Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alger

Alger er simple, mikroskopiske organismer, der vokser i store mængder vand og indeholder en stor mængde næringsstoffer.

Chlorella
I Japan er Chlorella pyrenoidosa, en enkeltcellet, grøn ferskvandsalge, mere populær som kosttil­skud end C-vitamin. Anslået 5 mio. mennesker indtager denne medicinske alge dagligt. Chlorella indeholder 60% protein, herunder alle de essentielle aminosyrer, og store mængder af A-vitamin og klorofyl. Det er dette høje indhold af klorofyl (mere klorofyl pr. gram end alle andre planter), som man­ge forskere og entusiastiske brugere tilskriver dens bredspektrede sundhedsfremmende egenskaber (som er gennemtestede af japanske forskere), men nye forskningsresultater fra Japan tyder på, at chlorellas hemmelighed måske er en helt anden, nemlig dens indhold af albumin.

Albumin frigives kontinuerligt fra leveren, og det er det protein, der er mest af i vores blod, hvor det fungerer som en væsentlig, naturlig antioxidant, der bidrager med anslået 80% af alle neutralise­rende aktiviteter mod frie radikaler, som ellers ville beskadige celler og væv. Stoffet transporterer vigtige næringsstoffer og afgifter de væsker, der er mellem cellerne i bindevævet. Men vigtigst af alt har mindst 38 videnskabelige forsøg påvist en stærk sammenhæng mellem et højt blodindhold af af albumin og længere levetid for cellerne. "Disse resultater", lyder det fra Tim Sara, direktør for Nature's Balance, en stor amerikanske leverandør af chlorella, "bekræfter, at serumindholdet af al­bumin er en ekstremt nøjagtig indikator for generel helbredstilstand, og at man kan konstatere, at et lavt albuminindhold i blodet hænger sammen med udviklingen af stort set alle ikke-arvelige, degenerative sygdomme, herunder kræft og kredsløbslidelser".

Forbindelsen til chlorella er enkel, fortsætter Sara, der fandt frem til den i de japanske data. En ræk­ke forsøg med rotter har påvist, at tilskud af chlorella øger albuminindholdet med 16-21%. Andre forsøg viser, at ud af 50 Alzheimer-patienter i alderen 70-90 år, som fik 6 gram chlorella i en periode på seks måneder, oplevede 68% mindst 30% forbedring. Både den videnskabelige dokumentation og pålidelige patientberetninger tyder på, at chlorella effektivt medvirker til at reducere symptomerne på adskillige kræfttyper, diabetes, lavt blodsukker, ledegigt, AIDS, bugspytkirtel, mavesår, virus-og bakterieinfektioner, anæmi og multipel sclerose. "Chlorella er ikke en kur mod alting", siger Sara, "men det er albumin".

Chlorella indeholder mere end 20 forskellige vitaminer og mineraler og 19 aminosyrer, herunder store koncentrationer af lysin, som hjælper mod virus i forbindelse med kræft (f.eks. leukæmi og kræft i livmoderhalsen). Chlorella anvendes ofte i kombination med andre 'grønne fødevarer', f.eks. spirulina og byg- og hvedegræs, der har lignende egenskaber. Japanske forskere har udført omfat­tende forsøg med chlorellas svulsthæmmende egenskaber, der har vist sig meget lovende til behand­ling af leukæmi og brystkræft. Indiske forskere gav for nylig spirulina, en blågrøn alge, til 44 per­soner, som havde læsioner i munden (forstadier til kræft) af at tygge tobak. Efter et år forsvandt læ­sionerne hos 20 af dem, der spiste alger, og hos 5 andre kunne man påvise signifikante forbedringer.

Tang og andre produkter fra havet
Marine alger, tang osv. har stærkt kræfthæmmende aktivitet. Svulstvæksten hos mus med påført sarkom blev hæmmet med 89-95%, når de fik en form for tang kaldet kombu. Generelt forsvandt svulsterne fuldstændigt hos mere end halvdelen af musene i hver af de behandlede grupper. Andre dyreforsøg har vist, at en kost indeholdende 5% kombu i signifikant grad forsinkede udviklingen af brystkræft (carcinom). Man har fremsat teorier om, at tang kan være en stor del af forklaringen på det lave antal tilfælde af visse kræftformer i Japan, hvor tang og andre havprodukter udgør ca. 5% af en kvindes samlede fødevareindtag. I gennemsnit har japanske kvinder 3-9 gange sjældnere brystkræft sammenlignet med amerikanske.

Forskere ved McGill University i Canada har fundet frem til, at de mest almindelige, spiselige for­mer for tang, herunder kelp og kombu, indeholder et stof ved navn natriumalginat, som kan reduce­re mængden af radioaktivt strontium, der optages gennem tarmen, med 50-80%. Ifølge forskerne kan havalger måske "medvirke til at forebygge optagelsen af radioaktive produkter ved atomar fission" og kan derfor måske bruges som naturligt afgiftningsmiddel.

Chlorella som afgiftningsmiddel
Chlorella anses for at være et førsteklasses afgiftningsmiddel, som er i stand til at fjerne alkohol fra leveren og tungmetaller (f.eks. cadmium og måske også kviksølv) samt visse pesticider, insektmid­ler og polyklorbifenyler (PCB) fra kroppens væv. Et japansk forsøg har vist, at 4-6 g chlorella inden indtagelse af alkohol kan forebygge tømmermænd 96% af tiden - selv efter en aften, hvor man har drukket tæt. Chlorella kan også optage toksiner fra tarmene, medvirke til at afhjælpe kronisk for­stoppelse, ændre bakteriefloraen i tarmen i positiv retning og fjerne tarmluft. Desuden er det effek­tivt til at hele sår - både små og store.

 

 Grøn Chlorella & Blæretang kapsler
- to naturlige, prisgunstige og virksomme kosttilskud!

Referencer:
Greater Health and Longevity: Chlorella, the Green Algae Superfood, May be the Answer. Alterna­tive Medicine Digest 12 (1996), 56.
Wilner J. Suggested Nutritional Supplements: Algae. The Cancer Solution (Boca Raton, FL: Peltec Publishing, 1994).
Beim A. Algae May Curb Mouth Cancer. American Health (juni 1996), 29.
Yamamoto I et al. Antitumor Effect of Seaweeds. Japanese Journal of Experimental Medicine 47:3 (1977), 1233-140.
Teas J et al. Dietary Seaweed (Laminaria) and Mammary Carcinogenesis in Rats. Cancer Research 44:7 (1984), 2758.
Hirayama T. Changing Patterns of Cancer in Japan. Origins of Cancer in Humans, redigeret af Hiatt HH et al. (Cold Spring Harbor, NY: Cold Spring Harbor Laboratory, 1977), 55-75.
Tanaka Y et al. Studies on Inhibition of Intestinal Absorption of Radioactive Strontium. Canadian Medical Association Journal 99 (1968), 169-175.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012