Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Niacin - vejen til et sundt hjerte

Nogle gange kan de enkleste løsninger ligge lige for næsen af os. Vidste du f.eks., at vitaminet niacin kan medvirke til at holde blodets kolesterol i balance, så man får et sundere hjerte og lever længere? I det seneste årti har hundredvis af forsøg i detaljer beskrevet fordelene ved de forskellige vitaminer og kosttilskud, men niacin er et af de allermest udforskede. Begrundelsen for de mange kliniske forsøg med mennesker er, at niacin var det første stof af mange, der markerede sig som værende effektivt til at holde hjertet sundt og kolesterolspejlet i balance. De videnskabelige data, der påviser en forbindelse mellem niacin og et sundt kolesterolspejl, er overvældende.

Hvad er niacin?
Niacin er det forkortede navn for nikotinsyre. Niacin og niacinamid, som samlet går under betegnelsen nikotinater eller B3-vitamin, spiller en vigtig rolle for protein-, energi- og fedtstofskiftet.

Som fødevare- og kosttilskudsingrediens fungerer niacin og niacinamid ens. Traditionelt anvendes niacin til at berige fødevarer som mel, ris og morgenmadsprodukter. Niacinamid anvendes oftere i tilskud og multivitaminer. Begge former for B3-vitamin er meget udforsket med hensyn til sikkerhed og virkning, men det er kun niacin, der har vist sig at kunne påvirke kolesterolspejlet.

Fysiologisk optages niacin let og effektivt som tilskud i mængder på 30-100 mg/dag og farmakologiske doser på 1-3 g/dag. Niacin er et vandopløseligt B-vitamin, så den mængde, kroppen ikke kan udnytte, udskilles med urinen, hvorfor skadevirkninger er sjældne. Som næringsstof anses niacin for at være essentielt, men til bekæmpelse af forhøjet kolesteroltal kan det være det mest overset kosttilskud, der findes.

Kolesterol og sygdomme i hjertets kranspulsårer
Forhøjet kolesteroltal (total) eller blodfedtprofil er længe blevet identificeret som de vigtigste tegn på sygdomme i hjertets kranspulsårer. I 1970'erne definerede de forskere, der deltog i langtidsforsøget Framingham Heart Study et usundt kolesterolspejl som en af de førende årsager til sygdom i kranspulsårerne. Framingham-forskerne beskrev i detaljer forholdet mellem kolesterol og et sundt hjerte ved at undersøge, hvilke blodproteinfaktorer der transporterer kolesterol og andre lipider.

En persons blodfedt består primært af kolesterol og triglycerider. Det samlede kolesteroltal består af LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). I 1977 beskrev Framingham-forskerne virkningen af LDL ("godt" kolesterol) og HDL ("dårligt" kolesterol). LDL-kolesterol bevæger sig med blodstrømmen og aflejres gradvis i arterievæggene. En ophobning af disse aflejringer, kaldet plak, vil i sidste ende gøre arterierne snævrere og begrænse blodstrømmen til hjertet. Den begrænsede blodstrøm, som disse aflejringer forårsager, anses for at være en essentiel, medvirkende faktor til sygdomme i kranspulsårerne og hjerteanfald.

De fleste anerkender, at et højt samlet kolesteroltal er usundt og bør overvåges eller behandles af en læge. Forskerne har diskuteret kolesteroltyper siden 1950'erne, men den klart negative virkning ved LDL dominerede meget af den tidlige kolesterolforskning og -diskussion. I 1988 påviste Framingham-forskerne, at et højt indhold af HDL rent faktisk var gavnligt. HDL fjerner plak og reducerer dermed virkningen af LDL og sænker risikoen for hjertesygdom og dødsfald.

På trods af alle disse forsøg var HDL stort set overset af sundhedsmyndighederne indtil 1993. Her offentliggjorde NCEP (National Cholesterol Education Program), der udsprang fra National Insti­tute of Health, en ny retningslinje for sikre grænser for samlet kolesterol, LDL og triglycerider, men denne gang inkluderede man også de sunde værdier for HDL.

I 1999 reviderede NCEP retningslinjen fra 1993. Nu sænkede man målet for samlet kolesteroltal til at under 200 mg/dl og et svagt forhøjet niveau til mellem 200 og 239. Over 239 anså man niveauet for at være en risikofaktor for hjertesygdom. Desuden satte man en ny retningslinje for LDL op til mellem 130 og 160 mg/dl og derover. HDL-niveauet blev justeret i forhold til 1993-retningslinjen, så man fik indregnet den øgede viden om den positive virkning. Disse nye retningslinjer sagde, at et HDL-indhold under 40 mg/dl var farligt lavt, og at et niveau over 60 mg/dl er optimalt. Man pointerede, at et højt HDL-niveau faktisk kan modvirke andre risikofaktorer, og et lavt HDL-indhold kan øge personens risiko for hjertesygdom - også selvom LDL og det samlede kolesteroltal er normalt.

Ved at sænke risikoniveauet for samlet kolesterol og LDL og påvise et farligt lavt HDL-niveau kan de reviderede retningslinjer i høj grad have øget antallet af mennesker, der måske har brug for hjælp til at opretholde et normalt kolesterolniveau. NCEP vurderer temmelig konservativt, at antallet af personer med et suboptimalt niveau vil stige fra ca. 13 mio. til 39 mio. i 2005. Andre grupper vurderer, at et endnu større antal amerikanere vil få et unormalt kolesterolniveau, og advarer om, at kun en lille procentdel af disse mennesker vil kende risikoen og søge hjælp.

Niacin for et sundt hjerte
Den gode nyhed er, at niacin er blandt de mest effektive behandlingsformer for en usund kolesterol-profil. Det opdagede man på Mayo Clinic i 1956. Næstefter kost og motion er der kun meget få muligheder, der er lige så effektive og billige som niacin.

