Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

D-vitamin - dit våben mod næsten alle sygdomme

Tilbage i 2008 fortalte vi om en omfattende gennemgang af de sundhedsmæssige egenskaber ved D-vitamin, foretaget af forskere fra International Agency for Research on Cancer i Lyon og European Institute of Oncology i Milano. Resultaterne af dette seks år lange forsøg viste, at personer, der tager tilskud af D-vitamin regelmæssigt, har en 7% lavere risiko for at dø (uanset årsag).

7% lyder måske ikke af så meget, men disse resultater giver helt afgjort endnu en god grund til at tage D-vitamin for at bevare sit gode helbred. Særligt, når man tænker på, at kroppens evne til at producere D-vitamin aftager med alderen, og at D-vitaminmangel hos ældre er relativt almindelig.

Det enestående super-vitamin
Siden 2008 er D-vitaminet blevet mere og mere populært, og man har afdækket flere og flere af dette fedtopløselige vitamins fantastiske egenskaber.

Det vigtige vitamin produceres, når huden udsættes for UV-bestråling fra sollys. Nogle få minutter i solen hver dag genererer nok D-vitamin til at beskytte mod adskillige sygdomme. Tidligere forsøg har vist, at D-vitaminer spiller en væsentlig rolle for beskyttelsen mod kræft, hjertesygdom og diabetes - lidelser, som står for 60-70% af alle dødsfald i den vestlige verden.

Faktisk er D-vitaminmangel også sat i forbindelse med forhøjet blodtryk, multipel sclerose, gigt, knogleskørhed, muskelsvaghed og rakitis (engelsk syge). Dette burde alene være nok til at sikre, at du sørger for at få nok D-vitamin, men hvis du har brug for lidt mere til at overbevise dig, så er her nogle flere rigtigt gode grunde, der illustrerer D-vitaminets sundhedsfremmende egenskaber:

  • Forkølelse og influenza: Amerikanske forskere fra Winthrop University Hospital i Mineola har påvist, at tilskud af D-vitamin til en gruppe frivillige reducerede antallet af forkølelser og influenzatilfælde med 70% i løbet af tre år. Ifølge forskerne stimulerer vitaminet det naturlige forsvar mod virus og bakterier.
  • Hjertesygdom: Et amerikansk forsøg foretaget ved University of California af tæt på 10.000 kvinder over 65 har vist, de kvinder, der tager D-vitamintilskud, har en 31% lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Tyske forskere ved Bonns universitet har fundet frem til, at patienter med kronisk hjertesvigt havde et lavere kropsindhold af D-vitamin.
  • Kræft: Forskere fra University of San Diego gennemgik 63 videnskabelige forsøg offentliggjort siden 1960'erne og konkluderede, at en daglig dosis på 1.000 I.E. (25 mcg) var nødvendig for at sikre D-vitaminniveauet. I American Journal of Public Health tilføjer de, at D-vitaminmangel kan være årsag til adskillige tusinde for tidlige dødsfald som følge af kræft i tyktarmen, brystet, æggestokkene osv. hvert år.
  • Diabetes: Forskere fulgte 12.000 børn født i årene 1966-97 og påviste, at de, der udviklede rakitis - et tegn på D-vitaminmangel - havde tre gange så stor risiko for at blive diabetikere som andre børn.
  • Multipel sclerose: Denne tilstand ses oftest i lande, der ligger langt fra ækvator. I det mørke Chicago er der større risiko end i det solrige Florida. Skotland har det højeste antal MS-patienter i verden. Et forsøg offentliggjort i 2004 i Journal of Epidemiology and Community Health tyder på, at personer, der opholder sig i solen, har lavere risiko for at udvikle MS end dem, der holder sig fra sollyset.
  • Autisme: John Cannell, psykiater og fortaler for indtagelse af D-vitamin, mener, at D-vitamin-mangel kan være én af årsagerne til eksplosionen i antallet af autister. Ifølge Cannell er der en forbindelse mellem det generelle råd om at undgå sollyset og dække sig til, som har lydt siden 80'erne, og det stigende antal autister. I lighed med Cannell siger dr. Richard Mills, forskningsdirektør ved National Autistic Society: "Der har været spekulationer om, hvorfor autisme er mere almindeligt på de nordlige breddegrader, som får mindre sollys, og man har overvejet en sammenhæng med rakitis - observationer, der støtter teorien".

Man kan bare ikke få nok...
D-vitamin er undtagelsen, når det gælder argumentet om, at man får vitaminer nok ved at spise en sund og velafbalanceret kost, for 90% af kroppens behov dækkes af den D-vitamin, der produceres, når sollyset rammer huden. Vi får kun en meget lille del fra kosten.

Desværre har den øgede brug af solcreme og det faktum, at vi bruger mindre tid udendørs, medvirket til, at mange af os nu mangler D-vitamin. I Storbritannien mangler én ud af syv voksne D-vitamin, fordi solen i vintermånederne knap nok har styrke nok til at hjælpe kroppen til at fremstille vitaminet naturligt... og ved forårstid lider 60% af den britiske befolkning af egentlig mangel (dvs. et blodindhold på under 30 ng/ml).

D-vitamin bliver i kroppen i ca. 60 dage. Derfor er det vigtigt at "fylde op" regelmæssigt. Den bedste måde er at tilbringe ca. 20 minutter to gange om ugen i solen, hvor du skal sørge for, at sollyset især rammer hænder, arme og ansigt.

I USA er den anbefalede kosttilskudsdosis 400 I. E. om dagen, men der findes ikke en anbefalet dagsdosis i Storbritannien. Nogle forskere mener, at 2.000 I. E. D-vitamin er nødvendigt for at fore­bygge sygdom.

Hvis du har behov for at tage D-vitamintilskud, er det bedst at tage D3-vitamin, som er den variant, der er tættest på den D-vitamin, kroppen danner naturligt.

NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste - når D3-vitamin skal være naturligt, prisgunstigt og virksomt!

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012