B9-vitamin (Folsyre)

Folsyre: Det stille vitamin

Folsyre er det stille vitamin – det, du næsten aldrig hører noget om. Og det er bestemt heller ikke noget glamourøst kosttilskud. Men uden denne slider, som man opdagede for lige godt 80 år siden, ville kroppen hurtigt holde op med at fungere korrekt. Uden folsyre ville vi bukke under for masser af sygdomme og lidelser. Og i modsætning til nogle næringsstoffer, som skal indtages i milligram, skal vi blot bruge nogle få mikrogram af denne undselige stjerne på næringshimlen – og de få mikrogram kan betyde hele forskellen mellem et godt og et dårligt helbred.

Mange steder i verden er folsyre det vitamin, befolkningen oftest mangler. De ydre symptomer er apati, depression, angst, udmattethed, søvnløshed, hukommelsesbesvær, øm og rød tunge og fordøjelsesproblemer. Det vandopløselige B-vitamin folsyre blev opdaget i slutningen af 1930’erne og fik sit navn i 1941, fordi stoffet i første omgang blev opdaget i spinat, en grøn bladgrønsag, som på engelsk refereres til som “foliage” (bladhang).

Folsyre er et uundværligt biologisk støttevitamin, der hjælper andre essentielle næringsstoffer, så kroppens stofskifteprocesser fungerer gnidningsløst. Det afværger kredsløbssygdomme ved at reducere indholdet af den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Som “hjerneføde” medvirker det til dannelse af neurotransmittere, der kontrollerer følelser og tankeprocesser. Immunforsvaret bruger folsyre til at “opruste”. Produktionen af energi fra den mad, vi spiser, er også afhængig af folsyre.

Og det er et must for dannelsen af raske blodlegemer. Antallet af tilfælde af neuralrørsdefekter hos nyfødte reduceres betragteligt med indtagelse af folsyre. Det øger kræftforebyggelsen ved at optimere produktion og reparation af genetisk korrekt DNA og reducerer risikoen for leddegigt, depression, angst og celleforandringer i livmoderhalsen. Folsyre fremmer sundt tandkød og forebygger tandkødssygdomme. Desuden kan meget smertefuld podagra kontrolleres med folsyre. Endnu vigtigere er det, at folsyre indgår i dannelse, reparation og beskyttelse af DNA, kroppens genetiske modelmolekyler.

Folsyre udfylder det ernæringsmæssige hul, mange mennesker har. For nogle få øre om dagen kan man med et kosttilskud og folsyreholdige fødevarer skrue op for energien i både krop og sjæl.

Folsyre: Det stille vitaminFolsyre og hjertesygdom

Hjerteanfald og hjerneblødninger koster hvert år mere end én million amerikanere livet. Hundredtusinder bliver ramt af andre former for kredsløbssygdomme. Typisk opdages hjertesygdom ikke, men får lov at udvikle sig i stilhed – uanset om man har forhøjet kolesteroltal eller ej. Det må betyde, at der er en anden årsag. Homocystein – den stille kredsløbsdræber, der anses for at være en stor, uafhængig risikofaktor for hjertesygdom – ødelægger indersiderne af arterievæggene. Den gode nyhed er, at denne udvikling hurtigt kan bremses med vidundervitaminet folsyre.

Folsyre og DNA

Det er svært at forestille sig noget mere afgørende for dannelse og vedligeholdelse af liv end DNA. Vores arveanlæg kontrollerer alt omkring os – fra formen på vores ører til vores intellektuelle evner, vores adfærd og vores personlighed. Hvordan vi bekæmper sygdomme, og hvor længe vi lever, afhænger også af vores DNA. Og helt centralt i dette kompleks af genetiske processer er folsyre. Vi har brug for en vis mængde folsyre til vores genetiske opbygning – og hvis vi mangler folsyre, eller får for lidt af det, går det galt i den genetiske proces.

Neuralrørsdefekter hos nyfødte

Hvert år fødes tusindvis af børn med neuralrørsdefekter – og de kan direkte tilskrives folsyremangel hos moderen, primært i hjerne og neuralrør før og under graviditeten (særligt i første trimester). For alle kvinder i den fødedygtige alder er det derfor af afgørende betydning at tage et dagligt tilskud af folsyre på 400-800 mikrogram sammen med en kost, der omfatter folsyreholdige fødevarer.