Niacin er unikt, fordi det spiller en dobbeltrolle ved konsistent at reducere LDL-mængden og øge HDL-mængden. Mange produkter kan reducere LDL, men for personer, der samtidig har et lavt indhold af HDL, er der kun få muligheder. Niacin har vist sig at være effektiv som monoterapi eller i kombination med receptpligtig medicin som statiner, resiner og fibrater. Kontrollerede kliniske forsøg, hvor niacin-monoterapi blev nøje overvåget, har konsistent vist tocifrede forøgelser af HDL-indholdet i kroppen - og i nogle tilfælde, hvor HDL-niveauet var meget lavt, helt op til 45%. I lignende monoterapiforsøg påviste man desuden fald i LDL på helt op mod 54%. I kombination med statiner udviste niacin yderligere tocifrede forbedringer i HDL og fald i LDL.

Niacin og blussen
En hyppig og noget irriterende reaktion ved niacin er blussen (fysisk fornemmelse af varme, prikken og rødme i huden). Den kan opstå, når man begynder at tage niacin-tilskud, og er et direkte resultat af øget blodcirkulation som følge af udvidelse af blodkarrene nær hudens overflade. Blussen ses kun sjældent i de mængder, der findes i de fleste multivitamintabletter, men er mere almindelig ved højere doser. En person, der starter med ½-1 g ren niacin om dagen (ikke depot) kan opleve denne fornemmelse i de første 7-10 dage med tilskud.

Det er ikke farligt og udgør ikke på langt sigt nogen helbredrisiko, og fornemmelsen går helt væk i løbet af ca. 30 minutter. Intensiteten varierer fra person til person, men de fleste, der holder sig til en bestemt rutine, vil stort set ikke opleve blussen efter en uges tid. For at modvirke intensiteten i denne blussen kan man forsøge med en almindelig aspirin (325 mg) eller børneaspirin (81 mg) hver dag mindst 20-30 minutter inden indtagelse af niacin. Andre måder at reducere blusseriet på er at tage niacin lige før sengetid eller undgå at drikke alkohol eller varme drikke inden indtagelse.

Desuden har man lanceret flere produkter, der kan modgå denne blussen, bl.a. depottabletter af ren niacin. Disse produkter findes som håndkøbspræparater og i farmaceutiske niacinprodukter, der anvendes af læger til behandling af forhøjet kolesterol. På forskellig vis kan disse produkter frigive niacin til gradvis optagelse. Uanset hvilken type præparat man vælger, er det vigtigt at tjekke, at produktet ER niacin eller nikotinsyre, hvis målet er at sænke kolesteroltallet. Nogle af de produkter, der markedsføres som "ikke blussende" niacin, kan faktisk være et helt anderledes molekyle. Inositol-hexinikotinat er et eksempel på et sådant produkt. Disse produkter har ikke gennemgået de samme omfattende kliniske forsøg som nikotinsyre.

Niacinamid anvendes ofte i kosttilskud og multivitaminer, fordi det ikke har en blussende virkning. Niacinamid er fremragende til kosttilskud, men det spiller ikke nogen rolle for et sundt hjerte.

Resumé
Et unormalt kolesterolniveau er blevet påvist som en medvirkende faktor til kredsløbssygdomme, den førende årsag til dødsfald i USA. Det almindelige vitamin niacin er en ernæringsmæssig måde at behandle forhøjet kolesteroltal på med store farmakologiske fordele. Niacin er et essentielt vitamin, der er nødvendigt for sund vækst og normal fysiologisk vedligeholdelse, men det er også et sikkert, velfungerende og billigt kosttilskud, der medvirker til at holde hjertet sundt.

Det er en god idé at tale med din læge om, hvordan niacin kan medvirke til at holde et normalt kolesterol- og triglyceridniveau. Intet niacinprodukt skal tages i høje doser uden en læges supervision, da der i nogle tilfælde kan komme alvorlige bivirkninger - også selvom der ikke opstår blussen. I betragtning af den udbredte brug siden midten af 1950'erne med masser af kliniske forsøg på mennesker bag er det godt at vide, at noget så enkelt kan have så stor en virkning.

Referencer:
Parson WB. Jr. Cholesterol Control Without Diet! The Niacin Solution, Lilac Press, Scottsdale 1998.
Martin-Jadraque R, Tatp, Mostaza JM, Vega, GL, Grundy SN. Arch. Intern Med, 27. maj 1996, bind 156(10), s. 1081-8.
Brown, BG, Bardsley J, Poulin D, Hillger LA, Dowdy A, Mahr VM, Zhoa XQ, Albers JJ, Knopp RH. Moderate dose, three drug therapy with niacin, lovastatin, and colestipol to reduce low-density lipoprotein cholesterol to less than 100 mg/dl in patients with hyperlipidemia and coronary artery disease. Am J Cardiol (1997), bind 80, s. 111-5.
Luria MH, Sapoznikov D. Raising HDL cholesterol with low-dose nicotinic acid and bezafibrate; preliminary experience. Postgrad Med J April 1993, 60 (810), s. 296-9.
Cashin-Hemphill L, Mack WJ, Pogoda JM, Sanarmco ME, Azen S, Blankenhorn. Beneficial effects of colestipol-niacin in coronary artherosclerosis. A four-year follow-up study (resins). JAMA 19. december 1990, bind 263 (23) s. 3013-7.
Vega GL og Grundy MD. Lipoprotein responses to treatment with lovistatin, gemfibrozil og nicotinic acid in normolipidemic patients with hypoalphalipoproteinemia. Arch Int Med, 1994, bind 154, s. 73-82. American Heart Assoc.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012