Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Leveren - kroppens kemiske fabrik

Leveren er et af kroppens vigtigste organer. Hos voksne udgør den kun 2% af kropsvægten - og alligevel klarer den 25% af stofskiftet og har over 500 forskellige funktioner, hvoraf mange er livsvigtige.

Leveren tager sig af de fleste af de næringsstoffer, der kommer ind i maven og tarmen - i nogle tilfælde for at bearbejde og omdanne dem til en form, kroppen lettere kan udnytte, f.eks. protein til sukker. Den producerer også selv en række stoffer, der skal bruges andre steder i kroppen, f.eks. koaguleringsfaktor, som får blodet til at størkne ved sår, og galde, som er nødvendig for fordøjelsen.

Desuden nedbryder leveren affaldsstoffer og omdanner eller uskadeliggør f.eks. medicin og giftstoffer, så de lettere kan udskilles med urinen eller afføringen.

Og endelig lagrer leveren forskellige næringsstoffer, især jern og vitaminer. Leverens vitamin-"bank" er faktisk så velfyldt, at en sund og velnæret person kan fungere uden tegn på vitaminmangel i 2-4 år uden indtagelse af B12-vitamin og i adskillige måneder uden A-vitamin.

Dyreforsøg har vist, at hvis leveren er sund, kan den fungere normalt, selvom man fjerner hele 80% af den. Hos yngre, raske mennesker vil den i øvrigt vokse ud igen på ganske kort tid.

Regulerer næringsstoffer
Som alle andre organer får leveren tilført iltholdigt blod fra en pulsåre. Desuden samles alt blod fra mavesækken og tarmen i en særlig blodåre (portåren) og føres til leveren. Dette blod har allerede afgivet sin ilt, og det indeholder en række næringsstoffer, som det har optaget fra maden i tarmen.

Leveren bliver derfor det organ, som først får adgang til al næringen, hvoraf den lagrer en stor del. Den virker derfor som en regulator, der kan udligne udsving - og dermed frem for alt holde blodsukkerniveauet jævnt. Lige efter et måltid indeholder blodet i tarmen en mængde glukose - kroppens "brændstof". Leveren optager sukkeret, lagrer det i form af glykogen og udskiller det i passende mængder mellem måltiderne.

Styres af hormoner
Leveren sørger altså for de kemiske omdannelser, der er nødvendige for at holde et passende blodsukkerniveau. Men den kan ikke selv afgøre, i hvilken retning den skal virke. En række forskellige signalstoffer, hormoner, fortæller, om den skal øge eller sænke blodsukkertilførslen.

Insulin fra bugspytkirtlen giver f.eks. besked, når sukkerniveauet er for højt og må sænkes. Og stresshormonet, adrenalin, er tegn på, at kroppen har et særligt behov for energi - måske fordi den skal forberede sig på flugt eller kamp.

Producerer galde til nedbrydning af fedt
Leveren udskiller 1/2-1 liter galde i døgnet. Når galdeblæren suger vandet tilbage til blodet, koncentreres galden til l dl. Galden oplagres i galdeblæren, indtil den slippes ud i tarmen efter et måltid og hjælper med ved fordøjelsen af fedtstoffer. Desuden indeholder galden en hel del affaldsprodukter, som kommer ud af kroppen denne vej, f.eks. kolesterol.

De såkaldte galdesalte virker omtrent som et opvaskemiddel, der opløser og findeler fedtet i maden, så fordøjelsesenzymerne bedre kan få opdelt fedtmolekylerne i mindre dele. Galdesaltene er også med til at fragte disse dele frem til tarmens celler, hvor de optages.

Sygdomstegn
Når de røde blodlegemer bliver gamle og dør, dannes affaldsstoffet bilirubin - et olieagtigt stof, der ikke så let blander sig med vand. Kroppen kan derfor ikke komme af med det gennem urinen, og det føres med galden til tarmen og derefter ud med afføringen. Det kræver, at leveren omdanner bilirubinet, så det bliver mere vandopløseligt. Sker det ikke, ophober bilirubinet sig i kroppen og huden, og det hvide i øjnene bliver mere eller mindre gulligt - en tilstand, der går under betegnelsen gulsot.

Gulsot er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på flere forskellige sygdomme i leveren, f.eks. at de røde blodlegemer er skadede, hvorved der dannes en større mængde bilirubin, så leveren kan ikke helt følge med.

Tro og overtro
I antikken blev leveren anset for at være selve livets sæde. Både i Grækenland og Romerriget spåede præster om fremtiden ved at tyde tegnene i offerdyrenes lever. Denne tro opstod i Mesopotamien, og i Ezekiels bog fortælles om, hvordan kongen af Babylon lod sine vismænd spå i lever, før vigtige beslutninger skulle træffes.

Denne overtro er i dag en saga blot. Men den moderne videnskab har alligevel påvist, at leveren i allerhøjeste grad er vigtig.

Leverens vigtigste funktioner:

Lagre og regulere næringsstoffer

  • Sikre et jævnt niveau af glukose (kroppens "brændstof") i blodet
  • Lagre næring (primært sukker), vitaminer og jern

Producere og omdanne vigtige stoffer

  • Producere galde, der bruges ved fordøjelsen af fedtstoffer
  • Omdanne A- og D-vitamin til aktiv form
  • Producere blodproteiner, f.eks. koaguleringsfaktorer
  • Producere kreatinin, der fungerer som musklernes "energi-batteri"
  • Producere nitrogenbaser, der bl.a. indgår i DNA
  • Omdanne fedt og proteiner ved sult

Uskadeliggøre gifte og affald

  • Uskadeliggøre alkohol, gifte og lægemidler
  • Ødelægge hormoner, når de har fuldført deres opgave
  • Eliminere bilirubin, et affaldsstof fra gamle, røde blodlegemer
  • Omdanne ammoniak, som dannes i kroppen, til urinstof
  • Omdanne mælkesyre, som dannes i musklerne, til druesukker

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012