Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sundhedsanprisninger - et angreb på ytringsfriheden?

De amerikanske sundhedsmyndigheder står over for en række sagsanlæg over reglerne for sundheds-anprisninger. Sager, som sagsøgerne ifølge de fleste kloge hoveder ikke har en chance for at vinde -men de stiller store spørgsmålstegn ved, hvordan man må mærke sunde fødevarer og samtidig bevare ytringsfriheden. Dette er et globalt problem.

Søgsmålene går på, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) ikke overholder den amerikanske forfatnings "First Amendment" og dets principper om ytringsfrihed - principper, der har været anvendt som grundlag for en lang række retssager i løbet af de sidste 10 år.

FDA anklages for at bryde loven med henvisning til sager, som grundlæggende bekræfter, at virksomheder skal have mulighed for at anprise deres produkter på en ikke-vildledende måde, selvom de videnskabelige beviser ikke er entydige og afgørende.

Regler, der kræver, at man tilføjer så mange negative begrænsninger til individuelle anprisninger, at de bliver handelsmæssigt ubrugelige, begrænser ytringsfriheden og er derfor i strid med forfatningen. Sådan lyder det i afgørelsen på Pearson v. Shalala fra 1999 og flere efterfølgende sager.

Eller som Jonathan Emord, den advokat, der fører sager på vegne af en række amerikanske grupperinger, og som var involveret i Pearson v. Shalala, siger: FDA optræder som "en slyngel", der ikke overholder den skrevne lov.

FDA hævder, at man blot udlægger de tilgængelige data og derfor godkender anprisninger som denne: "To små forsøg tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for prostatakræft. Men fire større og tre små forsøg viser, at risikoen ikke reduceres. På basis af disse forsøg konkluderer FDA, at det er højst usandsynligt, at selentilskud reducerer risikoen for prostatakræft". Man tager her ikke hensyn til betydningen af forurening, alder, vægt, spisevaner, rygning, evt. operationer, medicinforbrug eller motion.

Nye fødevarer, nye anprisninger, nye regler
Det, det drejer sig om, er kommunikation af videnskabelige beviser for fødevarer, der siges at have særlige sundhedsmæssige fordele. Der findes masser af 'funktionelle' produkter - lige fra dem, der hævdes at være kilden til evig ungdom, til cola-produkter in spe, som hyldes for deres energigivende egenskaber. Og myndigheder verden over er nu ved at rive sig i håret over det nye marked af meget raffinerede, berigede fødevarer.

Det er meningen, at loven skal sortere kvaksalverne fra de seriøse producenter af sundhedsfremmende produkter - men skellet mellem de to grupper er ikke altid tydeligt.

Hvis produkt X har Y virkning, når det indtages på en bestemt måde, hvor meget videnskabelig dokumentation skal der så til, for at det er nok? Eller hvordan skal man påvise, at et produkt fremmer velværet frem for at forebygge sygdom?

Hvilken form for videnskabeligt bevis er det bedste, og hvordan kan man bedst kommunikere det til forbrugerne på en måde, som kan forstås af folk uden en doktorgrad i molekylærbiologi?

Som det gælder for nanoteknologiske produkter og génmodificerede fødevarer, forsøger man ved hjælp af love at holde trit med den teknologiske udvikling for at beskytte den brede forbrugermasses bedste interesser, men de nye områder gør implementeringen vanskelig.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012