Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alfa-liponsyre - styrker og opretter mange steder i kroppen

Som læge er Alfa-liponsyre et af mine favorittilskud - og et af dem, jeg oftest ordinerer. Det har mange gode virkninger i hele kroppen og særligt i leveren. Listen over dets funktioner er bemærkelsesværdig. Som co-enzym er liponsyre essentielt for ATP-produktion og cellefunktion. Som antioxidant virker det - sammen med glutathion - som beskyttelse af cellen og øger måske glutathionmængden endnu mere end NAC (N-acetylcystein). Det er et antitoksin og virker beskyttende mod strålebehandling.

Alfa-liponsyre kan beskytte leveren mod dødbringende forgiftning med amanita-svampen - med bedre resultater end marietidsel, som også er specifik for denne funktion. I et forsøg foretaget i det tidligere Tjekkoslovakiet blev 39 ud af 40 personer, som var blevet forgiftet af svampen, reddet ved at indtage Alfa-liponsyre.

På en europæisk konference i 1995 beskrev adskillige talere, hvordan diabetiske neuropatier blev mildnet ved hjælp af Alfa-liponsyre. Alfa-liponsyre kan faktisk genopbygge ikke blot leveren, men også nervevævet. Syren anvendes primært til at hæve enzymniveauet ved leversygdomme, hepatitis og medicinfremkaldte leverskader.

Alfa-liponsyre er fantastisk til at behandle neuropati og andre problemer, der skyldes kemoterapi. Jeg har konstateret, at Alfa-liponsyre er det bedste tilskud til behandling af alle former for leverlidelser, både akutte og kroniske. Alfa-liponsyre er den ideelle antioxidant. Den har følgende biokemiske egenskaber:

  • Udrydder frie radikaler
  • Let optagelig og meget let nedbrydelig
  • Koncentreret i væv, celler og ekstracellulære væsker
  • Interagerer med andre antioxidanter som C-vitamin, E-vitamin og NAC og fremmer deres sundhedsfremmende virkning og øger cellernes indhold af glutathion mere effektivt end andre tilgængelige tilskud
  • Positiv indflydelse på gen-ekspressionen

Ligesom Co Q10 og NAC fungerer Alfa-liponsyre som en antioxidant, der fjerner affaldsstoffer fra iltningen, og som en prooxidant. Den øger ilt- og energiniveauet og virker betændelseshæmmende. Desuden spiller den en afgørende rolle som katalysator under fotosyntesen, når den elektromagnetiske energi omdannes til kemisk energi. Den anvendes til at behandle hypoksi - en tilstand, der er karakteriseret af dårlig iltoptagelse og deraf følgende trætte muskler. Kræftpatienter lider ofte af hypoksi og kan derfor have stor nytte af et tilskud af Alfa-liponsyre.

En af de mange fordele ved Alfa-liponsyren i forhold til kræftbehandling er dens evne til at reducere mælke- og pyruvinsyreniveauet. Kræftceller producerer et overskud af mælkesyre, hvilket tilskynder kræftcellerne til at formere sig, metastasere og danne angiogeniske faktorer. Tyske forskningsresultater har påvist, at Alfa-liponsyre aktiverer T-celle-funktionen, regenererer glutathion og forebygger aktivering af onkogener.

Frie radikaler og andre celle-regulerende enzymer kan påvirke gen-ekspressionen ved at aktivere et proteinkompleks kaldet nuklear faktor kappa-B (NF-kappa-B). Denne aktivator kan binde sig til DNA i generne og skabe forandringer i hastigheden i gen-ekspressionen og gen-aktiveringen. Efterhånden som vi ældes, vil mængden af NF-kappa-B øges og gøre det mere sandsynligt, at gen-defekter opstår, og at aldringsprocessen dermed accelererer.

