Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Svær overvægt skyld i flere kræfttilfælde blandt midaldrende

Svær overvægt, for meget alkohol og en tilværelse, der fortrinsvis udspiller sig på sofaen, har en del af skylden for den store stigning i antallet af kræfttilfælde blandt midaldrende, hedder det i en rapport fra Macmillan Cancer Support.

Antallet af 40-59-årige, der får stillet en kræftdiagnose, er steget med en femtedel i løbet af de seneste 30 år. Ifølge eksperterne er visse svulster, som tidligere kun sås blandt ældre, nu også udbredt blandt de yngre generationer. Hvert år får ca. 61.000 briter i 40'erne og 50'erne en kræftdiagnose, viser tal fra Cancer Research UK.

Antallet af tilfælde af prostatakræft blandt midaldrende mænd er steget til det sjettedobbelte i løbet af de sidste 30 år, og alene her stilles der 4.000 nye diagnoser om året. Det er den mest almindelige kræftsygdom hos mænd, og hver 9. risikerer at blive ramt af sygdommen på et tidspunkt i livet.

Blandt kvinder i 40'erne og 50'erne er antallet af brystkræfttilfælde steget med 60% i samme periode, og antallet af nye diagnoser ligger på 17.110 om året. Tal viser, at hver ottende kvinde vil udvikle sygdommen på et tidspunkt i livet.

Andre kræftformer, bl.a. i tarm, mave, nyrer, hals og mund, er også blevet mere almindelige blandt midaldrende, og mange har relation til fedme, mangel på motion og alkohol. Den eneste kræftform, der klart er faldet i de sidste 30 år, er lungekræft. Det skyldes, at antallet af rygere er faldet.

Nye tal viser, at fire ud af 10 briter - 42% - vil få stillet diagnosen kræft. Det er en stigning på 33% i løbet af et tiår.

Den opsigtsvækkende rapport fra Macmillan Cancer advarer om, at sundhedsvæsnet vil komme til at kæmpe med det stigende antal tilfælde - hvoraf mange skyldes en usund livsstil. Forskere har påvist, at fedtvæv hos stærkt overvægtige producerer hormoner som insulin og østrogen, som kan få svulster til at vokse. Alkohol menes at have en lignende virkning, og det samme gælder andre livsstilsfaktorer som mangel på motion og en kost, der indeholder store mængder rødt kød.

Eksperterne tilskynder de 40-50 årige til at holde bedre øje med mulige symptomer for at sikre, at sygdommen bliver diagnosticeret så tidligt som muligt. Sara Hiom, leder af Cancer Research UKs informationsafdeling, siger: "Vi ved, at man mindsker kræftrisikoen ved ikke at ryge, skære ned på alkoholforbruget, holde en sund vægt, dyrke motion og spise en sund og varieret kost. Men ofte er det nemmest at træffe de usunde valg, f.eks. at tage elevatoren frem for trapperne. Vi ved også, at hele forskellen med hensyn til at overleve kræft kan ligge i at handle på tegn og symptomer, tage imod tilbud om screening og få diagnosticeret og behandlet sygdommen så hurtigt som muligt".

Cancer Research UK understreger også, at stigningen i antallet af bryst- og prostatakræfttilfælde til dels skyldes bedre screening. Og takket være tidligere diagnoser og bedre behandlingsformer er prognosen for overlevelse fordoblet siden 1970'erne.

Men man advarer også om, at sundhedsvæsnet står over for en 'kæmpe udfordring' på grund af det hastigt stigende antal tilfælde. Mike Hobday fra Macmillan Cancer Support, siger: "Det er alarmerende, at antallet af kræfttilfælde blandt midaldrende mænd og kvinder er steget så drastisk i denne generation. Det er på tide, at sundhedsvæsnet indser, at kræft er en langsigtet lidelse, og at der er behov for at planlægge bedre service, så man kan hjælpe folk med at klare de langsigtede virkninger af sygdommen".

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012