Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Damiana (Turnera diffusa) - mere info

Beskrivelse

Medicinske dele
Til medicinsk brug anvendes blade høstet i blomstringssæsonen.

Blomster og frugt
Blomsterne er gule, enkeltstående og akselstillede. Frugten er en lille, rund, mangekernet kapsel, som kan deles i tre. Den er aromatisk og harpiksholdig.

Blade, stængel og rod
Planten er en lille busk, der kan blive op til 60 cm høj. Bladene er 1-2,5 cm lange og op til 6 mm brede. De er glatte og lysegrønne på oversiden og har nogle få hår på ribberne på undersiden. Bladene er æg/lancet-formede med kort stilk og to kirtler ved roden. De har et savtakket/kurvet omrids.

Vækststed
Planten findes primært ved Den Mexicanske Golf, i Caribien og i Sydafrika.

Produktion
Damianablade og damiana-urt består af blade og urt af Turnera diffusa og dens variationer.

Virkning og farmakologi

Indholdsstoffer

  • Flygtige olier (0,5-0,9 %): De primære stoffer er 1,8-cineol, alfa- og beta-pinen, p-cymen, samt tymol, alfa-copen, gamma-cadinen og calamen.
  • Tanniner (4 %)
  • Resiner (7 %)
  • Hydroquinon-glycosider: Arbutin (0,2-0,7 %)
  • Cyanogeniske glycosider: Tetrafyllin B (barterin)

Virkninger
Der mangler kliniske forsøg, der kan understøtte brugen af damiana hos mennesker. Dyreforsøg tyder på, at planten modvirker forhøjet blodsukker, virker anti-inflammatorisk og hæmmer NSAID-præparater. Man har ved reagensglasforsøg påvist, at damiana virker let progesteron-bindende - men ikke østrogen-bindende. I Nordamerika anvendes damiana til patienter med nervøs depression, der mangler appetit og har lette symptomer fra kønsdele og urinveje. Damiana indgår ofte i præparater til behandling af symptomer i forbindelse med overgangsalderen og til forøgelse af seksual-funktionen. En del videnskabelige beviser understøtter brugen af urten mod impotens og nedsat seksualfunktion, samt til brug ved behandling af diabetes og inflammation.

Virkninger på hormonreguleringen: Data fra reagensglasforsøg har vist, at damiana har en svag østrogenreceptor-bindende aktivitet og øger progesteron-bindingen.

Virkninger på seksuel dysfunktion: Data fra dyreforsøg tyder på, at damiana måske har en gavnlig indvirkning på impotens og på forøgelsen af nedsat seksualdrift. Damiana var dog ikke i stand til at øge seksualdriften hos seksuelt velfungerende rotter, hvilket tyder på, at planten ikke har nogen generel elskovsfremmende virkning.

Indikation og anvendelse

Ikke-beviste anvendelsesområder: Damiana-præparater anvendes som elskovsfremmende midler og til forebyggelse og behandling af seksuelle forstyrrelser. Damiana anvendes bredt i Mexico og Sydamerika mod nervøs svækkelse, inflammation i blæren, nedsat seksualfunktion, impotens, nyrebetændelse og diabetes.

Forholdsregler og negative bivirkninger

Generelt: Man kender ikke til sundhedsskadelige risici eller negative bivirkninger ved korrekt indtagelse af de angivne, behandlingsmæssige doser. Der findes en enkelt rapport om en forsøgsperson, der oplevede "stivkrampelignende spasmer" efter indtagelse af alkohol og 250 ml damiana-ekstrakt.

Toksicitet: Damiana er en stærkt cyanogenisk plante (dvs. i stand til at producere giftgassen brintcyanid). Den producerer tetrafyllin B.

Dosis: 1-3 kapsler (300 mg) daglig.

Læs også:
Damiana - når sex-lysten mangler

Kilder
Alarcon-Aguilara FJ, Roman-Ramos R, Perez-Gutierrez S et al. Study of anti-hyperglycemitfeffect of plants used as antidiabetics. J Ethnopharmacol; 61:101-110, 1998.
Antonio MA, Souza Brito ARM. Oral anti-inflammatory and anti-ulcerogenic activities of a hydroalcoholic extract and partitioned fractions of Turnera ulmifolia (Turneraceae). J Ethnopharmacol; 61:215-228,1998.
Arletti R, Benelli A, Cavazzuti E et al. Stimulating property of Turnera diffus and Pfaffia paniculata extracts on the sexual behavior of male rats. Psychopharmacology (Berl); 143(1):15-19, 1999.
Auterhoff H, Häufel HP. Arch Pharm 301:537, 1968.
Dominguez XA. Hinojosa M, Planta Med 30:68, 1976.
Foster S. An illustrated guide to 101 medicinal herbs. Interweave Press, Loveland, Colorado: pp. 62-63, 1998.
Jin J. Lloydia 29(3):250, 1966.
Martinez M. Las plantas medicinales de Mexico. Ediciones Botas, Justo Sierra 52, Mexico: 119-122,1991.
Spencer KC, Seigler DS. Tetraphyllin B from Turnera diffusa. Hippokrates Verlag GmbH; 43:175-178,1981.
Steinegger E, Hänsel R, Pharmakognosie, 5. Aufl., Springer Verlag Heidelberg 1992.
Tyler V: Damiana - An Herbal Hoax. Pharmacy in History; 25(2):55-60,1983.
Zava DT, Dollbaum CM, Bien M. Estrogen and progestin bioactivity of foods, herbs and spices. Proc Soc Exp Biol Med; 217(3):369-378, 1998.

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012