Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Chia er superføde

Frøets tilhængere omtaler det ofte som den ultimative superfødevare. Så hvad er der i chia?

Ifølge Nutritional Science Research Institute indeholder 100 g chia-frø 20,7 g protein, 32,8 g fedt, 41,8 g kulhydrat (primært fibre), 714 mg kalk, 16,4 mg jern, 0,18 mg Bl-vitamin og 0,04 mg B2-vitamin.

Professor ved University of Arizona Wayne Coates, som startede med at undersøge frøene i Sydamerika for mere end 20 år siden, siger: "Jeg vil ikke kalde det en mirakelfødevare. Men man kan dybest set leve udelukkende af dette frø, fordi det indeholder alt det, man har brug for".

Men globale ernæringseksperter, som f.eks. British Nutrition Foundation og Natural Standard Research Collaboration, bryder sig ikke om tanken om en enkelt superfødevare. De understreger, at det er farligt at tro, at en enkelt fødevare kan give os alt det, vi har brug for - vi skal have en lang række forskellige fødevarer for at blive ved med at være sunde og raske. Dr. Catherine Ulbricht, grundlægger af Natural Standard Reseach Collaboration, konkluderer: "Som det gælder for enhver anden 'superfødevare', så er det vigtigt ikke at se chia-frø som et mirakelmiddel".

Dr. Weil elsker også chia-frø!

Ernæringseksperten dr. Weil siger:

Ordet chia leder ofte tankerne hen på de små terra-cotta figurer, der får grønt "hår", når man hælder chia på hovedet af dem. I realiteten er disse sunde, spiselige frø en bedre kilde til omega 3-fedtsyrer end hørfrø (fedtsyrerne beskytter mod betændelse og hjertesygdom). Chia-frø kommer fra ørkenplanten Salvia hispanica, et medlem af myntefamilien, og vokser i det sydlige Mexico.

I præ-columbiansk tid var chia-frø en del af aztekernes og mayaernes kost og en del af overlevelsesrationen for aztekerkrigere. De spillede endda en rolle i religiøse ceremonier, l spsk. frø er næring nok til at holde en person i live i 24 timer.

Aztekerne brugte også chia medicinsk til at lindre ledsmerter og hudproblemer. Helt op til 1600-tallet var det en af de store afgrøder i Central- og Sydamerika, men frøet blev bandlyst efter den spanske inkvisition på grund af dets associationer til aztekernes "hedenske" religion. Over de seneste århundreder har man genoptaget den kommercielle produktion af chia i Latinamerika. Og her er endnu en god nyhed: Insekter kan ikke fordrage chia-planten, så det er let at finde økologiske frø.

2 spsk. økologiske chiafrø indeholder mere omega 3 end en hel laksefilet. Desuden har chiafrø et højt indhold af protein og indeholder alle de livsnødvendige aminosyrer. Chia-frø er derfor et fuldværdigt protein - og det er også rigt på mineraler, bl. a. kalk. 2 spsk. chia-frø kan måle sig med kalkindholdet i flere glas mælk. Chia indeholder 205 mg kalk pr. 100 g (gennemsnitsværdi). Frøene er derfor gode at tage, hvis man ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter.

Økologisk chia er ligesom hørfrø slimdannende. Det kan du udnytte på flere måder: Hjælp tarmen, hvis du har diarré eller dårlig mave - chia- frøene vil opsuge væske. Denne opsugningsevne skyldes de mucopolysakkarider, der er i frøene. Disse stoffer opbygger en slimhinde i tarmvæggen, som hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier.

Økologisk chia gør også, at blodsukkeret ikke stiger så hurtigt. Optagelsen af kulhydrater forsinkes ved, at der i tarmen bliver en slags "slimbarriere" at komme igennem. Frøene svulmer op og vil tage en del plads i mave-/tarmsystemet. Det kan give en mæthedsfølelse, som kan være godt, hvis du som en del af et vægttabsprogram planlægger en kostændring.

Hvordan bruges chia-frø?
Chia-frø kan spises, som de er. Det bedste er at knuse dem så meget som muligt i en blender, kaffe-kværn eller morter for at få mest mulig ud af det sunde fedt. Brug dem i morgenmaden, drys dem på grød, læg dem under pålægget, rør dem i yoghurt, bland dem i melet, når du bager, tilsæt dem til i smoothies, lav slikkugler med chia eller bag chia-muffins.

Økologiske chia-frø kan spires. Her er opskriften på, hvordan du kan gøre det:

Dag 1: Læg 2-3 spsk. chia-frø på fugtigt bomuld eller et bomuldsklæde. Brug ikke for meget vand - hvis de drukner, vil de mugne, fordi de ikke får luft nok. Læg et fugtigt klæde hen over frøene, og sørg for at holde temperatur og fugtighed så stabil som muligt.

Dag 5-8: Frøene er længe om at spire - 5-8 dage. De ligner karse, når de kommer ud i lyset.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012