Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Diabetes: Urter til diabetikere

Mange kendte planter har ved forsøg vist sig i større eller mindre grad at have en reducerende virkning på kroppens blodsukkerniveau, men deres virkemekanisme er ikke altid klarlagt. Nogle planter indeholder inulin - et stof, der minder om insulin. Cajun-healere har f.eks. i århundreder anvendt spansk mos til behandling af diabetes, fordi planten indeholder et stof, der sænker både blodsukker-og kolesterolniveauet. I patientforsøg har skarlagenagurk og bitter centnergræskar vist sig at kunne sænke blodsukkerniveauet med ca. 20%, og selv synes at kunne mindske den mængde insulin, kroppen skal bruge for at håndtere sukker.

Faktisk findes der mange blodsukkersænkende planter, som i høj grad kan bidrage ved behandling af ikke-insulinkrævende diabetes, mens insulin-afhængige vil kun sjældent opleve en effekt af blodsukkersænkende midler. Planterne vil ikke kunne erstatte insulinbehandling, hvis kroppen ikke producerer insulin. Laboratorie-screeninger, der ligner dem, man foretager for celleskadelige planter, har fastlagt fakta om blodsukkersænkende planter. Herunder ser du en oversigt over nogle af dem:

Alfalfa
I folkemedicinen anvendes alfalfa til behandling af diabetes og nedsat skjoldbruskkirtelfunktion. En del forsøg tyder på, at indtagelse af alfalfa reducerer optagelsen af kolesterol og dannelse af åreforkalkningsplak hos dyr.

Aloe
I folkemedicinen anvendes aloe mod diabetes, samt mod hudirritation og brandsår.

Ask
Ask anvendes mod nyresygdomme, diabetes, gigt, problemer med urinsyrestofskiftet og til opløsning af urinsyreaflejringer.

Blåbær
Blåbærekstrakt og vindruekerneekstrakt bruges primært til forebyggelse og behandling af diabetisk retinopati, specielt i Europa, og kan desuden medvirke til øget insulinproduktion. Ekstraktet anvendes til at behandle fordøjelsesproblemer, nyre- og urinvejslidelser, ledegigt, podagra og dermatitis.

Borago-olie
Olien kommer fra frøene af borago-blomsten og indeholder store mængder af den essentielle fedtsyre gammalinolen-syre (GLA). Et placebo-kontrolleret forsøg offentliggjort for 11 år siden viste, at GLA modvirker neurologiske skader hos patienter med diabetisk retinopati.

Bukkehornsfrø
Bukkehornsfrø har i både eksperimenter og kliniske forsøg vist sig at have stor antidiabetisk virkning. To forsøg beskrevet i European Journal of Clinical Nutrition viser, at bukkehorn fremmer glukose-tolerancen hos både type I- og II-diabetikere. Ifølge tidsskriftet Diabetes er bukkehorn er et eksempel på en opløselig kostfiber, der kan reducere den hastighed, hvormed glukose optages fra fordøjelseskanalen. Denne fibertype arbejder bedst i forbindelse med kulhydratholdige måltider. Bukkehornsfrø og/eller -pulver, hvor fedtet er fjernet, øger glukose-tolerancen og sænker kolesteroltallet. Indiske forskere målte kolesterol og blodsukker på 60 type II-diabetikere og bad dem om blot at ændre én ting ved deres livsstil: Spis en skål suppe indeholdende ca. 30 g pulveriseret bukkehorn før hvert måltid. Efter 24 uger var deltagernes kolesterol- og blodsukkertal faldet betydeligt.

Bukko
Denne urt blev for mange år siden medtaget i National Formulary til behandling af urinvejslidelser. I midten af 1800-tallet blev den ofte brugt til behandling af diabetes og forskellige nyreproblemer.

Bønner
De kromsalte, der findes i urten, kan modvirke diabetes og virke vanddrivende.

Cayenne (capsicum)
Cayenne er glimrende til at afhjælpe nervesmerter ved diabetes og diabetisk retinopati.

Curcuma
Curcuma kapsler med gurkemeje, 90 stk., 495 mg, indeholder min. 3% curcumin.

Ensianrod
Ensianrod er i den europæiske folkemedicin blevet anvendt til at styrke bugspytkirtlen. Urten virker toniserende på milt og nyrer.

Eukalyptus
Eukalyptus anvendes i folkemedicinen som middel mod diabetes.

Ginkgo biloba
Verdens ældste levende træsort, ginkgo biloba, bruges til forebyggelse og behandling af diabetisk neuropati og kan måske medvirke til at reducere skader i nethinden som følge af makulær degeneration. Man har hele tiden gået ud fra, at ekstrakt af ginkgo biloba fungerer ved at stimulere blodomløbet, og tyske forsøg har nu påvist, at ginkgo kan reducere kulde, følelsesløshed og kramper i arme og ben på grund af sygdomme i det perifere karsystem.

Ginseng
Ginseng har egenskaber, der medvirker til at sænke blodsukkerniveauet. Panax ginseng er blodsukkersænkende, men bør ikke anvendes ved forhøjet blodtryk. Sibirisk ginseng er et såkaldt adaptogen, som klinisk dokumenteret er i stand til at normalisere blodsukkerniveauet. Ginseng vil normalisere blodsukkerniveauet - uanset om det er for højt eller for lavt.