Styrket immunforsvar

Vores immunforsvar – kroppens første forsvarslinje mod sygdom – har stort behov for folsyre til at producere hvide blodlegemer. Får man ikke nok, vil thymuskirtel og lymfeknuder svinde ind og immunforsvaret producere for få hvide blodlegemer. Den anbefalede dagsdosis er 800 mikrogram.

Mental sundhed

Folsyre er altafgørende for en velafbalanceret kemisk sammensætning i hjernen og for at sikre, at neurotransmitterne fungerer præcis, som de skal. Folsyre synes at have en stærkt antidepressiv indvirkning på hjernen ved at øge indholdet af SAMe (S-adenosylmethionin), der øger indholdet af det beroligende stof serotonin. Mod klinisk depression anbefales en dagsdosis på 800 mikrogram.

Kræft

Ved kræftsygdom er DNA “gået amok”, og cellerne er muteret. Én teori går på, at kronisk folsyremangel resulterer i ændring af p53-genet, en mutation, som efter al sandsynlighed forårsager kræft. Daglige doser på 1.200-2.000 mikrogram anbefales til alle – undtagen personer, der tager methotrexat (et gigtmiddel).

Podagra

Gigtformen podagra opstår, når for meget urinsyre danner krystaller, der sætter sig i led, sener, nyrer og andre væv og forårsager inflammation og smerter. Alkohol og fødevarer med et højt purin-indhold (indmad, ansjoser, asparges og spinat) er de store syndere. Massive mængder af folsyre, der er sikkert i doser på helt op til 10-40 mg pr. dag, har vist sig at være mere effektivt end lægemidlet allopurinol, som traditionelt anvendes mod podagra.

Crohns og tarmbetændelse

Blandt patienter med Crohns syge eller tarmbetændelse lider hhv. 25 og 64 % af folsyremangel. Denne mangel ændrer strukturen i de særlige celler i tarmvæggens slimhinde og gør, at væsentlige næringsstoffer optages dårligere. Dagsdoser på 800-1.200 mikrogram anbefales.

Sygdom i livmoderhalsen

De celleforandringer i livmoderhalsen, der rammer mange kvinder, anses generelt af gynækologer for at være en læsion, der bliver et forstadie til kræft i livmoderhalsen, hvis det ikke behandles. Celleskrab vil blive forbedret eller helt normale efter folsyretilskud i store doser på 10 mg pr. dag.

Anæmi

Klassisk anæmi, som ofte diagnosticeres, når de primære symptomer er bleghed og lammende træthed, opstår, når blodet har et meget lavt indhold af røde blodlegemer eller for lidt hæmoglobin. Den rigtige form for folsyre skal være til stede til at producere røde blodlegemer og til at hjælpe kroppen til at danne nye celler hurtigt. Anbefalingen her lyder på 800-1.200 mikrogram tre gange dagligt.

Høretab

28 mio. amerikanere lider afhøretab. Et forsøg fra 1999 viste, at personer med dårlig hørelse havde et signifikant lavere indhold af folsyre, hvilket førte til et øget homocystein-indhold, som igen har en negativ indvirkning på kredsløbet. Dette tyder på, at et øget folsyreindtag kan forbedre hørelsen. Daglige doser på 800 mikrogram anbefales.

Hvor ER den folsyre så?

Nogle af de fødevarer, der indeholder pæne eller store mængder af folsyre, er: Friske citrusfrugter og -safter, grønne bladgrønsager, nødder, berigede kornprodukter, laks, fuldkorn, boghvede, rødbeder, hvedekim og gær.

Retningslinjer for dosering til specifikke formål er individuelle, og man kan ikke angive én dosis, der passer til alle. Faktorer som alder, køn, sygehistorie, nuværende helbred, behov, mål for forebyggelse eller behandling er afgørende for, hvor meget folsyre man skal indtage. Folsyre fra fødevarer optages let, og folsyretilskud i syntetisk form er også meget let optageligt. De fleste folsyretilskud indeholder 400 mikrogram, og denne mængde findes også i de fleste multivitaminpræparater.

Folsyre: Det stille vitaminLæs også
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Folsyre kan reducere indholdet af homocystein i blodet
Folsyre sænker risikoen for tarmkræft med 19 %
Folsyre til vordende mødre
Brystkræft, alkohol og folsyre
For lidt folsyre kan øge risikoen for depression

Kilde
Bushkin G og E. FAQs – All About Green Foods og FAQs – All About Folic Acid, Avery, 1999.