Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lutein og de videnskabelige beviser

  • Primært anvendelsesområde: Ingen
  • Sekundære anvendelsesområder: Åreforkalkning, grå stær, makulær degeneration, retinitis pigmentosa.

Lutein - et stof, der findes i grønne bladgrønsager - tilhører en familie af stoffer kaldet carotenoider, hvoraf betacaroten er det mest kendte. Ligesom betacaroten er lutein en antioxidant, der beskytter vores celler mod skader forårsaget af farlige, naturligt forekommende kemiske stoffer kaldet frie radikaler.

Forsøg tyder nu på, at lutein spiller en vigtig rolle for beskyttelsen af vores øjne og syn. Stoffet virker på to måder - naturlig blokering af sollyset og neutralisering af frie radikaler.

Lutein Complex kapsler - praktisk, virksom, prisgunstig, uden syntetiske farve- og konserveringsstoffer!

Kilder
Lutein er ikke et essentielt næringsstof, men det fremmer måske et optimalt helbred. Grønne grønsager er den bedste kilde til lutein, specielt spinat, kål, romaine-salat, porrer og ærter. I modsætning til betacaroten findes der ikke meget lutein i gule og orange grønsager som f.eks. gulerødder.

Behandlingsmæssige doser
Man ved ikke, hvor meget lutein der skal til for at opnå en behandlingsmæssig virkning, men vurderingerne ligger mellem 5 og 30 mg pr. dag (se Sikkerhed herunder).

Videnskabelige beviser
De fleste (men dog ikke alle) observationsforsøg tyder på, at folk, der spiser fødevarer indeholdende lutein, har lavere risiko for at udvikle grå stær og måske også makulær degeneration - de to væsentligste årsager til synstab hos voksne. Desuden er der gode, teoretiske årsager til at tro, at lutein måske spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af synet.

Lutein er det primære pigment (farvestof) i midten af øjets linse - området med maksimal synsfølsomhed, også kaldet makula. Makulær degeneration er betegnelsen for skader på makula, en tilstand, der kan fører til alvorligt synstab. En af hovedårsagerne til makulær degeneration synes at være solskader på det følsomme væv. Lutein synes at fungere som naturlig solbeskyttelse ved at forhindre, at nethinden udsættes for for meget lys. Det er desuden en antioxidant, hvilket betyder, at det kan bekæmpe frie radikaler, som muligvis spiller en rolle i den makulære degeneration.

På basis af disse fakta gennemførte forskerne et dobbeltblind, placebo-kontrolleret forsøg med lutein. I forsøget deltog 90 personer med tør makula-degeneration i en periode på 12 måneder. Deltagerne fik hver dag enten lutein (10 mg), lutein plus andre antioxidanter og et multivitamin/-mineral-tilskud eller placebo. Ved forsøgets afslutning kunne man hos de deltagere, der havde taget lutein alene eller lutein sammen med andre næringsstoffer, iagttage en forbedring af synet, mens man ikke kunne se nogen ændringer i placebogruppen. Et senere forsøg kunne dog ikke finde nogen positiv virkning ved lutein, men i dette forsøg var dosis lavere (6 mg pr. dag), og det omfattede færre deltagere. Der er derfor behov for yderligere forsøg for at fastslå, om lutein rent faktisk har en positiv indvirkning på makulær degeneration.

Udover at beskytte makula kan lutein også medvirke til at beskytte øjets linse mod lysskader og dermed bremse udviklingen af grå stær. Et lille, to år langt dobbeltblind, placebokontrolleret forsøg fandt beviser for, at lutein kan forbedre synet hos personer, der allerede har udviklet grå stær.

Et forsøg med 225 voksne med retinitis pigmentosa viste, at fire år med dagligt tilskud af lutein og A-vitamin bremsede den hastighed, hvormed synet forsvandt i midten af det periferiske felt.

Sikkerhed
Selvom lutein indgår i en normal kost, findes der kun få data på stoffets sikkerhed, når det indtages som et koncentreret kosttilskud. Et forsøg fandt beviser på, at lutein er sikkert i doser op til den højest testede dosis på 10 mg pr. dag. En metaanalyse af andre beviser konkluderede, at lang tids indtagelse af lutein er sikkert ved en dosis på op til 20 mg pr. dag.

De maksimale, sikre doser for børn, gravide, ammende og personer med alvorlige lever- og nyresygdomme er ikke fastlagt.

Referencer:
Rosenthai JM, Kim J, de Monastario F, et al. Dose-ranging study of lutein supplementation in persons aged 60 years or older. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2006;47:5227-5233.
Bartlett HE, Eperjesi F. Effect of lutein and antioxidant dietary supplementation on contrast sensitivity in age-related macular disease: a randomized controlled trial. Eur J Clin Nutr. 31. januar 2007 [Publiceret online forud for trykning].
Berson EL, Rosner B, Sandberg MA. Clinical trial of lutein in patients with retinitis pigmentosa receiving vitamin A. Arch Ophthalmol. April 2010;128(4):403.
Mares-Perlman JA, Brady WE, Klein BE, et al. Diet and nuclear lens opacities. Am J Epidemiol. 1995;141:322-334.
Hankinson SE, Stampfer MJ, Seddon JM, et al. Nutrient intake and cataract extraction in women: a prospective study. BMJ. 1992;305:335-339.
Brown L. Rimm EB, Seddon JM, et al. A prospective study of carotenoid intake and risk of cataract extraction in US men. Am J Clin Nutr. 1999;70:517-521.
Chasan-Taber L, Willett WC, Weddon JM, et al. A prospective study of carotenoid and vitamin A intakes and risk of cataract extraction in US women. Am J Clin Nutr. 1999;70:509-516.
Landrum JT. Bone RA, Kilburn MD. The macular pigment: a possible role in protection from age-related macular degeneration. Adv Pharmacol. 1997;38:537-556.
Hammond BR Jr, Wooten BR, Snodderly DM. Density of the human crystalline lens is related to the macular pigment carotenoids, lutein and zeaxanthin. Optom Vis Sci. 1997;74:499-504. Mares-Perlman JA, Fisher AI, Klein R, et al. Lutein and zeaxanthin in the diet and serum and their relation to age-related maculopathy in the third National Health and Nutrition Examination Survey. A m J Epidemiol. 2001; 153:424-432.
Olmedilla B, Granado F, Blanco I, et al. Lutein, but not alpha-tocopherol, supplementation improves visual function in patients with age-related cataracts: a 2-y double-blind, placebo-controlled pilot study. Nutrition. 2003;19:21-24.
Richer S, Stiles W, Statkute L, et al. Double-masked, placebo-controlled, randomized trial of lutein and antioxidant supplementation in the intervention of atrophic age-related macular degeneration: the Veterans LAST study (Lutein Antioxidant Supplementation Trial). Optometry. 2004;75:216-30.
Shao A, Hathcock JN. Risk assessment for the carotenoids lutein and lycopene. Regul Toxicol Pharmacol. 2006;45:289-98.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012