Gotu kola
Kliniske forsøg i Europa bekræfter gotu kolas evne til at stimulere kredsløbet. Et forbedret kredsløb leverer flere næringsstoffer til de forskellige kropsvæv - selv når disse næringsstoffer kun findes i små mængder i blodet. Og ved for lavt blodsukker findes glukose naturligvis kun i små mængder.

Grøn te
Man anbefaler to kopper grøn te om dagen til behandling af diabetes. Indtagelse af grøn te er sat i forbindelse med en reduktion af det samlede kolesteroltal, men ikke af triglycerid- og HDL-tallet.

Gyldensegl
Denne plante er tilskrevet en blodsukkersænkende virkning. Brugen af gyldensegl går tilbage til nybyggere, der lærte om den medicinske brug af planten fra indianerne.

Gymnema sylvestre
Ekstrakt af Gymnema sylvestre, en plante, der er almindelig i Afrika og Indien, forbedrer blodsukkerniveauet i en dosis på 200 mg to gange dagligt. Den er effektiv til både type I- og type II-diabetikere. Inden for den ayurvediske medicin er bladene blevet anvendt mod diabetes i århundreder. To forsøg offentliggjort i Journal of Ethnopharmacology viser, at urten måske kan have en blodsukkersænkende virkning. Et forsøg offentliggjort i Journal of Veterinary Medical Science har vist, at gymnema hæmmer optagelsen af glukose fra tarmene.

Havre
Havreblandinger anvendes også til diabetikere. Havreklid, den knuste indre skal af kornet, er blevet populær som en kostmæssig vej til at sænke blodets fedtindhold.

Hvidløg
Hvidløg kan påviseligt reducere blodsukkerniveauet (hos både dyr og mennesker) og sænke kolesteroltal og blodtryk. Forskerne har påvist en forøgelse i serumindholdet af insulin og forbedring i leverens glykogen-lager efter indtagelse af hvidløg.

Kakao
Kakaoblandinger anvendes mod problemer i lever, blære og nyrer, samt ved diabetes og som sammentrækkende middel ved diarré.

Kanel
Kanel kan fremme insulinets evne til at omdanne glukose. Det er blevet anvendt i århundreder efter gamle græske og latinske skrifter - både som krydderi og husråd mod fordøjelsesproblemer.

Kelp
Kelp indeholder mange sporstoffer, der indgår i forskellige stofskifteprocesser, f.eks. krom, der er vigtigt for kulhydratstofskiftet.

Kvikgræs
Denne urt anvendes som diætetisk middel ved diabetes og mod forstoppelse.

Lakridsrod
Ved akut lavt blodsukker kan lakridsrod stimulere produktionen af hormoner fra binyrerne og give en hurtig energitilførsel. Det gør, at personen kan fungere, indtil vedkommende kan få mad.

Loppefrø
Loppefrø er en rig kilde til opløselige fibre, der reducerer blodsukkeret. Frøets indvirkning på blodsukker- og kolesterolniveau er blevet undersøgt af mexicanske forskere på 125 type II-diabetikere. Deltagerne supplerede kosten med enten placebo eller to tsk. loppefrø opløst i vand tre gange dagligt før måltiderne. Efter seks uger havde loppefrøgruppen et betydeligt lavere blodsukker - og kolesterolniveau.

Løg
Løg er et gammelt husråd ved behandling af diabetes, fordi det i adskillige forsøg vist sig at kunne sænke blodtrykket.

Marietidsel
Et forsøg offentliggjort i Advances in Experimental Medicine and Biology har vist, at marietidsel er nyttig til behandling af komplikationer ved diabetes. Marietidsel har en lang række forskellige molekylære mekanismer, men plantens egentlige virkemekanisme er ikke fastlagt.

Melbærris
Melbærris anvendes i den europæiske folkemedicin. Der findes to vigtige stoffer i planten, arbutin og quercitin. Nogle forsøg viser reduceret hyperfagi (uhæmmet fødeindtagelse) og polydipsi (sygelig tørst) og mindsket vægttab hos diabetes-påførte mus, der fik melbærris. Der var ingen indvirkning på plasmakoncentrationen af glukose eller insulin, men det kan have en vis virkning på diabetiske symptomer.

Mælkebøtte
I folkemedicinen anvendes et udtræk af blade og rod mod lever- og galdeblæreproblemer, hæmorroider, ophobninger i portåresystemet, podagra, gigt, eksem og andre hudproblemer. Urten har en positiv, vanddrivende virkning på nyre- og blærelidelser, nyresten og dannelse af nyregrus.

Nælde
I folkemedicinen anvendes nælder indvortes som ingrediens i diabetes-teer, men dette anbefales ikke af læger.

Selleri
Selleri saft kan sænke det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet betydeligt.

Spinat
Et forsøg foretaget af specialist i øjensygdomme Johana Seddon, M.D., fra Massachusetts Eye and Ear Infirmary i Boston, omfattede 900 personer, heraf 326, der led af makulær degeneration. Dr. Seddon påviste, at indtagelse af frugt og grønt med masser af antioxidanter mindst fem gange om ugen reducerede risikoen for makulær degeneration med 50%.

Spirulina
Spirulina medvirker til at stabilisere blodsukkerniveauet.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012