Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Multivitaminer får endelig den respekt, de fortjener

I løbet af det sidste år har de ydmyge multivitaminer, som i de sidste 10 år i den grad har været udskældt som spild af både tid og penge, endelig fået noget af den anerkendelse, de fortjener fra forskermiljøet - for deres evne til både at forebygge sygdom og fremme et godt helbred.

Men allerede nogle år tidligere begyndte der at komme flere og flere forsøg, der bekræfter den almindelige, sunde fornuft, at et dagligt tilskud af et multivitaminpræparat af god kvalitet kan forebygge mangel på næringsstoffer og fremme et godt helbred. Lad os kigge på nogle af de forsøg, som har været medvirkende til, at 2010 er blevet "multivitaminernes år".

Multivitaminer og levetid
Tilbage i juni 2009 offentliggjorde forskere fra National Institute for Environmental Health Sciences i American Journal of Clinical Nutrition resultaterne af et forsøg, der viste, at kvinder, der indtager et dagligt multivitaminpræparat, har længere kromosom-telomerer end kvinder, der ikke spiser vitaminer. Telomerer er "spidserne" på DNA-kromosomer, og deres længde er udtryk for den biologiske aldring. Jo længere telomerer, desto yngre DNA-kromosom - og jo yngre kromosom, desto yngre er personen, som dermed har en statistisk højere chance for at leve længe.

Forskerne mener, at eftersom multivitamintilskud er en væsentlig kilde til mikronæringsstoffer, kan de påvirke telomer-længden ved at regulere iltningsbelastningen og den kroniske inflammation.

Forskningen i levetid, telomer-længde og biologisk aldring indbragte forskerne Nobelprisen i medicin i 2009, så det må betegnes som et vaskeægte gennembrud at finde ud af, at noget så enkelt som et dagligt multivitamintilskud kan beskytte telomerernes længde. "Dette forsøg giver det første epidemiologiske bevis på, at indtagelse af multivitaminer har en sammenhæng med længere telomerer hos kvinder", lyder det fra forskerne.

Et andet forsøg fra 2009, der understøtter brugen af multivitamintilskud for at øge levetiden, blev offentliggjort af forskere ved University of Washington i Seattle. Deres forsøg omfattede flere end 70.000 beboere i staten Washington i alderen 50-76 år. Man ønskede at fastlægge antallet af dødsfald blandt tilskudsbrugere. I løbet af den fem år lange forsøgsperiode fandt man frem til, at personer, der havde taget multivitaminer konsistent gennem de forudgående 10 år, havde en mindsket risiko for at dø af kredsløbssygdomme.

Blodtryk, kropsvægt og grå stær
Det er naturligvis af afgørende betydning, at multivitaminer medvirker til at forlænge livet, men andre forsøg har vist, at multivitaminer også er nyttige til behandling af forskellige lidelser.

Kinesiske forskere har påvist, at multivitamintilskud medvirker til at reducere blodtrykket hos svært overvægtige kvinder med en øget risiko for kredsløbssygdom. Forskerne gav 128 kvinder i alderen 18-55 år enten en høj dosis af et multivitamin- og mineralpræparat eller et identisk placebo hver dag i de 26 uger, forsøget strakte sig over. Ved forsøgets afslutning havde den gruppe, der havde fået multivitaminer, et betydeligt lavere blodtryk og et lavere serumindhold af C-reaktivt protein (et mål for inflammation og en risikofaktor for kredsløbssygdom). "Vores resultater viser, at tilskud af multivitaminer og -mineraler kan reducere blodtryk og indhold af C-reaktivt protein i serum hos svært overvægtige kvinder med en øget risiko for kredsløbssygdom", lyder det fra forskerne.

Et andet forsøg offentliggjort i British Journal of Nutrition undersøgte den sundhedsfremmende virkning ved multivitamintilskud på kropsvægten. Det viste, at kvinder, der indtog multivitaminer som en del af et vægttabsprodukt, havde mindre appetit - og dermed større chance for, at kuren giver resultater.

Og for yderligere at påvise den brede vifte af sundhedsfremmende virkninger ved multivitaminer undersøgte italienske forskere, bl.a. i forsøget Italian-American Clinical Triol of Nutritional Supplements and Age-related Cataract (CTNS), plasmaniveauet af gavnlige øjennæringsstoffer hos personer, der havde fået et multivitamintilskud. De fandt frem til, at deltagere, der fik multivitaminer, havde langt mere E-vitamin, beta-caroten, folsyre, B12-vitamin og B2-vitamin i plasma sammenlignet med de deltagere, der fik placebo. Man har tidligere påvist, at alle disse næringsstoffer spiller en vigtig rolle for et godt syn.

Multivitamin-forsøg fra 2010
Som tidligere nævnt vakte disse tidlige forsøg stor opsigt, fordi multivitaminerne endelig opnåede den respekt, de fortjener for deres evne til at forebygge en lang række forskellige sygdomsstadier.

