Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mennesket - en fantastisk skabning

 Kroppen består af:

  • 62% vand
  • 17% protein 15% fedt
  • 3% kvælstof
  • 2% kalcium
  • 1% fosfor

Med det blod, som hjertet i løbet af et liv pumper gennem kroppen, kunne man fylde 13 supertankere.

På én kvadratcentimeter hud befinder der sig:

  • 7,5 millioner celler
  • 245 svedkirtler
  • 35 talgkirtler
  • 25 hår
  • 2,5 meter blodkar
  • 7.500 sanseceller
  • 8 millioner mikroskopisk små levende væsener

  • Alle blodkar lagt på én lang række vil nå 2 gange rundt om jorden
  • I løbet af vores liv optager vi ca. 74 tons næring
  • Vores hjerte slår 2,7 milliarder gange
  • Vi ånder 740 millioner gange
  • Vores hårtilvækst andrager 530 kilometer
  • Pr. finger får vi 4 meter negl
  • 54.000 gange oplever vi et latteranfald, men kun 3.000 gange grådkramper

Forskelle mellem mænd & kvinder

Fysisk faktor

Mænd

Kvinder

Hjernevægt

1400 g

1275 g

Hjertevægt

280 g

230 g

Blodmængde

5,7 liter

3,3 liter

Procentdel af kropsvægt

Vand

60%

54%

Muskler

42%

36%

Fedt

18%

28%

Knogler

18%

18%

Lungevolumen (25 år)

6,4 liter

4,15 liter

Åndedrag pr. minut (i hvile)

14-18

20-22

Hvem fejler hvad?

Mænd rammes hyppigere af:

Kvinder rammes hyppigere af:

Ulykker

Blodmangel

Kræft

Sukkersyge

Mavesår

Lårhalsbrud

Gigt

Galdesten

Hjertesygdomme

For højt blodtryk

Hepatitis (leverbetændelse)

Lupus (tuberkuløs hudlidelse)

Lyskebrud

Migræne

Nyresten

Muskelsvækkelse

Spedalskhed

Fedme

Medikament- og drogemisbrug

Osteoporose

Tuberkulose

Reumatisk artritis

Huden
Huden er mennesket største organ. Den vejer hos voksne ca. 5 pund og dækker hos en voksen mand en flade på 7 kvadratmeter.

Hvordan fungerer maven?
I et voksent menneskes mave findes der 35 millioner fordøjelseskirtler. Mavesyren hører til de stærkest kendte levnedsmidler: Barberblade og andre små metalgenstande opløses i den efter mindre end l uge. For at maven ikke skal fordøjes af sin egen mavesaft, må den danne en ny slimhinde hver tredje dag. Det betyder, at maven udstøder og nydanner ca. ½ million celler hvert minut.

Fordøjelseskøreplanen
Kl. 12 middag: Vi begynder at spise. Mund og tunge analyserer ved hjælp af deres 9.000 smagsløg den første bid og identificerer den på tiendedele af sekunder. Tænderne findeler næringen, idet kindtænderne bider til med en kraft, der svarer til et tryk på 150 pund eller mere. I mellemtiden producerer spytkirtlerne fordøjelsessafterne. Vi sluger ernæringen, den glider ned i spiserøret. (selv hvis man står på hovedet, bevirker spiserørsmusklernes sammentrækning, at maden havner i maven).

Kl. 12.01: De første næringsdele når maven. Syrer og enzymer spalter ernæringen, der opstår "chymus", en vællingeagtig grød. Mavemusklernes sammentrækninger sammenryster og blander mavegrøden hvert 20. sekund.

Efter afslutningen af denne forarbejdningsproces vandrer næringen til tyndtarmen (et rør på 5-8 meter), hvor størstedelen af fordøjelsen og optagelsen i blodkredsløbet foregår.

Kl. 13: Bugspytkirtlen udsondrer fordøjelsessafter med alkaliske egenskaber (ca. 1 liter basisk fordøjelsessaft bruges dagligt til dette formål). Lever og galdeblære tilsætter galdevæske, sådan at fedtstofferne kan spaltes. Yderligere enzymer og kemiske stoffer afsondres desuden fra tyndtarmen selv. Ved hjælp af mangfoldige muskelsammentrækninger ryster tyndtarmen maden sammen og fordeler den. Når denne proces er overstået, kommer næringsstofferne gennem tyndtarmsvæggen til blod- og lymfekar og derfra til leveren og de andre indre organer.

