Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Resveratrol - hvad er fup, og hvad er fakta?

Er der noget om snakken?

I de seneste måneder har omtalen af resveratrol - det polyfenolstof, der findes i vindrueskal - nået feberagtige højder.

Dr. Mehmet Oz, den velkendte læge, der ofte deltager i Oprah Winfrey's shows, har været gæst i samtlige talkshows i dagtimerne for at slå på tromme for resveratrol og dets evne til at bremse aldringsprocessen. CBS-programmet 60 Minutes helligede et helt indslag til resveratrol og stoffets lidenskabelige tilhængere, som regner med at passere de 100 år med mega-doser af resveratrol.

Barbara Walters fra ABC News ville ikke stå tilbage, så hun lavede en hel udsendelse i bedste sendetid med titlen "Live to be 150" (Sådan bliver du 150), hvor resveratrol også spillede en fremtrædende rolle.

Alle disse historier øgede opmærksomheden på (og salget af!) resveratrol. Men er der nu også noget om al snakken? Folk tager doser af resveratrol, som svarer til både 100, 300 og endda 500 glas vin! Generelt er holdningen, at hvis lidt er godt, så er mere bedre. Forskning tyder på, at der er behov for en mere moderne indfaldsvinkel, men lad os lige kigge på, hvad vi rent faktisk ved om resveratrol - så kan du tage stilling til, hvad der er bedst for dig.

Færre kalorier forlænger livet
Det er veldokumenteret, at et begrænset kalorieindtag i forbindelse med en normal kost i forhold til andre næringsstoffer som vitaminer og mineraler kan forsinke aldringsprocessen for laboratoriedyr. Præcis hvordan færre kalorier bremser aldringsprocessen, ved man ikke. Én teori går på, at reduktionen fremtvinger en optimering af stofskiftet. En anden teori lyder på, at færre kalorier påvirker de gener, der programmerer aldringsprocessen.

Uanset hvilke mekanismer der er på spil, har kaloriereduktion gentagne gange vist sig at kunne øge levetiden for pattedyr ved laboratorieforsøg, og videnskabsfolkene ved nu, at resveratrol påvirker mange af de samme gener, som påvirkes af en kaloriereduktion. Således har forskere ved Harvard University ved at screene tusindvis af molekyler fundet ud af, at resveratrol efterligner kaloriereduktionen i gær ved at aktivere enzymer, der bremser aldring, øger stabiliteten i DNA og øger levetiden med helt op til 70%.

Et andet Harvard-forskerteam har påvist, at resveratrol fremmer helbredet og overlevelsen for svært overvægtige mus. Resveratrol øgede insulinmængden og reducerede samtidig glukosemængden, og det resulterede i mere robust lever- og hjertevæv - sammenlignet med de svært overvægtige mus, der ikke fik nogen behandling. "Efter seks måneder var resveratrol basalt set i stand til at forebygge de fleste af de negative bivirkninger ved en fedtholdig kost til mus", siger medforfatter til forsøgsrapporten Rafael de Cabo fra National Institute of Aging.

Og et forsøg offentliggjort i 2008 under ledelse af forskere fra University of Wisconsin, Madison, har endog påvist, at den kaloriereducerende virkning af resveratrol kan opnås med lave doser. I resuméet skriver forskerne: "Resveratrol i doser, mennesker let kan komme op på, opfylder definitionen på et kostmæssigt stof, der efterligner nogle af de virkninger, man opnår ved kaloriereduktion".

Det sidste er særligt vigtigt, fordi fokus for mange resveratrol-fortalere har været på mega-doser, der svarer til hundredvis af glas vin. Det faktum, at lave doser af resveratrol kan efterligne kaloriereduktionen, gør stoffet til et kosttilskud og ikke et farmaceutisk stof. Og når det drejer sig om effektive doser af kosttilskud - særligt nogen, der er så omtalte som resveratrol - er det formentlig bedre at være på den sikre side.

Indholdet af resveratrol i 1 Rødvins Reveratrol Complex kapsel svarer til 4-5 glas rødvin og er uden alkohol.

Kilder:
Wolf G. Calorie restriction increases life span: a molecular mechanism. Nutr Rev. Februar 2006;64(2 pkt. l):89-92.
de Magalhaes JP og Church GM. Genomes optimize reproduction: aging as a consequence of the developmental program. Physiology (Bethesda), 2005;20:252-259.
Wood JG, Rogina B, Lavu S, Howitz K, Helfand SL, Tatar M, Sinclair D. Sirtuin activators mimic caloric restriction and delay ageing in metazoans. Nature. 5. august 2004;430(7000):686-9.
Offentliggjort online 14. juli 2004.
Baur JA et al. Resveratrol improves health and survival of mice on a high-calorie diet. Nature. 16. november 2006;444(7117):337-42. Offentliggjort 1. november 2006.
Barger JL, Kayo T, Vann JM, Arias EB, Wang J et al. A Low Dose of Dietary Resveratrol Partially Mimics Caloric Restriction and Retards Aging Parameters in Mice. PLoS ONE 3(6): e2264. Doi: 10.13 71 /journal.pone.0002264.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012