs. cheflæge
Dr. rer.nat. R. Kiehl, leder af laboratoriet
Dr. G. Peters, afdelingslæge
Dr. I Neumann, afdelingslæge
Dr. V. Peters, afdelingslæge

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012