Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

B-vitaminer kan måske bremse udviklingen af Alzheimer's

Store doser af B-vitamin kan måske bremse den mentale svækkelse, der sker hos ældre - en svækkelse, som er en forløber til demenssygdomme som Alzheimer's. Det viser et nyt forsøg.

Ved British Science Festival i Bradford sagde Celeste de Jager, som er neuropsykolog ved Oxford University, i et indlæg, at indtagelse af B6- og B12-vitamin, samt folsyre i medicinske doser var i stand til at reducere den generelle indskrænkning af et menneskes hjerne med 30% i løbet af de to år, forsøget strakte sig over.

Hendes arbejde, som er offentliggjort i International Journal of Geriatric Psychiatry, blev gennemført med deltagelse af 270 mænd og kvinder over 70 år med let kognitiv svækkelse (MCI) - en tilstand, som rammer én ud af seks ældre, og som kan påvirke hukommelse, sprog og andre mentale funktioner. Ca. halvdelen af alle, der lider af MCI, udvikler Alzheimer's inden for fem år fra den oprindelige diagnose.

Man ved, at B-vitaminer og folsyre kan kontrollere kroppens indhold af aminosyren homocystein i blodet. Et højt indhold af dette stof kan beskadige blodkarrene og er sat i forbindelse med en øget risiko for demens.

"Et højt homocystein-indhold er en kendt risikofaktor for kognitiv svækkelse hos ældre ogAlzheimer-patienter - og for andre typer afsvækkelse, f.eks. vaskulær demens (dårlig blodforsyning til hjernen)", siger de Jager. "Det kan beskadige den endotheliale hinde i blodlegemerne. Det binder sig desuden til receptorer i hjernen, som sidder på neuronerne, og det synes at medvirke til den atrofi, som man ser i forbindelse med Alzheimer's",

Ældre er mere modtagelige for denne effekt af et højt homocystein-indhold, tilføjer hun, fordi det stiger med alderen, muligvis som følge af en dårligere optagelse af B-vitaminer fra kosten.

Ifølge de Jager bør man for at holde homocystein-niveauet nede spise mere kød, fisk og grønne grønsager og drikke mindre alkohol, som bevisligt fjerner B12-vitamin fra kroppen.

De Jager fandt frem til, at på tværs af gruppen havde de deltagere, der tog vitaminer, et 30% mindre fald i mængden af hjernevæv over en periode på to år sammenlignet med placebogruppen. Hos den gruppe, der havde det højeste homocystein-indhold i blodet ved forsøgets start, havde vitaminerne den største indvirkning med en reduktion i hjernesvindet på 50%.

Læs også:
B-vitaminerne
B-vitaminer kan måske beskytte kvinder over 65 mod kræft
Myg afskyr B-vitaminer
B-vitaminer hjælper hjernen hos ældre
B-vitaminer holder hjerne og øjne sunde
B-vitaminer har betydning for ældres hukommelse
Hjerteinfarkt - vitaminmangel er farligere end for meget kolesterol
Gærprodukter er naturens egen B-vitaminkilde
Depression og mangel på B-vitaminer
B6-vitamin beskytter mod sygdomme i hjertets kranspulsårer

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012