Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Grønsager, frugt og kræftforebyggelse - en oversigt

I en gennemgang af den videnskabelige litteratur vedr. sammenhængen mellem indtagelse af frugt og grønt og risikoen for at udvikle kræft opsummeres resultaterne fra 206 epidemiologiske forsøg på mennesker og 22 dyreforsøg [1].

Beviserne for en beskyttende virkning ved indtagelse af mere frugt og grønt er konsistente for kræft i mave, spiserør, lunger, mundhule og svælg, endometrium, bugspytkirtel og tyktarm. De grønsager, der oftest viser en kræfthæmmende virkning, er råkost, efterfulgt af løgplanter, gulerødder, grønne grønsager, korsblomstrede grønsager og tomater.

Rapporten gennemgår også kort stoffer, der findes i grønsager og frugt, og som kan medvirke til at beskytte mod kræft, samt deres virkemekanismer: Dithiolthioner, isothiocyanater, indol-3-carbinol, allium-stoffer, isoflavoner, protease-hæmmere, saponiner, plantesteroler, inositol hexafosfat, C-vi-tamin, D-limonen, lutein, folsyre, beta-caroten, lycopen, selen, E-vitamin, flavonoider og kostfibre.

Desuden omtales det nuværende frugt- og grøntindtag, som i gennemsnit ligger på 3,4 portioner om dagen, og de potentielle ikke-kræftrelaterede virkninger af at spise mere frugt og grønt, bl.a effekten på kredsløbssygdom, diabetes, hjerneblødning, fedme, divertikulose (udposninger på tarmen) og grå stær.

Endelig indeholder analysen argumenter, som kostvejledere kan anvende ved rådgivning af deres klienter om øget frugt- og grøntindtag.

[1] Steinmetz KA, Potter JD. Vegetables, fruit, and cancer prevention: a review. J Am Diet Assoc, okt. 1996;96(10):1027-39 - http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8841165

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012