På dette tidspunkt overtager leveren stadig mere vigtige funktioner. Den absorberer og oplagrer næringsstoffer som f.eks. jern, kobber og en hel række fedtopløselige vitaminer, den afgifter blodet, transporterer affaldsstoffer bort og producerer glykogen, nødvendigt for opretholdelsen af blodsukkerspejlet. Endelig producerer den galdevæske, en grøngullig væske, der anvendes til fordøjelsen af fedtstoffer. Galdeblæren under leveren fungerer som oplagringspung for galdevæsken.

Sammen med produktionen af alkaliske og fordøjelsesenzymer laves der insulin i bugspytkirtlen, der bidrager til reguleringen af blodsukkerspejlet i kroppen.

Kl. 17: Den ikke fordøjede næring når tyktarmen, hvor størstedelen af vandet bliver absorberet. Tyktarmen skubber affaldsprodukterne mod endetarmen til senere udskillelse.

Imens understøtter nyrerne fjernelsen af de giftige affaldsprodukter i blodet, idet de igen bringer næringsstofferne i omløb og regulerer kroppens vandhusholdning. De samlede nedbrudte produkter forvandles til en steril væske, urinen. Så længe urinen befinder sig i kroppen og endnu ikke er i kontakt med bakterierne udenfor, er den renere end spyt. Derpå flyder den til oplagring i blæren.

Mens blæren fyldes, udvides via det øgede tryk bittesmå sanseorganer i blærevæggen. Gennem hjernen overføres budskabet om, at urinen nu kan udskilles.

Kl. 20: De nedbrudte næringsprodukter forbereder sig på at forlade tyktarmen. Dagligt udskilles ca. 150 gram ekskrementer - det svarer til 110 pund om året eller 8.250 pund hele livet. Disse affaldsprodukter består af 100 gram vand og 50 gram bakterier, herunder ufordøjet cellulose, ødelagte kropsceller, galdepigment og salt.

Tarmgasser
I gennemsnit udstøder mennesket pr. dag ca. 0,5 liter tarmgas. Mellem 30 og 50% af denne gas opstår ved fermenteringen af ufordøjede næringsmidler; de øvrige 50-70% er et resultat af den luft, vi sluger.

De via fermentering opståede gasser har en lugt, som næsten alle mennesker opfatter som ubehagelig. Den tarmgas, der stammer fra luften, vi sluger, er lugtfri.

De lugtfremkaldende stoffer i tarmgassen er ammoniak, brintsulfid, fedtsyrer og de meget lugtkraftige aminer, f.eks. indol og skatol. Ironisk nok anvendes disse to forbindelser i parfumefremstillingen, især til parfumer med violduft.

De kraftigste tarmgasser udvikles af tyggegummi, kulsyreholdige drikke, æblesaft, bønner, broccoli, blomkål, hvidkål, asparges og roer.

Utilpashed
Er der farlige bakterier eller virus i maden, sender receptorerne i mavevæggen nerveimpulser til "utilpashedscentret" i hjernen. Det sker også ofte, når vi har spist for meget. Hjernen sender impulserne tilbage, hvilket fremkalder en afspænding i mave- og spiserørsmusklerne. Musklerne i mellemgulvet og den øvre del af maven trækker sig stærkt sammen og udstøder maden af maven. Ofte åbnes ringmusklen i endetarmen, og derved kan der også udstødes noget af indholdet fra tyndtarmen.