Andre under-proteiner (kaldet I-kappa-B) holder NF-kappa-B i skak ved at hæmme gen-skaderne, men konstant belastning fra frie radikaler, peroxider og ultraviolet energi vil til slut gøre det muligt for NK-kappa-B at trænge igennem til cellekernen og beskadige DNA. En af de mange unikke funktioner ved Alfa-liponsyre er dets evne til at ødelægge frie radikaler i blodstrømmen og leveren, på cellemembranerne og i cellernes indre (cytosol). Alfa-liponsyre beskytter både cytosol og DNA i cellens kerne mod NF-kappa-B - et tegn på syrens evne til at undertrykke proto-onkogen-ekspressionen.

Kræftceller elsker sukker. Sygdommen øger glykationen, modificeringen af et protein ved hjælp af sukkermolekyler. Alfa-liponsyre beskytter mod og reducerer glykationen - endnu en grund til, at dette tilskud er så værdifuldt på alle niveauer af behandlingen, og det er også årsagen til, at det er nyttigt som en form for beskyttelse mod kræft og andre kroniske sygdomme. Desuden kan Alfa-liponsyre styrke immunforsvaret og beskytte knoglemarv, lever og nyrer mod kemoterapi-fremkaldt toksicitet.

Resultaterne af et andet forsøg har vist, at Alfa-liponsyre er en af de væsentlige faktorer til at fremme glutathion-syntesen - et resultat, som understreger vigtigheden af Alfa-liponsyre til genopbygning af celler med alvorlig mangel på glutathionsyre.

Virkningen af Alfa-liponsyre kan være stor, og jeg har set dem klinisk. Jeg er sikker på, at Alfa-liponsyre fungerer så godt, fordi naturen - i stedet for at tilføje én hydroxalgruppe, så der dannes et monofenol-næringsstof som E-vitamin, eller flere hydroxalgrupper, der ligner bioflavonoider - tilføjer to svovlatomer og binder dem sammen. Disse svovlatomer har stor indflydelse på, hvordan Alfa-liponsyre virker som enzym, antioxidant og prooxidant. Efter min opfattelse arbejder det synergistisk med omega-3 fedtsyrer og svovlrige proteiner. Det faktum, at kroppens naturlige lagre af liponsyre mindskes med alderen, kan være en af de mange årsager til, at risikoen for kræft stiger med alderen.

Forsøg har også vist, at Alfa-liponsyre beskytter og fremmer glutathion S-transferase (GST). Derfor kan GST - i takt med, at Alfa-liponsyre-niveauet falder - opleve funktionstab eller ændring. Det mindsker kroppens evne til at fjerne kræftfremkaldende stoffer og kan øge risikoen for at udvikle og/eller fremme kræftsygdomme.

Reference:
Horakova O et al. The Hepatotropic Effect of Alpha-Lipoic Acid. Ceska Farmacie 1967,16(3): 129-33.
Hamilton K, red. The Experts Speak Sacramento, Californien: I.T. Services, 1996, 124-25.
Baur A et al. Alpha-lipoic Acid Is an Effective Inhibitor of Human Immunodeficiency Virus (HIV-1) Replication. Klin Wochenschr 1991,69(15):722-74.
Passwater RA. Lipoic Acid: The Metabolic Antixoidant (Los Angeles: Keats Publishing, 1995), 24-27.
Berkson BM, M.D. Hepatic Necrosis and Thiotic Acid. New Mexico Supplement to the Western Journal of Medicine, 1995,162(5):2.
Han D et al. Lipoic Acid Increases de Novo Synthesis of Cellular Glutathione by Improving Cystine Utilization. Biofactors, 1997 6(3):321-38.
Helzlsour KJ et al. Association Between Glutathione S-transferase Ml, PI and TI genetic Polymorphisms and Development of Breast Cancer. Journal of the National Cancer Institute 1998,90(7):512-18.

Føres eller fremskaffes af dit nærmeste apotek.

Kilde: Hus & Haveavisen nr. 8, 2012, s. 52: http://www.husoghaveavisen.dk/

Yderligere oplysninger på
http://www.diabetes.dk/
http://www.scleroseforeningen.dk/
http://www.netdoktor.dk/
http://www.wikipedia.org/

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012