Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Medicin - er det den, der langsomt tager livet af dig?

Her i weekenden besøgte jeg en nær ven, som snart fylder 60.I løbet af de sidste måneder har hun klaget over, at hun er så træt, hendes gigt er blevet værre, og hun har influenzalignende symptomer. Jeg spurgte lidt nysgerrigt til, hvor meget lægeordineret medicin hun tager. Hun svarede: "Ikke mere end alle andre i min alder... du ved, når man bliver ældre, begynder tingene at falde fra hinanden".

Det viste sig, at skuffen ved siden af hendes seng var propfyldt med receptpligtig medicin mod stort set alt, hvad man kan forestille sig af lidelser: Propranolol (en beta-blokker, der bruges mod angina og uregelmæssig hjerterytme), Simvastatin (som sænker kolesterolspejlet), fluoxetin (mod depression), et NSAID-præparat (mod gigt) og adskillige smertestillende midler og aspirin, som hun tager hver dag ifølge lægens råd...

Jeg tabte underkæben! Prøv engang at tænke på alle de forskellige bivirkninger, denne stærke cocktail af medicin kan forårsage... Jeg tænker træthed, muskelsmerter, depression, hukommelsestab, nyresvigt og influenza-lignende symptomer - for bare at nævne nogle få... Og det er bare dem, der stammer fra statinerne!

Statiner til alle!
Efterhånden som kroppen ældes, er det kun naturligt, at vi ikke kan det samme, som da vi var yngre... og nogle gange udvikles der sygdom, som får os til at bukke under. Det er naturens gang.

Men jo mere jeg læser om lægemiddelgiganternes forsøg på at dominere markedet med deres medicin med alle dens bivirkninger, jo mere går det op for mig, at man går målrettet efter alle dem, der er fyldt 50 - simpelthen fordi de er mere sårbare og er begyndt at mærke tegnene på aldring.

I 2009 skrev professor Malcolm Law, en såkaldt 'medicinsk ekspert' i Britisk Medical Journal, at alle over 55 år skulle have statiner (nøjagtigt ligesom man ville tilbydes alle vaccine mod svineinfluenza).. . Og hvis jeg ikke husker meget galt, så er det aldrig blevet implementeret som en 'gylden' retningslinje for udlevering af disse skadelige præparater! Men nogle praktiserende læger i Storbritannien er begyndt at indføre en regel, der hedder 'statiner til alle over 55'. Men lad mig lige gentage, at dette IKKE følger sundhedsvæsnets retningslinjer.

At ældes med ynde
Da jeg sagde farvel til min veninde, som lå træt på sofaen med løbende næse og hæs stemme, spurgte jeg, om hun havde forhøjet kolesteroltal. Hendes svar overraskede mig ikke det mindste: "Nej, det er lige over fem, men lægen sagde, at jeg risikerer at få komplikationer, hvis jeg ikke sænker tallet nu. Og jeg må hellere lytte til ham, for han er jo eksperten".

Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, om hendes læge nogensinde havde snakket med hende om mulige interaktioner (og det er jo ikke utænkeligt med sådan en cocktail af lægeordineret medicin!) eller gjort hende opmærksom på, at hun vil kunne opleve en vis mængde bivirkninger... ELLER -vigtigst af alt - bedt hende om at tage co-enzym Q10 for at modgå bivirkningerne ved statiner (som fjerner dette vigtige næringsstof fra kroppen).

Hendes læge kunne også have anbefalet kosttilskud for at give hende et bedre helbred - f.eks. omega-3 fedtsyrer, der kunne hjælpe med til at holde hendes gigtsmerter i ave. Mit indtryk var, at lægen aldrig havde talt med hende om denne mulighed.

Her er en kommentar, som en af vores faste læsere har skrevet på The Cholesterol Truth. Gad vide, hvordan andre læger svarer, når deres patienter begynder at stille spørgsmålstegn ved den medicin, de ordinerer. Her er, hvad Pauline skrev:

"Jeg er en 71-årig kvinde med et højt kolesteroltal - 8,3. Ved den første test for et par år siden var det på 10,5, og det var et stort chok for min daværende læge... og det var det DÅRLIGE kolesterol. Jeg fik en statinkur, og i løbet af nogle få uger var min gigt blevet meget værre, og efter tre måneder sagde jeg høfligt til min læge, at jeg ikke havde tænkt mig at tage statinerne mere. Hun svarede: Nå, vil du da dø? Den bemærkning ignorerede jeg.

Jeg holder selv mit hjem, jeg går med hunden 1½ time hver dag, og jeg får af og til at vide, at jeg ligner en på 50. De fleste af de ældre, der bor i mit område, tager 17 piller om dagen - de er omvandrende zombier. Det vil jeg bare ikke. Hvis mit nummer bliver trukket ud, så er jeg jo alligevel væk - hvert år fra nu af er en velsignelse.

Jeg vil ikke tage statiner eller andre former for medicin - bortset fra et naturligt betændelseshæmmende middel baseret på 'yukka'-rod og humle. Dét virker. Så tak, dr. Briffa - dine artikler er meget interessante, og jeg vil fortsætte med at læse dem.

Pauline"

"Nå, vil du da dø?"... Det er ikke lige de ord, man forventer fra en læge, der jo egentlig skal lytte til sine patienters bekymringer. Indrømmet, Paulines kolesteroltal VAR meget højt, men hvad med at snakke om alternative muligheder for at holde hendes hjerte sundt?

Jeg troede, at lægerne grundlæggende gik ind for at behandle patienter og bruge medicin med det sigte ikke at skade nogen - men dér tog jeg så fejl...!

Læs også:
Kolesterol-normalisering - en lægelig naturløsning
Kolesterolsvindlen - lægemidler ubrugelige

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012