Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kræft - kemoprævention i menneskets kost

Denne artikel gennemgår de såkaldt kemopræventive faktorer i menneskets kost - dvs. naturlige eller kemiske stoffer, der hindrer, hæmmer eller ændrer dannelsen af kræftceller. Man ved, at en kost, der omfatter store mængder grønsager, frugter og korn kan reducere risikoen for adskillige kræftformer, særligt kræft i tyktarmen. Grønsager og frugt vil desuden oftest reducere indtaget af fedt eller andre kalorieholdige fødevarer. En kaloriefattig kost har i sig selv vist sig at kunne reducere antallet af kræfttilfælde.

Frugt og grønt er fantastiske kilder til antioxidanter - næringsstoffer som C- og E-vitamin, beta-caroten og flavonoider, der fungerer som forsvarsmekanismer, der fjerner eller ødelægger frie radikaler. Korsblomstrede grønsager indeholder stofferne dithiolthioner, thiocyanater, isothiocyanater og sulforafan, som angiveligt har kræfthæmmende egenskaber. De synes at kunne stimulere produktionen af beskyttende enzymer som glutathion, som fjerner kræftfremkaldende stoffer. Andre indholdsstoffer i frugt og grønt, f.eks. polyfenol, folsyre, hemin, kalk, kostfibre og klorofyl kan måske øge de sundhedsfremmende egenskaber ved disse grønsager.

Fenolstoffer fra korn kan blokere virkningen af kræftfremkaldende stoffer ved at hæmme dannelsen af kræftfremkaldende metabolitter. Fenole antioxidanter har i forsøg vist sig at kunne reducere antallet af svulster og forstadier til svulster (læsioner), der er kemisk påført rotter. Andre kornstoffer, særligt lignaner, flavonoider og fytinsyre, er en del af forklaring på deres kemopræventive virkning.

Risikoen for åreforkalkning hos personer med for højt fedtindhold i kroppen kan mindskes med et kosttilskud af hørfrø (der indeholder alfa-linolensyre og fibre) eller brød med 10% hørfrø. Dette resulterer i en reduktion af det samlede kolesterolindhold og indholdet af LDL-kolesterol og en reduktion af blodpladernes sammenklumpning.

Flavonoider er polyfenole antioxidanter, der findes naturligt i frugt, grønt og drikke som te og vin. Mange af dem fjerner frie radikaler i deres egenskab af antioxidanter, kelerende stoffer og regulatorer af enzymatiske og andre biologiske funktioner. Fjernelse af frie radikaler er den flavonoid-mekanisme, man ved mest om. Det skal bemærkes, at den sundhedsfremmende virkning ved ginkgo biloba-ekstrakt er tilskrevet flavonoiderne myrecetin og quercetin.

Ud over sine antioxiderende egenskaber er curcumin kendt for at kunne reducere mængden af urinmutagener hos rygere og fremme de mekanismer, der øger afgiftningen. Curcumin har vist sig at hæmme kræft i både dannelses-, udviklings- og spredningsfasen. D-limonene, et naturligt indholdsstof i mange planter, specielt citronskal, dildolie og kommenolie, hæmmer dannelsen af brystsvulster påført dyr. Mekanismen bag dets kemopræventive aktivitet synes at være det afgiftende enzym glutathion-S-transferase.

Man har fundet effektive antioxidanter i krydderier som rosmarin, sesamfrø, oregano, chilipeber og ingefær. Sesam, dagliljer, grøn te, bambusskud, røde dadler og tang - naturlige fødevarer, der ofte anvendes i Kina - har vist sig at kunne reducere aflatoxin B1s evne til at gøre skade på arveanlæggene. Selen i saltform synes at være et af de få uorganiske, kemopræventive stoffer.

Isoflavoner og planteøstrogener i sojabønner kan være de aktive, svulsthæmmende stoffer, der sikrer et lavere antal tilfælde af brystkræft blandt kvinder i Stillehavsområdet. Genistein er et isoflavonoid, der findes i sojaprodukter, og som måske opnår sin kemopræventive virkning ved at påvirke dannelsen af nye blodkar til kræftsvulsterne.

