Folkesundhed Sund kost og livsstil

Olivenolie kan reducere risikoen for hjerneblødning

Ældre, der spiser store mængder olivenolie, har en lavere risiko for hjerneblødning.

Olivenolie, som er en af de væsentligste ingredienser i middelhavskosten, er længe blevet tilskrevet en lang række sundhedsfremmende egenskaber, bl.a. lavere blodtryk og reduceret risiko for hjertesygdom.

Desuden har forskere evalueret sammenhængen mellem indtag af olivenolie og forekomst af hjerneblødning. I det primære forsøg indsamlede man data om olivenolieindtag fra 7.625 personer uden fortilfælde af hjerneblødning. I delforsøget evaluerede man oleinsyreindholdet i blodet hos 1.245 personer.

Efter en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 5,25 år havde man bekræftet 148 hjerneblødninger i det primære forsøg.

Efter justering af resultaterne for kostvariabler og andre risikofaktorer for hjerneblødning fandt forskerne en statistisk signifikant sammenhæng mellem et højt indtag af olivenolie og færre antal tilfælde af hjerneblødning. Man noterede, at personer, der indtog meget olivenolie, havde en 41 % lavere risiko for hjerneblødning i forhold til dem, der aldrig indtog olivenolie. Desuden havde personerne fra det sekundære forsøg med et højt oleinsyreindhold i blodet en 73 % lavere risiko for hjerneblødning sammenlignet med dem, der havde det laveste niveau.

Resultaterne er lovende, men der er behov for yderligere forskning for at bekræfte dem.

Olivenblade med det aktive stof oleuropein, der har indvirkning på risikoen for hjerneblødningLæs også
Olivenolie sænker blodtrykket
Olivenolie og hjertesygdomme
Olivenolie beskytter måske mod colitis ulcerosa
B6-vitamin og hjerneblødning
Olivenblade styrker immunforsvar og kredsløb
Olivir – et virus- og bakteriedræbende middel
Middelhavskost reducerer risikoen for tidlig død

Kilde 
Samieri C, Féart C, Proust-Lima C et al. Olive oil consumption, plasma oleic acid, and stroke incidence: The Three-City Study. Neurology 2011.