Kredsløb

Alfa-liponsyre hjælper kredsløbet

Alfa-liponsyre er kendt som den “universelle antioxidant” på grund af stoffets unikke opløselighed i både vand og fedt. Det har evnen til at bevare og forlænge C- og E-vitamins ophold i kroppen og dermed øge deres effektivitet. Alfa-liponsyre er desuden fantastisk til at fjerne metaller, særligt kviksølv og cadmium, ved at binder sig til og neutralisere dem inden udskillelse.

Alfa-liponsyre fungerer som et coenzym i cellernes energiproduktion, som kan give hurtig energi. Syren er vand- og fedtopløselig, hvilket gør, at den kan komme ind i alle dele af cellen og neutralisere frie radikaler. Alfa-liponsyre bidrager til at give ny mental og fysisk energi og reducere træthed i musklerne. Dr. Lester Packer, førende forsker i antioxidanter og professor i molekylær- og cellebiologi ved University of California at Berkeley, siger: “Alfa-liponsyre kan have vidtrækkende konsekvenser i søgningen efter forebyggelse og behandling af kronisk degenerative sygdomme som diabetes og kredsløbssygdomme”… “og eftersom det er den eneste antioxidant, der let kan komme ind i hjernen, kan den medvirke til at forebygge skader som følge af en hjerneblødning”.

Almindelige anvendelsesområder for alfa-liponsyre

  • Kan spille en rolle for blodsukkerkontrollen.
  • Vigtigt for energiproduktionen i cellen, fordi syren udnytter sukker til at producere energi, der bidrager til mental og fysisk udholdenhed.
  • Neutraliserer frie radikaler. I modsætning til C-vitamin, som er vandopløseligt, og E-vitamin, som er fedtopløseligt, er alfa-liponsyre både vand- og fedtopløseligt, hvilket gør det muligt for stoffet at komme ind i alle dele af cellen for at neutralisere frie radikaler.
  • Kan måske medvirke til at reducere mængden af det dårlige LDL-kolesterol.
  • Kan måske medvirke til at forbedre hukommelsen.
  • Kelerer tungmetaller og binder sig til dem og kan dermed reducere disse oxidanter fra blodet.
  • Hæmmer glykationen, som fremmer vævsskader.
  • Genbruger og fremmer virkningen af andre antioxidanter, fx E-vitamin og C-vitamin.
  • Øger i signifikant grad overlevelsen for rotter, der har haft en hjerneblødning, hvis det indgives, inden hjerneblødningen indtræffer.
  • Fungerer ikke blot selv som en antioxidant, men stimulerer også produktionen af glutathion (en antioxidant produceret af kroppen) og giver dermed kroppen en dobbeltdosis af antioxidanter.
  • Optages let oralt og omdannes i cellerne hurtigt til sin stærkeste form, dihydroliponsyre.
  • Fordi både alfa-liponsyre og dihyroliponsyre er antioxidanter, kan deres kombinerede virkning give større antioxidant styrke end nogen af de naturlige antioxidanter, man kender til.
  • Vigtig for regulering af immunsystemet, særligt de celler, der hedder T-lymfocytter.
  • Forskerne mener, at ALA-behandling kan forbedre den endothel-afhængige karudvidelse hos patienter med diabetes type II.
  • Reducerer mængden af triglycerider hos stærkt overvægtige og diabetiske rotter.
  • Migrænepatienter kan måske reducere hyppighed og omfang af deres anfald med Alfa-liponsyretilskud.

Læs også
Alfa-liponsyre – hvad er det, og hvad gør det?
Alfa-liponsyre giver dig et sundere og længere liv
Diabetisk neuropati: Alfa-liponsyre hjælper
Alfa-liponsyre – en vigtig antioxidant for stofskiftet
Alfa-liponsyre, diabetes og svær overvægt
Alfa-liponsyre – masser af gode egenskaber
Gåture er guf for kredsløbet
Forbrugererfaring: Alfa-liponsyre hjælper på flere lidelser

Kilder
Alpha Lipoic Acid (ALA) treatment on edothelium-dependant vasodilation in patients with type 2 diabetes. Eur J Clin Invest. 201; 40(2):148-54. Arch Biochem Biophys, 20. februar 2009.
Magis D, Ambrosini A, Sandor P, Jacquy J, Laloux P, Schoenen J. A randomized double-blind placebo-controlled trial of thioctic acid in migraine prophylaxis. Headache januar 2007:47(1 ):57-2.
Packer L et al. Alpha lipoic acid – the metabolic antioxidant. Free Radical Biology & Medicine;20:625-26, 1996.