Hvad optager, og hvad udstøder kroppen i løbet af et liv?
Hvad det betyder direkte og indirekte, at vi i vores levetid indtager ca. 74 tons næringsmidler, viser de følgende forbløffende tal:

Funktion

Samlet tal for hele livet

Udskilt urin

40.500 liter

Hjerteslag

2,7 milliarder

Pumpet blod gennem hjertet

350 millioner liter

Åndedrag

740 millioner

Producerede sædceller

400 milliarder

Frugtbare æg

450

Slag med øjenlåg

333 millioner

Fingerledsreflekser

25 millioner

Hårvækst (hovedhår)

530 kilometer

Neglevækst (finger)

4 meter

Latteranfald

540.000

Grådkramper

3.000

Drømme/mareridt

127.500

Forbrug på 0,26 liter pr. 100 kilometer
Menneskets legeme er uhørt effektivt, når det drejer sig om at omsætte næring til energi. Kører man cykel med en hastighed på 16 kilometer i timen i én time, har man brug for en næringsenergi, der kan indeholdes i blot 90 gram kulhydrater. Det svarer groft sagt til 43 gram benzin. Blev vores legeme drevet af benzin i stedet for mad, så ville vi kun bruge 0,26 liter pr. 100 kilometer.

I kroppen producerer 1 pund smør 3 gange så meget energi som 1 pund af det yderst giftige og brændbare stof TNT (trotyl).

Forholdet mellem næringsoptagelse og kropsvægt
Hvert pund kropsvægt svarer til 3.500 kalorier. Hvis vi pr. dag indtager 500 kalorier mere, end vi forbruger ved bevægelse, så har vi efter en uge taget 1 pund på, og efter 1 år 52 pund.

Mange mennesker har lige så svært ved at tage på som at tabe sig. I reglen må et menneske spise i gennemsnit 35 kartofler for at tage l pund på. Spiser man en chokoladekage, tager man lettere på, som man kan se på nedenstående tabel:

Næringsmiddel

Mængde (stk.), der er nødvendig for at tage 1 pund på

Selleristængler

630

Tomater (små)

108

Æbler

45

Skiver brød

45

Bananer

36

Kartofler

35

Pærer

31

Frankfurter pølser

21

Mælk

20 kopper

T-bone-steak

1,5 pund

Chokoladekage m. chokoladeovertræk (gennemsnit 40 cm)

1

Slankekure og kropslig bevægelse
Den, der påbegynder en slankekur, mister i første omgang vand og ikke fedt. Fortsætter man kuren, får hjernen besked på at nedsætte stofskifteraten, således at kalorierne forbruges mindre hurtigt. Denne tilpasning har udviklet sig i løbet af evolutionen og skal beskytte os i nødstilfælde. Det er også grunden til, at det tit er så vanskeligt at tabe sig.

Men sportslige aktiviteter øger stofskiftet og fører til en hurtigere nedbrydning af fedtvæv. Desuden hæmmer sport appetitten.

Tabellen nedenfor beror på en undersøgelse fra Sports Academy/USA og anfører de sportsarter, der giver den største kalorieforbrænding.

Sportsart

Kalorieforbrug pr. time

Ski-langrend

1000

Løb (16 km/t)

900

Svømning

750

Cykelløb (21 km/t)

660

Håndbold

550

Tennis (single)

450

Bordtennis

350

Gang (5,5 km/t)

300

Den definitive slankekur
Mennesket kan højst leve 60 dage uden mad. Verdensrekorden i faste ligger på 382, selv om denne enorme anstrengelse kun kunne gennemføres ved hjælp af tilførsel af vitaminer og væske.

Uden væske kan mennesket højst leve 6 dage. Vand kan ikke, i modsætning til næringsstoffer, oplagres over længere tid. Ganske vist indtager vi daglig 3 liter, men mister 2,5 liter gennem urinen, sved og udånding.

Vores undfangelse
Ved fødslen indeholder kvindens æggestokke ca. 2 millioner æg. Af disse er hvert enkelt bærer af en genetisk kode, der er blevet udviklet igennem tusinder af generationer i den menneskelige udvikling. Af de 300.000 æg, der overlever indtil puberteten, modnes 450 til mulig befrugtning i den fødedygtige alder. Ægget er den største celle i kroppen - og den eneste, man kan se med det blotte øje.

De mindste celler er de mandlige sædceller, som har en længde på 6 micrometer. Testiklerne producerer hver måned 15 milliarder sædceller, og ved hver sædudtømning afgives 400 millioner celler. Sammen med de 22 kromosomer, der alle bærer faderens genetiske informationer, har hver sædcelle et X- eller Y-kønshormon (X = det kvindelige kromosom).

Kvinden er skabt til at føde indtil 35 børn i sin levetid.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012