Adskillige videnskabelige beviser understøtter hvidløgs kræfthæmmende virkning. Dets evne til at hæmme dannelsen af svulster skyldes, at det indeholder organiske svovlstoffer som diallylsulfid, diallyldisulfid og diallylpolysulfid, thiosulfmat, sulfoxid og S-allylcystein. Hvidløgspulver kan også sænke blodtrykket og serumindholdet af triglycerider og kolesterol. I ét forsøg kunne hvidløgspulver i 3 x 300 mg tabletter om dagen reducere LDL-kolesterolindholdet med 11%, mens HDL-kolesterolindholdet forblev uændret. Et andet stof i hvidløg, ajoen, har vist sig at kunne reducere blodpladernes sammenklumpning og hæmme reaktioner fra kendte agonister.

Visse indholdsstoffer i te, særligt grøn te, er ikke kun antimutagene, men også kræfthæmmende. Grøn te har vist sig at kunne beskytte mod lungesvulstdannelse hos mus fremkaldt af tobaksspecifik nitrosamin. Grøn te har en positiv virkning på serumindholdet af kolesterol og fedtstoffer og på blodtrykket.

Kaffe synes at indeholde både mutagener og stoffer, der har antimutagene egenskaber. Nogle af disse stoffer er klorogensyre, gallinsyre, kahweol og carestol.

Mange fenole flavonoider i rødvin har en stærk antioxiderende virkning. De fenole stoffer i rødvin omfatter catechiner, epicatechin, quercetin, resveratrol, anthocyaniner og procyanidiner. Rødvinsekstrakt har vist sig at kunne hæmme iltningen af LDL-kolesterol.

Antioxiderende vitaminer er C- og E-vitamin og beta-caroten. Selen stimulerer enzymet glutathion-peroxidase, som synes at have kræfthæmmende egenskaber. Det skal bemærkes, at efter nogle forskeres mening er der tilstrækkeligt med videnskabelige beviser fra en række små, kliniske forsøg med mennesker til at udmelde generelle anbefalinger om antioxidanter som C- og E-vitamin, beta-caroten og selen i forhold til kosttilskud. Det er stadig ikke klart belyst, om regelmæssige dagsdoser af antioxidanter kun er tilstrækkeligt til at undgå at komme i underskud, og om der er behov for langt større doser for at opnå en beskyttende virkning mod kræft og andre kroniske sygdomme.

Økonomiske faktorer kan fremme udnyttelsen af visse antioxidanter, efterhånden som antallet af kræfttilfælde øges, hvis man kan påvise, at kroniske sygdomme som grå stær, kredsløbssygdom og visse former for kræft kan forebygges ved indtagelse af regelmæssige tilskud af antioxidanter.

Omkostningerne til at give den brede befolkning et tilskud af antioxidanter ville være langt lavere og mere hensigtsmæssige end at behandle sygdommene. Et eksempel: Omkostningerne til operationer for grå stær i USA udgør 4 mia. dollars om året og er den største udgiftspost for Medicare. Men forsøg har vist, at C-vitamin kan forebygge dannelsen af grå stær. Den samlede pris i USA for kræftsygdomme anslås at være over 100 mia. dollars i 1990. I Canada lå omkostningerne til kredsløbssygdomme i 1986 på 16,8 mia. dollars - kræft udgjorde 9,1 mia.

Der er stadig en del diskussion om, hvorvidt man skal berige almindelige fødevarer med specifikke kemopræventive stoffer. Men allerede inden der udstikkes generelle anbefalinger, synes det at stå klart, at man kan opnå store sundhedsmæssige fordele for en stor del af befolkningen ved at øge det daglige indtag af frugt og grønt.

Læs også:
ORAC-MAX 21 - praktisk hjælp til mere frugt og grønt - hver dag
ORAC-MAX 21 - en hjælp til alle, der ikke spiser nok frugt og grønt
Forstå ORAC - og antioxidant-værdier

Kilde: Stavric, Bozidar. Role of Chemopreventers in Human Diet. Biochemistry, 1994;27(5):319-332.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012