Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forskning i nye lægemidler kan blive katastrofal

Du tror garanteret, at medicinske forskere vælger en sygdom og med målrettet, møjsommeligt arbejde udvikler et særligt middel til netop den sygdom? Det har jeg også længe troet...

Går du rundt og mener, at der skal en idealist til for at få gjort noget ved f.eks. den afrikanske sovesyge? Eller at han tværtimod beslutter sig for at gøre noget for alle de stakkels mennesker, der ikke kan sove, men som hver nat ligger og roterer time efter time? Du tænker sikkert, at alt det her foregår meget planlagt og velovervejet - ligesom når Mercedes sender en ny bil på markedet.

Men nu skal jeg fortælle dig historien om, hvordan det foregår på lægemiddelfabrikkerne:

Ved at eksperimentere frem og tilbage med kemiske stoffer var d'herrer Keller og Kunz stødt på en ny kemisk forbindelse, som de kaldte X-phtalimidoglutarimid. Da de ikke vidste, hvordan de skulle komme videre, gav de stoffet videre til sæbefirmaet Dalli-Werke. Her døbte man det hvide pulver K17 og gav det til laboratoriechef Dr. Mückler, så han kunne undersøge, om det gjorde noget godt mod noget skidt eller noget skidt mod noget godt. Måske kunne man gøre hvidt vaskepulver mere hvidt eller fjerne hovedlus hos tidligere indsatte i russiske fangelejre. Han podede derfor kaninunger med stoffet, så han kunne iagttage virkningen. Der skete ingenting.

Dr. Mückler testede videre på rotter, katte og geder, på syge og raske dyr, på bakterier og insekter. Men der VAR bare ikke noget bemærkelsesværdigt ved den kemiske substans thalidomid. Endelig gav han det til en marsvineunge og satte den ind i et løbehjul, så stoffet kunne blive udskilt hurtigere. Tilfældigvis var der endnu et dyr i løbehjulet - det havde ikke fået K17 i sit foder. Det mærkelige var, at det K17-frie dyr havde meget mere ud af at løbe end naboen, der stoppede langt tidligere.

"Nææh ", sagde dr. Mückler til sig selv, "stoffet gør, at man hurtigere bliver træt! Godt, så sælger vi det som et nyt, bramfrit sovemiddel. Det har langt færre bivirkninger end dem med brom: Ingenforvirring eller delirium, ingen stammen, og søvnløsheden forværres ikke på et senere tidspunkt. Vi sælger det som et vidundermiddel! Man kan nemlig i modsætning til andet pulver give så meget, det skal være til forsøgsdyrene: Ingen dør af det! Så hvad venter vi på?!? Vi giver K17 til vores kolleger lægerne -for et klækkeligt honorar, forstås. Og så skal de bare afprøve det på deres patienter (Jeg kan allerede høre dem sige: Her har jeg el virkelig godt middel til dig!").

Og sådan gik det. Og eftersom der også kom nogle positive beretninger tilbage fra lægerne, skyndte man sig at sende man vidundermidlet, som nu havde fået navnet Contergan, i handlen...

Og hvad djævelskabet så har forårsaget af skader i kroppen hos dem, der slugte pillerne, og hvilke sygdomme de kan udvikle med alderen - dét er der ingen, der ved endnu. Det er de vordende mødre, der opdager det, når deres børn kommer til verden - og ser således ud...

Læs også:
Thalidomid: Sorgen, retsvæsnet og kunsten
Thalidomid-skandalen

Kilde: www.aerzteblatt.de/archiv/57224/Die-Contergan-Katastrophe-Di

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012