Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alfa-liponsyre modgår nerveskader

Alfa-liponsyre er en svovlholdig fedtsyre. Den findes i alle kroppens celler, hvor den medvirker til at danne den energi, som holder os i levende og funktionsdygtige. Alfa-liponsyre er en vigtig del af stofskiftet, som omdanner glucose (blodsukker) til den energi, der skal dække kroppens behov.

Alfa-liponsyre er en antioxidant, hvilket betyder, at stoffet neutraliserer naturligt forekommende, men skadelige stoffer kaldet frie radikaler. I modsætning til andre antioxidanter, som kun er opløselige i enten vand eller fedtvæv, kan Alfa-liponsyre opløses i både vand og fedt. Til sammenligning fungerer E-vitamin kun i fedt og C-vitamin kun i vand. Dette giver Alfa-liponsyre et ualmindeligt bredt spektrum af antioxidante funktioner. Antioxidanter er lidt som kamikaze-piloter, der ofrer sig selv for at tilintetgøre frie radikaler. Et af de mere interessante forskningsresultater er, at Alfa-liponsyre kan medvirke til at genopbygge andre antioxidanter, som er blevet opbrugt. Desuden kan Alfa-liponsyre måske erstatte andre antioxidanter, som kroppen mangler.

Det menes, at visse nervesygdomme i hvert fald til dels skyldes skader forårsaget af frie radikaler. Fordi Alfa-liponsyre kan opløses i både fedt og vand, kan den komme ind i alle dele af en nervecelle og potentielt beskytte mod disse skader. Det er baggrunden for forsøg med de potentielle fordele ved at sætte ind med Alfa-liponsyre over for diabetisk neuropati.

Behandlingsmæssige doser
Den typiske dosis oral Alfa-liponsyre til behandling af diabeteskomplikationer er 300-600 mg dagligt. I forsøg, der har påvist, at syren har sundhedsfremmende fordele, var det ofte nødvendigt med flere ugers behandling for at få den fulde virkning.

Behandlingsmæssig anvendelse
I Tyskland har man i årtier anvendt Alfa-liponsyre til behandling af perifer diabetisk retinopati. Denne tilstand skyldes diabetes: De nerver, der går ud i arme og ben, bliver beskadiget, hvilket resulterer i følelsesløshed, smerter og andre symptomer. Frie radikaler menes at spille en rolle for neuropati, og af den grund har man brugt Alfa-liponsyre som behandling. Men beviserne for de sundhedsfremmende egenskaber er stort set begrænset til forsøg, hvor man bruger den intravenøse form af dette tilskud.

En anden del af nervesystemet kan også blive beskadiget ved diabetes - de autonome nerver, der kontrollerer de indre organer. Når det sker i hjertet (kardiel autonom neuropati), giver det forstyrrelser i hjerterytmen. Der er beviser på, at Alfa-liponsyretilskud kan hjælpe mod denne lidelse.

Foreløbige og af og til modstridende beviser tyder på, at Alfa-liponsyre kan forbedre andre aspekter ved diabetes, bl.a. blodsukkerkontrollen og udviklingen af langtidskomplikationer, f.eks. sygdom i hjerte, lever og de små blodkar.

Beviserne er blandede for den gavnlige effekt af Alfa-liponsyre til behandling af Brændende Mund-syndrom (BMS), en lidelse karakteriseret ved en uforklarlig brændende fornemmelse i munden.

Et dyreforsøg tyder på, at Alfa-liponsyre medvirker til at forebygge aldersrelateret høretab. Svage beviser tyder også på, at Alfa-liponsyre kan hjælpe mod grøn stær og reducere bivirkningerne (særligt de hjerteskadelige) ved det kemoterapeutiske middel doxorubicin. Andre potentielle anvendelsesmuligheder for Alfa-liponsyre er at forebygge kræft og hjertesygdom og behandle og forebygge grå stær.

Føres eller fremskaffes af dit nærmeste apotek.

Kilde: Hus & Haveavisen nr. 8, 2012, s. 52: http://www.husoghaveavisen.dk/

Yderligere oplysninger på
http://www.diabetes.dk/
http://www.scleroseforeningen.dk/
http://www.netdoktor.dk/
http://www.wikipedia.org/

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012