Det første forsøg i 2010, der påviste de sygdomsforebyggende egenskaber ved multivitamintilskud, blev offentliggjort i januar 2010-udgaven af Cancer Research af et forskerteam fra University of New Mexico. Dette forsøg viste, at multivitamintilskud kan beskytte rygere mod lungekræft. Forskerne undersøgte forekomsten af gen-promoter metylation - en markør for tidlig påvisning af lungekræft - og viste, at rygere, der indtog multivitamintilskud, var bedre beskyttet. Forskerne konkluderede, at "nye tiltag for at forebygge lungekræft bør iværksættes på basis af kost og kosttilskud og deres evne til at påvirke omprogrammeringen af epigenet".

Et andet forsøg, offentliggjort i marts 2010 af forskere fra Arizona Center for Integrative Medicine ved University of Arizona, undersøgte betydningen af kosten for det mentale helbred. Dette forsøg antydede, at mad og humør hænger uløseligt sammen, og at kosttilskud, herunder multivitaminer, er vigtige for den mentale sundhed. "Mange patienter vil have gavn af at spise specifikke kosttilskud, f.eks. et multivitamin/mineralpræparat med et højt indhold af E-vitamin og omega-3 fedtsyrer. Og uanset hvad den underliggende grund til de mentale problemer er, bør patienterne rådgives med hensyn til forholdet mellem mad og humør, for beviserne underbygger nu, hvad lægfolk og medicinske eksperter længe har vidst: Den mad, vi spiser, påvirker vores følelser".

Og det seneste forsøg, der har påvist styrken af de mikronæringsstoffer, der findes i multivitamintilskud af høj kvalitet, blev offentliggjort i november 2010-udgaven af American Journal of Clinical Nutrition. Dette forsøg, som blev indledt i 1997, undersøgte multivitaminernes evne til at forebygge hjertesygdom (myocardie-infarkt) hos kvinder. Det, forskerne påviste, var, at langtidsindtagelse af multivitaminer reducerede risikoen for myocardie-infarkt hos kvinder, der ikke tidligere havde haft kredsløbssygdomme, sammenlignet med dem, der ikke tog multivitamintilskud.

Det er tydeligt, at multivitaminer som en vej til at forebygge væsentlig mangel på næringsstoffer og til at holde sygdomme på afstand - noget, mange længe har ment var tilfældet, men som den etablerede lægeverden har afvist på grund af manglende beviser - nu endelig er ved at få den hæder og ære, som de fortjener. Derfor er den tredje mest omtalte historie inden for ernæringsområdet i 2010 det faktum, at multivitaminer nu endelig får den respekt, de fortjener.

Læs også:
MAXIMUM i to nye formler
Maximum - Danmarks bedste kostforsikring!
MAXIMUM - det bedste vitamin- og mineraltilskud med garanti!
Vitaminer: Først ved 2000 kalorier får du nok
Maximum - Danmarks bedste kostforsikring i alt slags vejr
Professor anbefaler vitamintilskud
Lægen si'r, at du skal spise vitaminer!

Referencer:
Xu Q, Parks CG, DeRoo LA, Cawthon RM, Sandler DP, Chen H. Multivitamin use and telomere length in women. Am J Clin Nutr 2009 Jun;89(6): 1857-63. Epub 11. marts 2009.
Pocobelli G. Peters U, Kristal AR, White E. Use of supplements of multivitamins, vitamin C, and vitamin E in relation to mortality. Am J Epidemiol 15. august 2009;170(4):472-83. Epub 13. juli 2009.
Wang C, Li Y, Zhu K, Dong YM. Effects of supplementation with multivitamin and mineral on blood pressure and C-reactive protein in obese Chinese women with increased cardiovascular disease risk. Asia Pac J Clin Nutr 2009; 8(1): 121-30.
Maraini G. Williams SL, Sperduto RD, Ferris FL, Milton RC, Clemons TE, Rosmini F, Ferrigno L. Effects of multivitamin/mineral supplementation on plasma levels of nutrients. Report No. 4 of the Italian-American clinical trial of nutritional supplements and age-related cataract. Ann Ist Super Sanita 2009;45(2):119-27.
Stidley C A, et al. Multivitamins, folate, and green vegetables protect against gene promoter methylation in the aerodigestive tract of smokers. Cancer Res. 15. januar 2010;70(2):568-74. Epub 12. januar 2010.
Low Dog T. The role of nutrition in mental health. Altern Ther Health Med. Marts-april 2010;16(2):42-6.
Rautiainen S, Akesson A, Levitan EB, Morgenstern R, Mittleman MA, Wolk A. Multivitamin use and the risk of myocardial infarction: a population-based cohort of Swedish women. Am J Clin Nutr November 2010;92(5):1251-6. Epub 22. september 2010.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012